Diversitet og deltagelse i skolen

Det overordnede formål med projektet er at øge elevernes trivsel og læring gennem fagdidaktisk at understøtte deres samarbejde i makkerpar i dansk og matematik. Projektet har fokus på, hvordan en undervisning med SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL) kan udvikles parallelt i fagene dansk og matematik i 4. klasse, så elevernes deltagelse i og udbytte af disse fag styrkes.

Denne sociofaglige inklusionsindsats understøttes af de interne ressourcepersoner (læse-, matematik og inklusionsvejledere) på skolerne, der deltager i projektet. I projektet indgår 75 professionelle (lærere, vejledere, ledere).

Projektet undersøger, hvordan en intervention med SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL) kan udvikles parallelt i fagene natur/teknologi og matematik i 4. klasse, så elevernes interesse for, deltagelse i og udbytte af disse fag styrkes. SYKL er en struktureret, samarbejdsorienteret måde at undervise og lære på.

SYKL skaber mulighed for at eleverne lærer af hinanden, og eleverne lærer at give hinanden feedback. I projektet indgår 15 interventionsklasser og 30 lærere. Dertil kommer 10 kontrolklasser. I alt er ca. 700 elever involveret. Data består af pre- og posttest, spørgeskemaer, videoobservationer og interviews.

Projektet var et interventionsstudie, der bestod af kompetenceudvikling af 10 matematiklærere på tre skoler, som i de efterfølgende otte uger afprøvede SYKL-didaktikken i egen undervisning. Projektet viste bl.a., at elevernes mundtlighed blev styrket gennem arbejdet med SYKL. Eleverne fik mere tænketid, og alle fik talt matematik, da SYKL-strukturen var med til at give alle ordet.

Eleverne var ’on task’ 93% af tiden og de oplevede, at matematik blev nemmere, når de havde en god hjælpemakker. Samtidigt blev elevernes venskaber udviklet gennem et godt SYKL-makkerskab.

Undersøgelsen viste også, at lærerne var engagerede i udvikle SYKL-undervisning.

Projektet undersøgte lærere, interne og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for udviklingen af en mere inkluderende skole. Data bestod af videoobservationer af 12 klasser og deltagelse i 72 møder. Undersøgelsen pegede på, hvordan samarbejdet er med til at skabe og opretholde sociale mønstre, som bidrager til at producere særlige problemforståelser og løsningsstrategier.

Analyserne synliggjorde bl.a. at en stærk tendens til, at den kompenserende og individuelle tilgang til arbejdet dominerer. Et anden gennemgående mønster var, at skolens samarbejdspraksisser er præget af en konsensuskultur, hvor de professionelle er rettet mod at opnå enighed fremfor at dele og undersøge forskellige faglige perspektiver.

Projektet undersøger gennem følgeforskning en del af ”Skolestyrken” (der er udviklet af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet). Følgeforskningen har specifikt fokus på det redskab i det større projekt, der er rettet mod håndtering af mobning.

Målet med projektet er at afdække dels hvorvidt og hvordan værktøjet virker, men også hvilke forhold og betingelser i lærerjobbet, der hhv. fremmer og hæmmer muligheden for at arbejde succesfuldt med håndtering af mobning.

Følgeforskningsprojektet er baseret på kvalitative metoder såsom observation og interviews.

Projektet gennemfører kompetenceudvikling af læreruddannere i henhold til differentieringspraksisser på læreruddannelsen, som i et dobbelt didaktisk perspektiv skal medvirke til lærerstuderendes reproduktion af differentieret undervisning i skoler.

Herudover adresserer projektet diversitet og mangfoldighed på læreruddannelse og i skole i tilknytning til didaktiske differentieringspraksisser.

I projektet indgår følgeforskning igennem evalueringen af projektet. Projektet er finansieret af Blaagaard Fonden

Podcast Spør' om skolebørn

Musikalske læringsmiljøer

Ligheder og forskelle i sundhedsuddannelse hos folkeskoleelever