
Bioanalytiker
Hjælp mennesker med ny teknologi og naturvidenskab som bioanalytiker
Fakta
Om bioanalytikeruddannelsen
Som bioanalytiker arbejder du typisk i et hospitalslaboratorium, hvor du analyserer biologisk materiale fra mennesker – fx blod- og vævsprøver eller på en hospitalsafdeling, hvor du foretager skanninger eller andre patientundersøgelser.
Lægen bruger analyseresultaterne til at stille en diagnose, så patienten kan få den rette behandling.
På Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse lærer du at forstå de undersøgelser og analyser, du udfører på laboratoriet.
Du lærer også, hvordan du sikrer, at analysesvarene er af høj kvalitet. Det er vigtigt, at analyserne er nøjagtige, da en eventuel behandling er afhængig af korrekt diagnose.
For at kunne det skal du bruge mange forskellige fagligheder, fx kemi, biologi, fysik og matematik. Samtidig skal du være god til at samarbejde med dine kollegaer på hospitalerne, og du skal kunne samarbejde med patienterne, hvis du vil arbejde i et speciale med patientkontakt.
Studieliv på bioanalytikeruddannelsen
Du kan læse til bioanalytiker på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. ergoterapeut, fysioterapeut, laborant og jordemoder.
I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.
Adgangskrav
For at søge ind på bioanalytikeruddannelsen skal du have en adgangsgivende eksamen og desuden opfylde de specifikke adgangskrav:
- Matematik C, og
- Kemi C eller bioteknologi A (stx)
Du kan søge ind på uddannelsen igennem;
- Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
- Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
- Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
- Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
Læs mere om kvote 1 og kvote 2:
Kvote 1 For dig der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.
Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Du skal desuden opfylde de specifikke adgangskrav:
- Matematik C, og
- Kemi C eller bioteknologi A (stx)
Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.
Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af sidste års adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.
Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.
Kvote 2 - Adgangsgrundlag For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;
- Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
- Gymnasiale enkeltfag
- Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med bestemte fag
- Hospitalsteknisk assistent (speciale i neurofysiologi) med bestemte fag
- Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;
Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
En adgangsgivende eksamen er en af følgende:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Desuden skal du opfylde de specifikke adgangskrav:
- Matematik C, og
- Kemi C eller bioteknologi A (stx)
Gymnasiale enkeltfag
5 gymnasiale enkeltfag med:
- Dansk på A-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Matematik på C-niveau
- Kemi på C-niveau
- Biologi på C-niveau
Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse
Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med bestemte fag
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Naturfag på C-niveau
- Engelsk på D-niveau
- Kemi på C-niveau
- Matematik på C-niveau
Hospitalsteknisk assistent (speciale i neurofysiologi) med bestemte fag
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Naturfag på C-niveau
- Engelsk på D-niveau
- Kemi på C-niveau
- Matematik på C-niveau
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.
Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav
Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV).
Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.
Kvote 2 - Andre vurderingskriterier For ansøgninger modtaget i perioden 1. februar – 15. marts kl. 12 foretager vi en helhedsvurdering af ansøgerens samlede kompetencer og motivation.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.
Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:
- Relevant erhvervserfaring
- Andet uddannelsesforløb dansk eller udenlandsk
- Samfundsmæssigt engagement (frivilligt arbejde)
- Udlandsophold
- Højskoleophold
- Motiveret ansøgning
Har du ikke bestået de specifikke adgangskrav?
Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.
Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.
Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.
Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.
Webinar: Bliv klar til at søge ind på KP
Webinaret handler om, hvordan du søger optagelse gennem kvote 1, og du får samtidig praktisk information om selve ansøgningsprocessen.
Hvornår: 23. juni kl. 15.00–16.00.
Sådan søger du
Du ansøger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk:
Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.
Søg om støtte (SPS)
Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS). Kontakt Studie- og karrierevejledningen og hør om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS).
Indhold og opbygning
Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. Bioanalytikeruddannelsen er et fuldtidsstudium, så du skal forvente at bruge 41 timer om ugen på dit studium. På de første moduler er der i gennemsnit 20-25 timers ugentlig skemalagt undervisning, når du er på uddannelsesstedet.
Hertil skal du regne forberedelse hjemme og i studiegruppen. Senere på studiet er den ugentlige skemalagte undervisning noget mindre og din egen forberedelse tilsvarende større. Når du er i praktik er du afdelingen i 30 timer om ugen.
Uddannelsen veksler mellem undervisning på uddannelsesstedet og praktik og afsluttes med et bachelorprojekt. Studieaktiviteterne varierer, alt efter hvilke fag og temaer der undervises i.
Det betyder, at du ud over laboratorieundervisning også kommer til at deltage i forelæsninger og gruppearbejde. Alle studerende sættes i studiegrupper. På studiet vil du have enkelte skemafrie studiedage, hvor du forbereder dig til undervisningen eller skriver opgave.
I studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan bioanalytikeruddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.
Semesteroversigt
Semestre og specialer
Semestre
1. semester
Semesteret er tilrettelagt som en bred introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen.
Med udgangspunkt i de problemtyper og genstandsfelter, bioanalytikerprofessionen arbejder med, præsenteres uddannelsen og den kommende professionsudøvelse.
Semesteret fokuserer på generelle laboratoriefærdigheder, kemi, grundlæggende naturvidenskab, bioanalyse, kvalitet og på sammenhængen mellem analyser og analysernes anvendelse i forbindelse med diagnose og behandling af patienter.
2. semester
Semestret er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning, hvor der arbejdes med grundlæggende bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik samt introduktion til naturvidenskabelig metode.
Der arbejdes med bioanalyse og humanbiologi på cellulært og organniveau, både i teoretisk og i praksisnær sammenhæng.
Endvidere sættes der fokus på professionsforståelse, bioanalytisk identitet og etik.
3. semester
Semesteret kombinerer teori og praksis ved at udføre laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i praksisnær sammenhæng, med inddragelse af sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi.
Der fokuseres endvidere på kvalitetssikring samt relevansen og anvendelse heraf.
Endelig vil semesteret bidrage til udvikling af bioanalytisk identitet og samarbejdsevne.
4. semester
Semesteret fokuserer på udvalgte problemstillinger, hvor bioanalyse sættes i relation til diagnostik, prognose og behandling med inddragelse af humanbiologi og biomedicin.
Desuden arbejdes der med planlægning og kvalitetsudvikling af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser.
Semesteret introducerer samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelse.
Der arbejdes med læringskompetencer, herunder refleksion over egne faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov.
Semesteret introducerer samspillet mellem udvikling, forskning og professionsudøvelse.
Der arbejdes med læringskompetencer, herunder refleksion over egne faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov.
5. semester
Semesteret fokuserer på principper og anvendelsesmuligheder for laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på tværs af de laboratoriemedicinske specialer.
Semestret har særlig fokus på molekylærbiologiske og immunhistokemiske metoder, herunder udredning af cancer.
Udgangspunktet er en fordybelse i metodernes principper og en tværgående biomedicinsk tilgang til diagnosticering, behandling og forebyggelse.
I semesteret afholdes et tværprofessionelt uddannelsesforløb i samarbejde med øvrige professionsuddannelser. Der fokuseres på bioanalytisk identitet og samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle gennem behandling af tværprofessionelle problemstillinger.
6. semester
Semesteret er tilrettelagt som klinisk undervisning i udvalgte temaer inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Praksisnære problemstillinger under klinikopholdet bearbejdes med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.
Bioanalytisk diagnostik og behandling
Semesteret udvikler kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere anvendte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.
Der fokuseres på evidensbaserede kriterier for vurdering af bioanalytiske undersøgelser og analysers gyldighed, pålidelighed og berettigelse.
Semesteret kvalificerer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring borger- og patientforløb.
Det er på 6. semester, at du har mulighed for at studere i udlandet
7. semester
Semesteret består af et valgfrit forløb og et professionsbachelorprojekt og fokuserer på anvendelse af videnskabelig metode og evidens- og erfaringsbaseret viden.
Det valgfrie element retter sig mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings – og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt.
Professionsbachelorprojektet er et afsluttende eksamensprojekt, som omfatter udvikling inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.
Specialer
Klinisk biokemi
Korrekte analysesvar til brug for lægernes diagnoser
På en klinisk biokemisk afdeling analyserer du prøver af kropsvæsker som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæske.
Hver morgen går du en runde på hospitalets sengeafdelinger for at tage blodprøver.
Andre prøver sender de praktiserende læger og afdelingerne selv. De kommer blandt andet fra mennesker med diabetes, cancer, hormon- og stofskiftesygdomme.
På laboratoriet bruger du din viden om kemi, biokemi, statistik og analysemetoder til at undersøge og vurdere prøveresultaterne.
I nogle tilfælde betyder dit svar liv eller død for patienten, så du skal være meget omhyggelig – også i pressede situationer.
Dine analyser kan for eksempel begynde med at fastslå indholdet af salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet.
Du sammenligner derefter indholdet med normalværdierne for raske mennesker og vurderer selv det samlede analyseresultat, før du sender det videre til patientens afdeling eller den praktiserende læge.
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Her er du tæt på patienterne
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der bygger på to fagområder, klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Ved klinisk fysiologiske undersøgelser som f.eks. måling af blodtryk, EKG og lungefunktion, anvender bioanalytikeren en række forskellige undersøgelsesmetoder.
Ved nuklearmedicinske undersøgelser fremstiller og indgiver bioanalytikeren radioaktive lægemidler til patienten.
Efterfølgende placeres patienten i f.eks. et gammakamera eller en PET skanner.
Efter undersøgelserne behandles billederne digitalt. Undersøgelserne anvendes til diagnostik, funktions- og behandlingsvurdering af sygdomsramte organer. Patienterne er ofte på afdelingen i flere timer.
På nogle nuklearmedicinske afdelinger bruges radioaktive lægemidler også til behandling af patienter, hvilket kan være patienter med forhøjet hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen eller patienter med kræft.
På de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger udføres undersøgelse og behandling i tæt samarbejde med andre sundhedsfaglige professioner som f.eks. sygeplejersker, radiografer og læger.
Klinisk immunologi
På klinisk immunologisk afdeling sørger du for, at blodets gang fra donor til patient forløber sikkert for patient og donor.
Donorblodet vil du enten tappe som fuldblod, som efterfølgende skal adskilles i forskellige komponenter (røde blodlegemer, plasma og blodplader) eller som specialtapninger, hvor der kun udtages plasma eller blodplader fra donor.
De forskellige komponenter anvendes til behandling af patienter i form af blodtransfusioner.
For at kvalitetssikre blodtransfusionerne, vil du være med til at udføre en række analyser på blodprøver fra både donorer og patienter, f.eks. blodtypebestemmelse og HIV-test.
Endvidere vil du være med til at udlevere de forskellige komponenter og du vil være med til monitorere kritisk blødende patienter vha. forskellige analyser, som f.eks. TEG, hvor blodpladernes funktion og blodets evne til at koagulere undersøges.
På afdelingen vil du også kunne opleve at arbejde med vævstype-analyser, f.eks. i forbindelse med organtransplantationer eller stamcelle-analyser, f.eks. i forbindelse med kræftramte patienter.
Derudover vil du komme til at opleve mange andre analyser af immunforsvaret, som alle har patienten i centrum.
Klinisk mikrobiologi
Diagnostik af bakterier, vira, svampe og parasitter
På en mikrobiologisk afdeling er du med til at identificere mikroorganismer som er årsag til forskellige infektionssygdomme som klamydia, pneumoni og sepsis.
Du er også med til at analysere hvilke antibiotika, som kan anvendes til at behandle infektioner med multiresistente bakterier som f.eks. MRSA.
Prøvematerialet kan være blod, spinalvæske og podninger fra sår og slimhinder. Materialet kommer fra hospitalet eller de praktiserende læger, så du har ingen patientkontakt.
Du kan identificere mikroorganismer på mange forskellige måder. Valget af metode afhænger i det enkelte tilfælde af prøvematerialet og formodningen om hvilken mikroorganisme det kunne være.
En metode er at dyrke prøvematerialet på substrater. Hvis der er levende bakterier i materialet, formerer de sig og vokser frem som kolonier.
Lidt af kolonimaterialet bruges til at undersøge bakteriens proteinprofil og DNA-sekvenser, som så hjælper dig til at identificere den. Du kan derefter teste, hvilke antibiotika der hæmmer eller dræber dem, så lægen kan sætte patienten i specifik behandling.
På patienternes kropsvæsker kan du desuden lave serologiske undersøgelser, hvor du påviser antistoffer mod f.eks. HIV-virus.
Klinisk patologi
På patologi afdelingen analyseres vævs- og celleprøver. Analysesvarene bidrager til diagnostik, i mange tilfælde handler det om at vurdere forskellige typer af kræft samt sygdommens udbredelse.
Prøverne modtages fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Vævsprøverne fikseres og støbes ind i paraffin, hvorefter de skæres i tynde snit, som overføres til objektglas.
Herefter farves vævet således at vævsstrukturer og komponenter heri fremstår tydeligt ved den efterfølgende mikroskopi.
Diagnosticering af celleprøver
Som Bioanalytiker er det din opgave at sikre optimal forarbejdning af væv og efterfølgende farvning således, at afdelingens læger kan stille den korrekte diagnose. Ud fra farvningerne kan lægen se, om de abnorme celler skyldes kræft, forstadium til kræft eller blot en godartet tilstand som for eksempel betændelse.
Som Bioanalytiker er du med til at diagnosticere celleprøver. Her vurderer du sammensætningen af celler og deres udseende. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft.
Copenhagen Honours College – Diabetes
Brænder du for diabetes og forskning, og er studerende på Bioanalytikeruddannelsen med ønsker om ekstra fordybelse og udfordringer indenfor emnet diabetes, kan du søge optagelse på KPs talentprogram Copenhagen Honours College – Bioanalytiker Diabetes, som er udviklet og muliggjort i samarbejde med 3 unikke partnere:
Enkeltfag – tompladsordning
Du har mulighed for at følge enkeltfag på Københavns Professionshøjskoles uddannelser.
Enkeltfag
Du kan få en plads på vores uddannelser via den såkaldte tompladsordning.
Ordningen er for dig, der vil:
- supplere din uddannelse
- lære noget nyt på dit område
- tage et fag som efteruddannelse
Klinik (praktik)
På bioanalytikeruddannelsen bruger man betegnelsen klinik i stedet for praktik. Derfor hedder det også ’kliniske undervisningssteder’ frem for ’praktiksteder’.
Læs mere om praktikken her
Københavns Professionshøjskoles bioanalytikeruddannelse har både teori og klinisk praksis på de fleste semestre. Du er på en klinik (praktik) i ca. 1/3 af uddannelsen, og det første kliniske undervisningsforløb ligger allerede på 1. semester.
Når du er optaget på uddannelsen, garanterer vi praktikpladser på de kliniske afdelinger.
På bioanalytikeruddannelsen veksler du imellem undervisning på campus og praktik på de kliniske afdelinger på hospitalerne. Du er ude på de kliniske afdelinger i ca. 1/3 af uddannelsen – første gang allerede på første semester.
Praktikpladserne er fordelt på hospitaler i Region Hovedstaden – herunder i Hillerød og på Bornholm. Der er ansat undervisere på de kliniske afdelinger, så du modtager også undervisning når du er i praktik.
Praktik i udlandet
På Bioanalytikeruddannelsen er vi stolte af vores internationale praktik-udvekslingsprogrammer med nogle af verdens førende forskningsinstitutioner, da de tilbyder et talentspor og karrierevej for vores studerende.
Udvekslingerne kan blandt andet være til Australien, lige over grænsen til Tyskland eller til Rigsfællesskabet på Færøerne. Mulighederne er mange og unikke.
Er du for eksempel særlig nysgerrig på emnet diabetes, så er det oplagt at tage et udvekslingsophold hos Professor Sam El-Osta og hans internationale anerkendte forskningsgruppe på Baker Heart and Diabetes Institute i Australien.
KP’s æresprofessor i diabetes
Sam El-Osta blev i foråret 2019 tilknyttet Bioanalytikeruddannelsen som æresprofessor.
Den australske forskningsgruppe samarbejder med Steno Diabetes Center Copenhagen, hvilket giver ekstra mange gode muligheder for dig som bioanalytikerstuderende, og som færdig bioanalytiker.
I 2022 har Sam El-Osta desuden fået en bevilling fra Dansk Diabetes Akademi til at komme til Danmark som gæsteprofessor med base på Steno Diabetes Center Copenhagen og Bioanalytikeruddannelsen på KP.
Se her en inspirerende video fra to studerende, mens de var på udveksling i diabetes-forskningsgruppen i Melbourne. De synes alt var så spændende, at de ikke ville hjem igen.

Vær nysgerrig – et praktikophold i udlandet er en lærerig og fantastisk oplevelse både fagligt og personligt.
Du kan altid høre meget mere til Åbent Hus, og når du starter på uddannelsen.
Glæd dig til det!
Studiestart
Sommerstart 2025: 25. august, kl. 8.30
Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 8.30
Job og karriere
De fleste bioanalytikere bliver ansat på hospitalslaboratorier inden for 1 af 6 specialer, som spænder over analyse af blod og væv til undersøgelser og skanninger.
Som bioanalytiker kan du også blive ansat i lægehuse og i medicinalindustrien, og nogle bioanalytikere arbejder i forskningsgrupper.
Læs videre
Københavns Professionshøjskole udbyder forskellige kurser for bioanalytikere.
Som færdiguddannet bioanalytiker med et par års erhvervserfaring har du gode muligheder for videreuddannelse. Du kan fx blive optaget på en sundhedsfaglig diplomuddannelse.
Du kan også søge optagelse på forskellige bachelor-, kandidat- og masteruddannelser på universiteter i Danmark eller i udlandet. Læs mere om dine muligheder for videreuddannelse på Danske Bioanalytikeres hjemmeside.
Løn for bioanalytikere
Lønforholdene for bioanalytikere er forskellige alt efter hvor man er ansat og hvilken funktion man varetager.
Praktiske oplysninger
Udgifter på studiet
Bøger
Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?
Om optagelse Spørgsmål om adgangskrav, frister, merit, din ansøgning m.v.
Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:
- Adgangskriterier og frister
- Kvote 1 og 2
- Din ansøgning
- Ansøgningsportalen (optagelse.dk og nemStudie.dk)
- Genindskrivning og genoptagelse (for tidligere studerende)
- Merit
Kontakt Studievalg Danmark eller eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser.
Om studiet Spørgsmål om studiemiljøet, det faglige, karrieremuligheder eller vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:
- Studiemiljø
- Det faglige indhold
- Sparring på dine karrieremuligheder
- Vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Studie- og karrierevejledning
Københavns Professionshøjskole (KP)
studievejledning@kp.dkMandag-fredag: 9.00-11.00
Om SU Spørgsmål om SU
Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:
På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.
Adresse
Campus Sigurdsgade
Sigurdsgade 26
2200 København N