Naturfagslærere skal undervises i at styre uden om kønsfælder
Sejlivede fordomme om piger og drenges forskellige tilgang til naturfag fylder stadigvæk i folkeskolen. I et nyt projekt skal lærerstuderende og deres undervisere eksperimentere med at udfordre stereotyperne. Håbet er, at de kommende generationer af lærere vil træde ud i skolen med et mere kønsbevidst blik, fortæller Tekla Canger fra Københavns Professionshøjskole, der netop har fået 2 millioner fra VILLUM FONDEN til projektet ‘Kønsbevidst pædagogik og didaktik i læreruddannelsens naturfag’
27. januar 2022
Drenge har lyst til at eksperimentere og brug for at få hænderne ned i det, de lærer, mens piger er pligtopfyldende og gode til stillesiddende arbejde. Det er sådan, vi ofte får præsenteret kønsforskelle i skolen. Men forskning peger på, at det ikke er i den enkelte elev, forskellene bor – det er i selve mødet med og forventningerne til drenge og piger. En af konsekvenserne er, at naturfag allerede i skolen bliver drengenes domæne.
“Fra forskningen og fra en række undersøgelser ved vi, at der er en særlig forestilling om naturfag som drengenes helle. Det er her, de endelig kan få fred fra skolens stillesiddende og mere målrettede fokus. Men det helle er jo ikke forbeholdt drengene. Den eksperimenterende, afprøvende og hands-on tilgang kan pigerne i lige så høj grad profitere af,” fortæller Tekla Canger, der forsker og underviser i kønsbevidst pædagogik og didaktik på Københavns Professionshøjskole.
Køn i bunden af fødekæden
Med en bevilling på 2 mio. kr. fra VILLUM FONDEN skal Tekla Canger fra sommeren 2022 og fire semestre frem arbejde med at rykke ved de gængse forestillinger om køn og naturfag på læreruddannelsen.
Det skal ske ved at lave to laboratorier, hvor de lærerstuderende sammen med deres naturfagsundervisere selv undersøger, hvordan de faste forestillinger om køn træder frem og fylder i undervisningen.
“Ideen er, at de lærerstuderende skal være klædt på til at undervise med et kønsbevidst perspektiv. Og det skal helst ikke bare være én, men alle kommende årgange af studerende, der træder ud af lærerstudiet og er dygtige til at lave motiverende undervisning i naturfag for alle elever uanset køn. Derfor er det også en del af projektet at naturfagsunderviserne på læreruddannelsen selv bidrager aktivt i udviklingen af en kønsbevidst naturfagsdidaktik igennem egne eksperimenter i naturfagsundervisningen,” fortæller Tekla Canger og tilføjer, at hun på den måde håber på at arbejde med kønsopfattelserne ‘helt nede i bunden af fødekæden’.
“Det gælder både for professionelle lærere som for lægmænd, at kønssocialisering og kønsforståelser er et meget trægt og definerende parameter i vores forståelse af, hvem vi er. Det vil sige, der foregår enormt meget bag ryggen på os, fordi vi har nogle forventninger til drenge og pigers måde at forbinde sig til et fag på, og vi tager for givet, at det er sådan”.
Piger mister motivation
Mens børn af begge køn interesserer sig for naturfag i de mindre klasser, falder pigerne typisk fra i de større klasser. Og en mulig forklaring kan være, at de simpelthen mister motivationen, fordi de ikke bliver anerkendt og set på samme måde som drengene.
“Lærerne i naturfagslokalet har nogle modsatrettede forventninger til pigerne. Det viste sig blandt andet i en antropologisk undersøgelse af sociale og kulturelle barrierer for pigers deltagelse i naturfagene, som VILLUM FONDEN lavede sidste år. På den ene side forventer lærerne, at pigerne er stille og pligtopfyldende. Men på den anden side kræver naturfagsundervisningen, at man er nysgerrig og eksperimenterende og afprøvende. Det er svært for pigerne at leve op til begge forventninger på én gang,” siger Tekla Canger og peger på, at lærerne måske derfor ikke får øje på pigernes motivation for at deltage.
For hvis pigerne lever op til forventningerne om at være stille, gør de ikke meget væsen af sig i den type af undervisning, der er bygget op om aktiv deltagelse.
“Det kan betyde, at de er motiverede for at deltage – men at læreren ikke får øje på det. Og der er meget skoleforskning, der viser, at eleverne holder op med at prøve og mister motivationen, hvis de ikke bliver set og genkendt i deres engagement. Når vi tager tingene for givet, som fx at piger alle stille piger er koncentrerede om undervisningen, er der en masse, vi ikke får øje på,” fortæller Tekla Canger.
I løbet af de kommende år håber hun at blive klogere på, hvordan det at eksperimentere med kønsbevidst pædagogik og didaktik i læreruddannelsen kan bidrage til at undervisningen og de ideer og handlemuligheder, som bliver udviklet i undervisningen, tilbyder både bredere og bedre deltagelsesmuligheder for elever i skolen.
“Konstruktioner af køn foregår i alle samfundets arenaer, men i professionelle sammenhænge har vi en særlig forpligtelse til at forhold os kritisk og nuanceret til kønssocialisering. Og det kan man angribe på mange måder. Min antagelse er, at hvis vi starter med at sætte fokus på det dér, hvor vi uddanner de kommende lærere, så får det en stor gennemslagskraft,” siger Tekla Canger.
For yderligere oplysninger:
Tekla Canger, lektor på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, mail: teca@kp.dk, tlf.: 41 89 76 18
Maj Juni, kommunikationskonsulent, Københavns Professionshøjskole, mail: maju@kp.dk, tlf.: 41 89 81 45
Fakta om projektet
Kønsbevidst pædagogik og didaktik i læreruddannelsens naturfag er støttet af VILLUM FONDEN med 2 mio. kroner fra fondens uddelingsområde Børn, unge og science
Projektet sigter mod at gøre kommende naturfagslærere i stand til kritisk og konstruktivt at tilrettelægge undervisning og udvikle pædagogisk praksis, der indtænker køn som et afgørende og konstant foranderligt vilkår i børns lærings- og udviklingsprocesser.
Det sker ved at afviklingen af to laboratorier på grunduddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor lærerstuderende og deres undervisere i en faciliteret proces skal undersøge og afprøve en kønsinkluderende undervisning i naturfag.
Målet er, at laboratorierne skal bidrage til udviklingen af tiltag, der styrker en kønsbevidst naturfagsdidaktik og -pædagogik på læreruddannelsen.
Projektet strækker sig over fra 2022-2024
Kønsbevidst pædagogik er et pragmatisk forsøg på at rette opmærksomheden på de små –og ofte oversete –kønsstereotype betragtninger, italesættelser og handlinger, man som pædagogisk-professionel uvægerligt benytter sig af i sin daglige praksis (Canger 2018).
Kønsbevidst didaktik er de didaktiske greb – fra valg af indhold, til organisering af klasserum. Den kønsbevidste pædagogiske praksis rummer med andre ord alt fra en grundlæggende forståelse af kønnet mangfoldighed til helt konkrete og didaktiske overvejelser over relationen mellem mål, indhold, rammer og deltagerforudsætninger med mere.
Projektet er støttet som et led i VILLUMFONDENs indsats om køn i pædagogisk praksis i folkeskolen. Fonden har også støttet Professionshøjskolen UCN med en bevilling på 1,8 mio. kr. til projektet ’Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse’