Bioanalytiker

Semesteret er tilrettelagt som en bred introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen. Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, bioanalytikerprofessionen arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse.

Semesteret fokuserer på generelle laboratoriefærdigheder, grundlæggende naturvidenskab, bioanalyse, kvalitet og på sammenhængen mellem analyser og analysernes anvendelse i forbindelse med diagnose og behandling af patienter.

Semestret er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning, hvor der arbejdes med grundlæggende bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik samt introduktion til naturvidenskabelig metode. Der arbejdes med bioanalyse og humanbiologi på cellulært og organniveau, både i teoretisk og i praksisnær sammenhæng.

Endvidere sættes der fokus på professionsforståelse, bioanalytisk identitet og etik.

Semesteret kombinerer teori og praksis ved at udføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i praksisnær sammenhæng, med inddragelse af sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi. Der fokuseres endvidere på kvalitetssikring samt relevansen og anvendelse heraf.

Endelig vil semesteret bidrage til udvikling af bioanalytisk identitet og samarbejdsevne.

Semesteret fokuserer på udvalgte problemstillinger, hvor bioanalyse sættes i relation til diagnostik, prognose og behandling med inddragelse af humanbiologi og biomedicin. Desuden arbejdes der med planlægning og kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser.

Semesteret introducerer samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelse. Der arbejdes med læringskompetencer, herunder refleksion over egne faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov.

Semesteret fokuserer på principper og anvendelsesmuligheder for laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på tværs af de laboratoriemedicinske specialer. Udgangspunktet er en fordybelse i metodernes principper og en tværgående biomedicinsk tilgang til diagnosticering, behandling og forebyggelse. Endvidere behandles professionens forsknings- og udviklingsarbejde med fokus på videnskabelig arbejdsmetode.

I semesteret afholdes et tværprofessionelt uddannelsesforløb i samarbejde med øvrige professionsuddannelser. Der fokuseres på bioanalytisk identitet og samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle gennem behandling af tværprofessionelle problemstillinger.

Semesteret er tilrettelagt som klinisk undervisning i udvalgte temaer inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Praksisnære problemstillinger under klinikopholdet bearbejdes med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.

Bioanalytisk diagnostik og behandling

Semesteret udvikler kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere anvendte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Der fokuseres på evidensbaserede kriterier for vurdering af bioanalytiske undersøgelser og analysers gyldighed, pålidelighed og berettigelse.

Semesteret kvalificerer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring borger- og patientforløb.

Det er på 6. semester, at du har mulighed for at studere i udlandet

Semesteret består af et valgfrit forløb og et professionsbachelorprojekt og fokuserer på anvendelse af videnskabelig metode og evidens- og erfaringsbaseret viden.

Det valgfrie element retter sig mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings – og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt.

Professionsbachelorprojektet er et afsluttende eksamensprojekt, som omfatter udvikling inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.

Korrekte analysesvar til brug for lægernes diagnoser

På en klinisk biokemisk afdeling analyserer du prøver af kropsvæsker som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæske. Hver morgen går du en runde på hospitalets sengeafdelinger for at tage blodprøver. Andre prøver sender de praktiserende læger og afdelingerne selv. De kommer blandt andet fra mennesker med diabetes, cancer, hormon- og stofskiftesygdomme.

På laboratoriet bruger du din viden om kemi, biokemi, statistik og analysemetoder til at undersøge og vurdere prøveresultaterne. I nogle tilfælde betyder dit svar liv eller død for patienten, så du skal være meget omhyggelig – også i pressede situationer.

Dine analyser kan for eksempel begynde med at fastslå indholdet af salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet. Du sammenligner derefter indholdet med normalværdierne for raske mennesker og vurderer selv det samlede analyseresultat, før du sender det videre til patientens afdeling eller den praktiserende læge.

Her er du tæt på patienterne

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der bygger på to fagområder, klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Ved klinisk fysiologiske undersøgelser som f.eks. måling af blodtryk, EKG og lungefunktion, anvender bioanalytikeren en række forskellige undersøgelsesmetoder.

Ved nuklearmedicinske undersøgelser fremstiller og indgiver bioanalytikeren radioaktive lægemidler til patienten. Efterfølgende placeres patienten i f.eks. et gammakamera eller en PET skanner. Efter undersøgelserne behandles billederne digitalt. Undersøgelserne anvendes til diagnostik, funktions- og behandlingsvurdering af sygdomsramte organer. Patienterne er ofte på afdelingen i flere timer.

På nogle nuklearmedicinske afdelinger bruges radioaktive lægemidler også til behandling af patienter, hvilket kan være patienter med forhøjet hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen eller patienter med kræft.

På de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelse og behandling i tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige professioner som f.eks. sygeplejersker, radiografer og læger.

På klinisk immunologisk afdeling sørger du for, at blodets gang fra donor til patient forløber sikkert for patient og donor.

Donorblodet vil du enten tappe som fuldblod, som efterfølgende skal adskilles i forskellige komponenter (røde blodlegemer, plasma og blodplader) eller som specialtapninger, hvor der kun udtages plasma eller blodplader fra donor.

De forskellige komponenter anvendes til behandling af patienter i form af blodtransfusioner. For at kvalitetssikre blodtransfusionerne, vil du være med til at udføre en række analyser på blodprøver fra både donorer og patienter, f.eks. blodtypebestemmelse og HIV-test.

Endvidere vil du være med til at udlevere de forskellige komponenter og du vil være med til monitorere kritisk blødende patienter vha. forskellige analyser, som f.eks. TEG, hvor blodpladernes funktion og blodets evne til at koagulere undersøges.

På afdelingen vil du også kunne opleve at arbejde med vævstype-analyser, f.eks. i forbindelse med organtransplantationer eller stamcelle-analyser, f.eks. i forbindelse med kræftramte patienter. Derudover vil du komme til at opleve mange andre analyser af immunforsvaret, som alle har patienten i centrum.

Diagnostik af bakterier, vira, svampe og parasitter

På en mikrobiologisk afdeling er du med til at identificere mikroorganismer som er årsag til forskellige infektionssygdomme som klamydia, pneumoni og sepsis. Du er også med til at analysere hvilke antibiotika, som kan anvendes til at behandle infektioner med multiresistente bakterier som f.eks. MRSA. Prøvematerialet kan være blod, spinalvæske og podninger fra sår og slimhinder. Materialet kommer fra hospitalet eller de praktiserende læger, så du har ingen patientkontakt.

Du kan identificere mikroorganismer på mange forskellige måder. Valget af metode afhænger i det enkelte tilfælde af prøvematerialet og formodningen om hvilken mikroorganisme det kunne være. En metode er at dyrke prøvematerialet på substrater. Hvis der er levende bakterier i materialet, formerer de sig og vokser frem som kolonier. Lidt af kolonimaterialet bruges til at undersøge bakteriens proteinprofil og DNA-sekvenser, som så hjælper dig til at identificere den. Du kan derefter teste, hvilke antibiotika der hæmmer eller dræber dem, så lægen kan sætte patienten i specifik behandling. På patienternes kropsvæsker kan du desuden lave serologiske undersøgelser, hvor du påviser antistoffer mod f.eks. HIV-virus.

Her udfører du undersøgelser ved mistanke om sygdomme i nerver og muskler

Elektrocorticografi -EEG

Undersøgelse af den elektriske aktivitet over hjernebarken. Anvendes til vurdering af epileptisk aktivitet, forstyrrelser i bevidsthedsniveau – bevidstløshed/coma og fokale forandringer.

Evokerede potentialer -EP

Undersøgelse af forskellige dele af CNS. Der registreres de elektriske spændingsændringer, der opstår i CNS efter stimulation af en perifer sensorisk nerve eller et sanseorgan eller det muskelaktivitet, der opstår når motorisk kortex stimuleres.

Elektroneurografi – ENG

Måling af den perifere nervefunktion. Det bruges til at måle generelle og lokaliserede forandringer i perifere nerver og nerve-muskelovergange. Det supplerer den kliniske diagnostik, og kan bruges til at følge en sygdoms udvikling eller behandlings effekt.

Elektromyografi – EMG

Måling af musklernes elektriske aktivitet og mønstre. Det bruges ved klinisk mistanke om muskelsygdomme, sygdomme i den neuromuskulære transmission, neurogen affektion. Undersøgelsen udføres af en læge, med assistance af en neurofysiologiassistent/ bioanalytiker.

Autonome undersøgelser: Disse undersøgelser kan påvise forstyrrelser i det autonome nervesystem. Undersøgelserne kan bl.a. påvise forstyrrelser i de nervefibre som bruges til at mærke varme, kulde og vibration.

På patologi afdelingen analyseres vævs- og celleprøver. Analysesvarene bidrager til diagnostik, i mange tilfælde handler det om at vurdere forskellige typer af kræft samt sygdommens udbredelse.

Prøverne modtages fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Vævsprøverne fikseres og støbes ind i paraffin, hvorefter de skæres i tynde snit, som overføres til objektglas. Herefter farves vævet således at vævsstrukturer og komponenter heri fremstår tydeligt ved den efterfølgende mikroskopi.

Diagnosticering af celleprøver

Som Bioanalytiker er det din opgave at sikre optimal forarbejdning af væv og efterfølgende farvning således, at afdelingens læger kan stille den korrekte diagnose. Ud fra farvningerne kan lægen se, om de abnorme celler skyldes kræft, forstadium til kræft eller blot en godartet tilstand som for eksempel betændelse. Som Bioanalytiker er du med til at diagnosticere celleprøver. Her vurderer du sammensætningen af celler og deres udseende. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft.

5 gymnasiale enkeltfag med:

• Dansk på A-niveau
• Engelsk på B-niveau
• Matematik på C-niveau
• Kemi på C-niveau og
• Biologi på C-niveau

(Har du Bioteknologi på A-niveau kan det erstatte både Kemi på C-niveau og Biologi på C-niveau)

Du skal være opmærksom på:

• Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået senest den 5. juli kl. 12.00.
• Hvis faget består af både en skriftlig og mundtlig deleksamen, skal begge deleksaminer være bestået for at faget anses som værende bestået.

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau
• Engelsk på D-niveau
• Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau
• Matematik på C-niveau

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau
• Engelsk på D-niveau
• Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau
• Matematik på C-niveau

Hvis du har en gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) og er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til optagelse i kvote 1, skal du søge ind via kvote 2.

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.