Bioanalytiker på Københavns Professionshøjskole i laberatorium.

Bioanalytiker

hjælp mennesker med ny teknologi og naturvidenskab som bioanalytiker

Fakta

Varighed

3½ år

Studiestart

Sommer og vinter

Praktik

Ca. 46 uger fordelt over flere perioder.

Kom til Åbent Hus

Om uddannelsen

Som bioanalytiker arbejder du typisk i et hospitalslaboratorium, hvor du analyserer biologisk materiale fra mennesker – fx blod- og vævsprøver eller på en hospitalsafdeling, hvor du foretager skanninger eller andre patientundersøgelser. Lægen bruger analyseresultaterne til at stille en diagnose, så patienten kan få den rette behandling.

På Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse lærer du at forstå de undersøgelser og analyser, du udfører på laboratoriet. Du lærer også, hvordan du sikrer, at analysesvarene er af høj kvalitet. Det er vigtigt, at analyserne er nøjagtige, da en eventuel behandling er afhængig af korrekt diagnose.

For at kunne det skal du bruge mange forskellige fagligheder, fx kemi, biologi, fysik og matematik. Samtidig skal du være god til at samarbejde med dine kollegaer på hospitalerne, og du skal kunne samarbejde med patienterne, hvis du vil arbejde i et speciale med patientkontakt.

Indhold og opbygning

Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. Uddannelsen veksler mellem undervisning på uddannelsesstedet og praktik og afsluttes med et bachelorprojekt.

Semestre

Semesteret er tilrettelagt som en bred introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, bioanalytikerprofessionen arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse.

Semesteret fokuserer på generelle laboratoriefærdigheder, grundlæggende naturvidenskab, bioanalyse, kvalitet og på sammenhængen mellem analyser og analysernes anvendelse i forbindelse med diagnose og behandling af patienter.

Semestret er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning, hvor der arbejdes med grundlæggende bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik samt introduktion til naturvidenskabelig metode. Der arbejdes med bioanalyse og humanbiologi på cellulært og organniveau, både i teoretisk og i praksisnær sammenhæng.

Endvidere sættes der fokus på professionsforståelse, bioanalytisk identitet og etik.

Semesteret kombinerer teori og praksis ved at udføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i praksisnær sammenhæng, med inddragelse af sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi. Der fokuseres endvidere på kvalitetssikring samt relevansen og anvendelse heraf.

Endelig vil semesteret bidrage til udvikling af bioanalytisk identitet og samarbejdsevne.

Semesteret fokuserer på udvalgte problemstillinger, hvor bioanalyse sættes i relation til diagnostik, prognose og behandling med inddragelse af humanbiologi og biomedicin. Desuden arbejdes der med planlægning og kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser.

Semesteret introducerer samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelse. Der arbejdes med læringskompetencer, herunder refleksion over egne faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov.

Semesteret fokuserer på principper og anvendelsesmuligheder for laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på tværs af de laboratoriemedicinske specialer. Udgangspunktet er en fordybelse i metodernes principper og en tværgående biomedicinsk tilgang til diagnosticering, behandling og forebyggelse. Endvidere behandles professionens forsknings- og udviklingsarbejde med fokus på videnskabelig arbejdsmetode.

I semesteret afholdes et tværprofessionelt uddannelsesforløb i samarbejde med øvrige professionsuddannelser. Der fokuseres på bioanalytisk identitet og samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle gennem behandling af tværprofessionelle problemstillinger.

Semesteret er tilrettelagt som klinisk undervisning i udvalgte temaer inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Praksisnære problemstillinger under klinikopholdet bearbejdes med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.

Bioanalytisk diagnostik og behandling

Semesteret udvikler kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere anvendte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Der fokuseres på evidensbaserede kriterier for vurdering af bioanalytiske undersøgelser og analysers gyldighed, pålidelighed og berettigelse.

Semesteret kvalificerer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring borger- og patientforløb.

Det er på 6. semester, at du har mulighed for at studere i udlandet

Semesteret består af et valgfrit forløb og et professionsbachelorprojekt og fokuserer på anvendelse af videnskabelig metode og evidens- og erfaringsbaseret viden.

Det valgfrie element retter sig mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings – og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt.

Professionsbachelorprojektet er et afsluttende eksamensprojekt, som omfatter udvikling inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.

Specialer

Korrekte analysesvar til brug for lægernes diagnoser

På en klinisk biokemisk afdeling analyserer du prøver af kropsvæsker som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæske. Hver morgen går du en runde på hospitalets sengeafdelinger for at tage blodprøver. Andre prøver sender de praktiserende læger og afdelingerne selv. De kommer blandt andet fra mennesker med diabetes, cancer, hormon- og stofskiftesygdomme.

På laboratoriet bruger du din viden om kemi, biokemi, statistik og analysemetoder til at undersøge og vurdere prøveresultaterne. I nogle tilfælde betyder dit svar liv eller død for patienten, så du skal være meget omhyggelig – også i pressede situationer.

Dine analyser kan for eksempel begynde med at fastslå indholdet af salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet. Du sammenligner derefter indholdet med normalværdierne for raske mennesker og vurderer selv det samlede analyseresultat, før du sender det videre til patientens afdeling eller den praktiserende læge.

Her er du tæt på patienterne

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der bygger på to fagområder, klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Ved klinisk fysiologiske undersøgelser som f.eks. måling af blodtryk, EKG og lungefunktion, anvender bioanalytikeren en række forskellige undersøgelsesmetoder.

Ved nuklearmedicinske undersøgelser fremstiller og indgiver bioanalytikeren radioaktive lægemidler til patienten. Efterfølgende placeres patienten i f.eks. et gammakamera eller en PET skanner. Efter undersøgelserne behandles billederne digitalt. Undersøgelserne anvendes til diagnostik, funktions- og behandlingsvurdering af sygdomsramte organer. Patienterne er ofte på afdelingen i flere timer.

På nogle nuklearmedicinske afdelinger bruges radioaktive lægemidler også til behandling af patienter, hvilket kan være patienter med forhøjet hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen eller patienter med kræft.

På de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelse og behandling i tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige professioner som f.eks. sygeplejersker, radiografer og læger.

På klinisk immunologisk afdeling sørger du for, at blodets gang fra donor til patient forløber sikkert for patient og donor.

Donorblodet vil du enten tappe som fuldblod, som efterfølgende skal adskilles i forskellige komponenter (røde blodlegemer, plasma og blodplader) eller som specialtapninger, hvor der kun udtages plasma eller blodplader fra donor.

De forskellige komponenter anvendes til behandling af patienter i form af blodtransfusioner. For at kvalitetssikre blodtransfusionerne, vil du være med til at udføre en række analyser på blodprøver fra både donorer og patienter, f.eks. blodtypebestemmelse og HIV-test.

Endvidere vil du være med til at udlevere de forskellige komponenter og du vil være med til monitorere kritisk blødende patienter vha. forskellige analyser, som f.eks. TEG, hvor blodpladernes funktion og blodets evne til at koagulere undersøges.

På afdelingen vil du også kunne opleve at arbejde med vævstype-analyser, f.eks. i forbindelse med organtransplantationer eller stamcelle-analyser, f.eks. i forbindelse med kræftramte patienter. Derudover vil du komme til at opleve mange andre analyser af immunforsvaret, som alle har patienten i centrum.

Diagnostik af bakterier, vira, svampe og parasitter

På en mikrobiologisk afdeling er du med til at identificere mikroorganismer som er årsag til forskellige infektionssygdomme som klamydia, pneumoni og sepsis. Du er også med til at analysere hvilke antibiotika, som kan anvendes til at behandle infektioner med multiresistente bakterier som f.eks. MRSA. Prøvematerialet kan være blod, spinalvæske og podninger fra sår og slimhinder. Materialet kommer fra hospitalet eller de praktiserende læger, så du har ingen patientkontakt.

Du kan identificere mikroorganismer på mange forskellige måder. Valget af metode afhænger i det enkelte tilfælde af prøvematerialet og formodningen om hvilken mikroorganisme det kunne være. En metode er at dyrke prøvematerialet på substrater. Hvis der er levende bakterier i materialet, formerer de sig og vokser frem som kolonier. Lidt af kolonimaterialet bruges til at undersøge bakteriens proteinprofil og DNA-sekvenser, som så hjælper dig til at identificere den. Du kan derefter teste, hvilke antibiotika der hæmmer eller dræber dem, så lægen kan sætte patienten i specifik behandling. På patienternes kropsvæsker kan du desuden lave serologiske undersøgelser, hvor du påviser antistoffer mod f.eks. HIV-virus.

Her udfører du undersøgelser ved mistanke om sygdomme i nerver og muskler

Elektrocorticografi -EEG

Undersøgelse af den elektriske aktivitet over hjernebarken. Anvendes til vurdering af epileptisk aktivitet, forstyrrelser i bevidsthedsniveau – bevidstløshed/coma og fokale forandringer.

Evokerede potentialer -EP

Undersøgelse af forskellige dele af CNS. Der registreres de elektriske spændingsændringer, der opstår i CNS efter stimulation af en perifer sensorisk nerve eller et sanseorgan eller det muskelaktivitet, der opstår når motorisk kortex stimuleres.

Elektroneurografi – ENG

Måling af den perifere nervefunktion. Det bruges til at måle generelle og lokaliserede forandringer i perifere nerver og nerve-muskelovergange. Det supplerer den kliniske diagnostik, og kan bruges til at følge en sygdoms udvikling eller behandlings effekt.

Elektromyografi – EMG

Måling af musklernes elektriske aktivitet og mønstre. Det bruges ved klinisk mistanke om muskelsygdomme, sygdomme i den neuromuskulære transmission, neurogen affektion. Undersøgelsen udføres af en læge, med assistance af en neurofysiologiassistent/ bioanalytiker.

Autonome undersøgelser: Disse undersøgelser kan påvise forstyrrelser i det autonome nervesystem. Undersøgelserne kan bl.a. påvise forstyrrelser i de nervefibre som bruges til at mærke varme, kulde og vibration.

På patologi afdelingen analyseres vævs- og celleprøver. Analysesvarene bidrager til diagnostik, i mange tilfælde handler det om at vurdere forskellige typer af kræft samt sygdommens udbredelse.

Prøverne modtages fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Vævsprøverne fikseres og støbes ind i paraffin, hvorefter de skæres i tynde snit, som overføres til objektglas. Herefter farves vævet således at vævsstrukturer og komponenter heri fremstår tydeligt ved den efterfølgende mikroskopi.

Diagnosticering af celleprøver

Som Bioanalytiker er det din opgave at sikre optimal forarbejdning af væv og efterfølgende farvning således, at afdelingens læger kan stille den korrekte diagnose. Ud fra farvningerne kan lægen se, om de abnorme celler skyldes kræft, forstadium til kræft eller blot en godartet tilstand som for eksempel betændelse. Som Bioanalytiker er du med til at diagnosticere celleprøver. Her vurderer du sammensætningen af celler og deres udseende. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft.

Studieform

Bioanalytikeruddannelsen er et fuldtidsstudium. Det betyder, at du skal forvente at bruge 41 timer om ugen på dit studium. På de første moduler er der i gennemsnit 20-25 timers ugentlig skemalagt undervisning, når du er på uddannelsesstedet. Hertil skal du regne forberedelse hjemme og i studiegruppen. Senere på studiet er den ugentlige skemalagte undervisning noget mindre og din egen forberedelse tilsvarende større. Når du er i praktik er du afdelingen i 30 timer om ugen.

Studieaktiviteterne på Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse varierer, alt efter hvilke fag og temaer der undervises i. Det betyder, at du ud over laboratorieundervisning også kommer til at deltage i forelæsninger og gruppearbejde. Alle studerende sættes i studiegrupper. På studiet vil du have enkelte skemafrie studiedage, hvor du forbereder dig til undervisningen eller skriver opgave.

I studieaktivitetsmodellen nedenfor kan du se, hvordan bioanalytikeruddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Praktik

På bioanalytikeruddannelsen bruger man betegnelsen klinik i stedet for praktik. Derfor hedder det også ’kliniske undervisningssteder’ frem for ’praktiksteder’.

Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse har både teori og klinisk praksis på de fleste semestre. Du er på en klinik (praktik) i ca. 1/3 af uddannelsen, og det første kliniske undervisningsforløb ligger allerede på 1. semester.

Når du er optaget på uddannelsen, garanterer vi praktikpladser på de kliniske afdelinger.

På bioanalytikeruddannelsen veksler du imellem undervisning på campus og praktik på de kliniske afdelinger på hospitalerne. Du er ude på de kliniske afdelinger i ca. 1/3 af uddannelsen – første gang allerede på første semester.

Praktikpladserne er fordelt på hospitaler i Region Hovedstaden – herunder i Hillerød og på Bornholm. Der er ansat undervisere på de kliniske afdelinger, så du modtager også undervisning når du er i praktik.

Information til praktiksteder

Studiestart vinter 2020

Første dag

Dato: Mandag den 3. februar
Tidspunkt: kl. 8.45 i forhallen ved receptionen
Sted: Sigurdsgade 26, 2200 København N

Introtur

Afgang: Den 14. februar 2020
Hjemkomst: Den 16. februar 2020
Sted: Et sted på Sjælland

Nærmere information om tilmelding og pris følger i studiestartssiden på KP-intranet

Studiestart på tværs

Fra den anden dag på dit studie på Nørrebro skal du deltage i ”Studiestart på tværs”, hvor du møder og samarbejder med studerende fra andre sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Københavns Professionshøjskole. Forløbet er tilrettelagt over 5 undervisningsdage.

Adgangskrav

Du skal søge ind på bioanalytikeruddannelsen på optagelse.dk i enten kvote 1 eller 2. Der er både studiestart sommer og vinter. Når du søger ind på uddannelsen, kan du enten søge sommer- eller vinterstudiestart eller begge dele.

Specifikke adgangskrav

For at søge ind på bioanalytikeruddannelsen, skal du opfylde følgende specifikke adgangskrav, som gælder for både kvote 1- og kvote 2-ansøgere:

  • Matematik på C-niveau og
  • Bioteknologi på A-niveau eller Kemi på C-niveau.

Mangler du ét eller flere af disse fag, har du mulighed for at supplere. Læs mere om suppleringsfag og betinget optagelse. Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået inden studiestart.

Har du ikke bestået de specifikke adgangskrav?

Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau. Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau. Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag. Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.

Kvote 1

I kvote 1 vurderes du udelukkende på baggrund af gennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen. For at søge ind via kvote 1 skal du have bestået en dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) og opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen. Ansøgningsfristen for kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00.

Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen lavere end adgangskvotienten, eller kender du endnu ikke dit gennemsnit, skal du søge ind via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Kvote 2

Du skal have et af følgende adgangsgrundlag for at søge via kvote 2, og du skal opfylde de specifikke adgangskrav. Der er ansøgningsfrist for kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

5 gymnasiale enkeltfag med:

  • Dansk på A-niveau
  • Engelsk på B-niveau
  • Matematik på C-niveau
  • Kemi på C-niveau og
  • Biologi på C-niveau

(Har du Bioteknologi på A-niveau kan det erstatte både Kemi på C-niveau og Biologi på C-niveau)

Du skal være opmærksom på:

  • Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået senest den 5. juli kl. 12.00.
  • Hvis faget består af både en skriftlig og mundtlig deleksamen, skal begge deleksaminer være bestået for at faget anses som værende bestået.

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau
  • Kemi på C-niveau og
  • Matematik på C-niveau

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau
  • Kemi på C-niveau og
  • Matematik på C-niveau

Hvis du har en gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) med et gennemsnit under adgangskvotienten eller endnu ikke kender dit gennemsnit, skal du søge ind via kvote 2.

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at nogle uddannelser har specifikke adgangskrav, og at du også skal opfylde disse krav.

Kvote 2: Andre vurderingskriterier

I kvote 2 foretager vi en helhedsvurdering på baggrund af de kvalifikationer og erfaringer, du har tilegnet dig i tillæg til din adgangsgivende eksamen. Følgende udvælgelseskriterier kan indgå i helhedsvurderingen:

  • Eksamensgennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
  • Karaktererne og niveauerne i de specifikke adgangsgivende fag
  • Beståede eksaminer på en anden mellemlang eller lang videregående uddannelse
  • Uddannelsesrelevant erhvervsarbejde, minimum 3 mdr. á minimum 30 timer/uge
  • Erhvervsarbejde eller fritidsarbejde, hvor du har samarbejdet med andre mennesker
  • Højskoleophold
  • Militærtjeneste
  • Motiveret ansøgning

Læs mere om, hvad du skal vedhæfte af dokumentation.

Sådan søger du

Når du søger ind på uddannelsen, skal du huske følgende:

*Hvis du som udenlandsk ansøger søger uden NemID, skal du inden ansøgningsfristen d. 15. marts sende din underskriftside fra optagelse.dk til os på e-mail: optagelse@kp.dk

Følg din ansøgning på Optagelsesportalen

Hvis du har søgt om optagelse på en eller flere af Københavns Professionshøjskoles uddannelser, har du løbende mulighed for at se en status på din ansøgning på vores Optagelsesportal. Meddelelser som fx rykkerskrivelser og afgørelser vil fremgå i Optagelsesportalen.

Bemærk: Der er ikke adgang til Optagelsesportalen via tablets eller smartphones.

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning d. 28. juli. Svaret sendes til den e-mail, du har oplyst i din ansøgning. Du vil kun få tilbudt én studieplads, når du har søgt via optagelse.dk. Hvis du ikke optages på en uddannelse, vil du modtage et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding.

Får du tilbudt en studieplads, skal du svare enten ja tak eller nej tak til pladsen i optagelsesportalen. Hvis du ikke har fået tilbudt en studieplads, kan du se om der er ledige studiepladser.

Har du husket det hele?

Vær sikker: tjek vores sider om Optagelse og vejledning 

Studieliv

Du kan læse til bioanalytiker på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. ergoterapeut, fysioterapeut, laborant og jordemoder. I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.

Udlandsophold

Som studerende på bioanalytikeruddannelsen er der unikke muligheder for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet – både på internationalt anerkendte forskningsafdelinger og på kliniske hospitalsafdelinger.

Et udlandsophold er med til at give et nyt perspektiv på bioanalytikerprofessionen og din uddannelse. Du får et professionelt og personligt internationalt netværk, som er guld værd, når du er færdig som bioanalytiker. Og så er det også med til at udvikle dine sproglige og interkulturelle kompetencer. Mellem 10 og 30 procent af alle bioanalytikerstuderende vælger at tage et udlandsophold.

Udlandsophold er en lærerig og fantastisk oplevelse både fagligt og personligt.

Samarbejdspartnere og kliniske specialer

Bioanalytikeruddannelsen har etableret værdifulde samarbejdsaftaler med internationalt anerkendte forskningsmiljøer i Australien, New Zealand, Finland, Tyskland, Østrig og Færøerne.

Uddannelsen har desuden samarbejde med de bedste kliniske hospitalsafdelinger i Skandinavien og Europa. Der er mulighed for at komme på udlandsophold i næsten alle de kliniske specialer.

Specielt forløb i diabetes på forskningsafdelinger i Melbourne og København

Er du nysgerrig på emnet diabetes, er faglig dygtig teoretisk og praktisk, selvstændig og samtidig interesseret i at blive en del af international forskning i topklasse? Hvis ja, så overvej et udlandsophold hos epigenetiker Professor Sam El-Osta og hans forskningsgruppe på Monash University i Melbourne. Han blev i foråret 2019 tilknyttet bioanalytikeruddannelsen som ”Honorary associate”.
Du vil endvidere efter særskilt aftale kunne kombinere opholdet med et forløb hos forskningsgrupper på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Kontakt bioanalytikeruddannelsens internationale koordinator for mere information:

Minna Fyhn Lykke Llado

Lektor

+45 24 29 63 89

Job og karriere

De fleste bioanalytikere bliver ansat på hospitalslaboratorier inden for 1 af 6 specialer, som spænder over analyse af blod og væv til undersøgelser og skanninger.

Som bioanalytiker kan du også blive ansat i lægehuse og i medicinalindustrien, og nogle bioanalytikere arbejder i forskningsgrupper.

Læs videre

Som færdiguddannet bioanalytiker med et par års erhvervserfaring har du gode muligheder for videreuddannelse. Du kan fx blive optaget på en sundhedsfaglig diplomuddannelse.

Du kan også søge optagelse på forskellige bachelor-, kandidat- og masteruddannelser på universiteter i Danmark eller i udlandet. Læs mere om dine muligheder for videreuddannelse på Danske Bioanalytikeres hjemmeside.

Københavns Professionshøjskole udbyder forskellige kurser for bioanalytikere. Dem kan du læse mere om her.

Kontakt

Optagelse

Kontakt vores optagelseskontor, hvis du har konkrete spørgsmål angående adgangskrav, ansøgning, dokumentation og optagelse på uddannelsen.

SU

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-vejledningen

Studievejledning

Har du spørgsmål, der relaterer sig mere til selve uddannelsen, indholdet, opbygningen, merit fra tidligere gennemført uddannelse, overførsel fra en anden professionshøjskole eller specialpædagogisk støtte, kan du kontakte studievejledningen. Det kan fx også være spørgsmål om åbent hus, pensum, eksamen, studiemiljø, trivsel, gruppearbejde osv.

Andre henvendelser

Har du generelle spørgsmål, kan du kontakte os på KP’s hovednummer:
Tlf.: 70 890 990
E-mail: info@kp.dk

Bioanalytikeruddannelsen
Sigurdsgade 26
2200 København N
Tlf. 72 48 75 00
E-mail: phm_bio@kp.dk

Praktiske oplysninger

Studieordning

Du finder den gældende studieordning for Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse her:

Økonomi

Bioanalytikeruddannelsen er SU-berettiget.

Du søger SU online på minSU: www.su.dk. Her kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge NemID.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Du kan søge specialpædagogisk støtte (SPS), hvis du pga. en fysisk eller psykisk lidelse har en funktionsnedsættelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse.

SPS’s hjemmeside kan du læse mere om, hvornår du er berettiget til SPS, hvilke støttemuligheder der er, og hvordan ansøgningsproceduren fungerer. Du kan også finde ansøgningsskema, bemyndigelseserklæring mv.

Transport

Du skal selv betale udgifterne til transport til de kliniske undervisningspladser. Hvis du har søgt SU, kan du søge Ungdomskort, der giver rabat på transport.

Udgifter på studiet

Copydan

For at få adgang til scannet og kopieret undervisningsmateriale, skal du betale 1.500 kr. i Copydan-afgift. Beløbet dækker hele din studietid. Du kan også betale beløbet i rater a 500 kr.

Evalueringer og undersøgelser

Vi undersøger og evaluerer løbende studieforholdene på bioanalytikeruddannelsen for at kunne dokumentere og optimere på en lang række forhold. Du kan læse de nyeste opgørelser fra bioanalytikeruddannelsen her.