Professionsmaster
Fra sommeren 2026 kan du læse en professionsmaster på Københavns Professionshøjskole (KP).
Fra sommeren 2026 kan du som lærer eller pædagog læse videre på en professionsmaster på blandt andet Københavns Professionshøjskole (KP).
En professionsmasteruddannelse er en ny overbygning på kandidatniveau for professionsbachelorer, hvor du bygger videre på din professionsfaglighed.
Professionsmasteruddannelser
på Københavns Professionshøjskole (KP)
- Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning – for lærere og pædagoger
Ansøgningsfrist 1. marts.
Læs mere - Professionsmaster i undervisning og skoleudvikling – for lærere
Nærmere information om uddannelsen og om ansøgningsprocessen kommer senere her på siden - Professionsmaster i det almenpædagogiske område (0-18 år)for pædagoger
Forventes udbudt fra 2028. - Professionsmaster i det specialiserede socialområde for pædagoger, socialrådgivere mv.
Forventes udbudt fra 2028. - Professionsmaster i det sundsfaglige område for sundhedsfaglige professionsbachelorer
Forventes udbudt fra 2028.
Hvad er en professionsmaster?
En professionsmaster er en overbygningsuddannelse på kandidatniveau specielt målrettet professionsbachelorer.
På professionsmasteruddannelserne er der et særligt fokus på din profession og praksis.
Vi har et tæt samarbejde med en række kommuner, der bidrager med praksiseksempler og cases til din undervisning. Du vil derfor arbejde både teoretisk og praktisk med cases, du genkender fra dit studie og/eller arbejde. Her får du mulighed for at fordybe dig, kvalificere din praksis og udtænke løsninger til de komplekse udfordringer, der opstår i dit fag.
Gennem uddannelsen opnår du ny viden og kompetencer, du kan bruge direkte i din praksis.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er forskellen mellem en professionsmaster og en professionsbachelor? En overbygning til professionsbachelorer
En professionsmaster er en overbygning til uddannelser på bachelorniveau, fx en professionsbachelor.
Hvad er forskellen mellem en professionsmaster og en kandidatuddannelse? Mere praksisnær
En professionsmaster er målrettet din profession og praksis med fokus på empiriindsamling og praktisk anvendelse.
En kandidatuddannelse har fokus på det bredere akademisk fagområde.
Hvem kan tage en professionsmaster? Nyuddannede professionsbachelorer i udvalgte fag
En professionsmaster er til dig, der enten er nyuddannet professionsbachelor eller har et par års erfaring med dit fag.
Fra sommeren 2026 udbyder vi en professionsmaster for lærere og pædagoger i pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Fra sommeren 2027 vil du forventeligt også kunne læse en professionsmaster i undervisning og skoleudvikling for lærere og en pædagogfaglig professionsmaster for pædagoger.
Fra 2028 vil du forventeligt kunne læse en sundhedsfaglig professionsmaster.
Kandidatreglen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har den 27.04.26. besluttet, at professionsmasteren ikke længere er omfattet af kandidatreglen.
Du kan derfor tage en professionsmaster, selvom du har en kandidatuddannelse – og kan optages og indskrives på uddannelsen under samme vilkår som øvrige ansøgere (uden krav om ledige studiepladser eller dispensation).
Hvad kan jeg tage en professionsmaster i? To professionsmasteruddannelser i 2027 og flere fra 2028
Vi udbyder to professionsmasteruddannelser i 2027:
- Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning som overbygning til din professionsbachelor som lærer eller pædagog
- Professionsmaster i undervisning og skoleudvikling som overbygning til din professionsbachelor som lærer
Fra sommer 2028, vil du forventeligt også kunne læse følgende professionsmasteruddannelser:
- Pædagogfaglig professionsmaster som overbygning til din professionsbachelor som pædagog
- Én sundhedsfaglig professionsmaster.
Kan jeg arbejde, mens jeg studerer? Fuldtidsstudie
Professionsmasteren er et SU-berettiget fuldtidsstudie.
Undervisning på professionsmasteren ligger i hverdagen i dagtimerne.
Hvor kan jeg læse en professionsmaster? Professionshøjskoler – heriblandt Københavns Professionshøjskole (KP)
Professionsmasteruddannelserne vil kunne læses på professionshøjskoler i hele Danmark – heriblandt på Københavns Professionshøjskole (KP).
På KP har professionsmasteren hjem på Campus Carlsberg i København V.
I 2027 bliver der udbudt 450 studiepladser på nationalt plan.
KP optager 58 studerende på professionsmaster i pædagogisk og psykologisk rådgivning og 58 pladser på professionsmaster i undervisning og skoleudvikling i 2027.
Hvor lang tid tager uddannelsen? 12 måneders (75 ECTS)
Professionsmasteren kan fuldføres på 12 måneder (75 ECTS).
Det betyder, at hvis du begynder i september 2026, er du færdiguddannet i september 2027.
Kan jeg få SU? Ja, en professionsmaster læses som et fuldtidsstudie med SU.
Under dit studie kan du modtage SU – i fremtiden vil det også være muligt at tage uddannelsen på deltid uden deltagerbetaling (så du kan arbejde, mens du studerer).
Hvornår skal jeg søge om SU? Afhænger af, hvornår du afsluttede din professionsbachelor.
Hvornår du kan søge om SU, afhænger af, hvornår du afsluttede din professionsbacheloruddannelse.
- Hvis du begynder på professionsmasteren mindre end to måneder, efter du afsluttede din professionsbacheloruddannelse, kan du søge SU fra juni.
- Hvis du begynder på professionsmasteren mere end to måneder, efter du afsluttede din professionsbacheloruddannelse, kan du søge SU fra september.
For at søge SU skal du have modtaget og bekræftet dit optagelsesbrev. Du modtager typisk dit optagelsesbrev omkring 4. juni for sommerstart.
SU udbetales ca. to-tre uger efter, din ansøgning er godkendt.
Hvis du bliver optaget på baggrund af en meritlæreruddannelse, meritpædagoguddannelse eller andre kompetencer der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse, kan du først søge SU fra studiestart.