Gå til indhold
To studerende laver mad i et køkken

Ernæring og Sundhed

Varighed

3½ år

Sted

Campus Sigurdsgade, København N.

Studiestart

Sommer

Praktik

18 eller 26 uger

Om uddannelsen

På Ernæring og Sundhed, Københavns Professionshøjskole kan du læse studieretningerne;

  • Klinisk diætetik
  • Fødevarer og Ledelse

Maden påvirker vores sundhed – alt lige fra måden, den produceres på, måden, den påvirker miljøet på, og måden, vi kommunikerer, vejleder og rådgiver om den på.

På Ernæring og Sundhed får du blik for det hele menneske og samfundet, det indgår i: Hvordan det, vi spiser, påvirker vores helbred, sundhedssystem, velfærdsstat og miljø. Og lige så vigtigt får du redskaberne til at guide mennesker i at mestre det sunde hverdagsliv – for individets og vores fælles bedste.

Du lærer at sætte mad og måltider i centrum. Du hjælper børn til at vokse sig stærke, fremmer lighed i sundhed og giver ældre appetit på livet.

Du leder arbejdspladser og giver dem energi til at udvikle sig, og hjælper syge med at komme sig hurtigere. Og så er du forrest i feltet, når det gælder den bæredygtige udvikling og nytænkningen af maden, vi spiser.

Du beskæftiger dig med organisering og ledelse af processer, der fremmer sunde, sikre og bæredygtige måltider af høj etisk og æstetisk kvalitet. Og du arbejder med kroppens og madens processer og med de sociale og kulturelle rammer for mad og sundhed.

Du lærer, hvordan du kan arbejde med kostmæssige og livsstilsrelaterede ændringer via undervisning, kommunikation og vejledning.

Der er brug for dig. For i takt med at vi bliver både ældre og rigere, møder vi også nye udfordringer. Vores sundhed er under pres, og vores klode råber på grøn omstilling.

Der er voldsomt meget på spil på din tallerken – og verden er begyndt at opdage det.

Studieliv på Ernæring og Sundhedsuddannelsen

Du kan læse Ernæring og Sundhed på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. bioanalytiker, fysioterapeut, laborant og jordemoder.

I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.

På Ernæring og Sundhedsuddannelsen eksisterer et oplevelsesrigt og inkluderende studieliv. Eksempelvis bliver der løbende afholdt diverse arrangementer, events og foredrag, som appellerer til enhver smag samt inkluderer alle på uddannelsen.

Det kan blandt andet være gastronomiske legestuer, fællesspisninger i uddannelsens køkkenhave, samt mange andre sociale og faglige aktiviteter med andre studerende på fx Madens Folkemøde, Roskilde Festival og Campus.

Du kan også følge Ernæring og Sundhed på sociale medier, hvor vi opdaterer vores følgere med, hvad der sker på uddannelsen:

Adgangskrav

For at søge ind på Ernæring og Sundhed skal du have en adgangsgivende eksamen og desuden opfylde de specifikke adgangskrav. De specifikke adgangskrav skal være bestået inden studiestart:

  • Engelsk C
  • Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
  • Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C

Mangler du ét eller flere af disse fag, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.

Du kan søge ind på uddannelsen igennem;

  • Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
    • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
    • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om kvote 1 og kvote 2:

Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.

Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Du skal desuden opfylde de specifikke adgangskrav:

  • Engelsk C
  • Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
  • Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C

Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.

Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af sidste års adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;

  • Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
  • Relevant erhvervsuddannelse og enkeltfag
  • Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;

Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient

En adgangsgivende eksamen er en af følgende:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Desuden skal du opfylde de specifikke adgangskrav:

  • Engelsk C
  • Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
  • Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C

Relevant erhvervsuddannelse og enkeltfag

  • Bager (trin 2)
  • Ernæringsassistent (trin 2)
  • Fitnessuddannelsen (trin 2)
  • Gastronom (med specialer)
  • Gourmetslagter (med specialer)
  • Konditor (trin 2)
  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)
  • Slagter (med specialer)
  • Tjener (trin 2)

Derudover skal du også have følgende 3 gymnasiale enkeltfag:

  • Engelsk på C-niveau
  • Kemi på C-niveau
  • Biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV).

Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.

Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:

Søger du ind via kvote 2 vil du blive vurderet på:

  • Motiveret ansøgning
  • Erhvervserfaring minimum 6 mdr. á 30 timer om ugen
  • Udlandsophold minimum 3 mdr.
  • Frivilligt arbejde
  • Højskoleophold minimum 3 mdr.
  • Videregående uddannelse minimum 1 semester (30 ECTS)
  • Relevant erhvervsuddannelse
  • Relevante kurser fx HF-enkeltfag ud over dem der indgår i den gymnasiale eksamen og i de specifikke adgangskrav.

Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.

Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.

Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.

Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.

Søg om støtte (SPS)

Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt Studie- og karrierevejledningen og hør om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS).

Sådan søger du

Du søger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk fra 1. februar.

  • Kvote 1: Ansøgningsfrist 5. juli
  • Kvote 2: Ansøgningsfrist 15. marts

Hvis der er ledige pladser, vil det fremgå på denne side fra 28. juli (sommerstart) og igen fra oktober (vinterstart det følgende år). I så fald gælder en anden ansøgningsprocedure.

Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.

Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

Indhold og opbygning 

Uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er en videregående uddannelse, der varer 3½ år.

1. og 2. semester udgør et samlet læringsforløb kaldet Basis, med fokus på dine grundlæggende studiekompetencer og basale færdigheder, der rummes i de job og beskæftigelsesområder, som udgør Ernæring og sundhedsprofessionen.

På Basis arbejder du med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering via mad og måltider både i forhold til individer, grupper og på et institutionelt plan.

For kompetent at kunne arbejde med ernæring og sundhed skal du tilegne dig basal ernæringsfaglig viden og forståelse for, hvordan denne viden er omsat i kostanbefalinger – og hvordan kostanbefalingerne omsættes til mad og måltider.

Du skal kunne forstå, identificere og forklare den sociokulturelle kontekst for menneskers madvalg og -vaner.

Du skal kunne forstå fødevarers egenskaber samt praktiske færdigheder i måltidsproduktion.

Efter Basis vælger du at specialisere dig inden for en studieretning. Du kan vælge ‘Fødevarer og Ledelse’ eller ‘Klinisk Diætetik’.

Studieformen varierer, alt efter hvilke fag og emner der undervises i. De varierende studieformer betyder, at du ud over klasseundervisning og forelæsninger også kommer til at deltage i øvelser og gruppearbejde.

Du vil også have skemafri studiedage, hvor du typisk forbereder dig til undervisningen eller skriver opgave.

Som studerende på professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed har du mulighed for at tage et studie- eller praktikophold i udlandet. Tidligere studerende har fx været på studieophold i Sverige, Spanien, Italien, Indien, Tanzania og USA.

I studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan Ernæring og Sundhed er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Semesteroversigt

Uddannelsesoversigt der viser indholdet på Ernæring og Sundhed.
Figuren viser, hvilken type indhold der er på de syv semestre af Ernæring og Sundhed.
  • Basis

    På 1. og 2. semester går du på basis.

    Basis er opbygget med henblik på at kvalificere dig inden for professionens grundlæggende viden og praksis, herunder fysiologi og anatomi, ernæringsfysiologi og fødevareteknologi, mad- og måltidskultur samt levevilkårs betydning for sundhed.

    Du opbygger kompetencer inden for videnskabsteori og metode som grundlag for at kunne analysere og sammenligne sammenhænge mellem fx ernæring og kostvaner.

  • Studieretning

    Fra 3. til 7. semester følger du din studieretning.

    Du kan vælge mellem:

    • Fødevarer og ledelse
    • Klinisk diætetik

Studieretninger

Med studieretningen ‘Fødevarer og ledelse’ opnår du kompetence til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Gennem uddannelsen bliver du kompetent til at skabe forandring både på gruppeniveau såvel som på et strukturelt niveau.

Du kommer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret med fokus på sunde, sikre, velsmagende og bæredygtige måltider og indsatser.

Studieretningen ‘Klinisk diætetik’ giver dig kompetence til at arbejde med forebyggelse og behandling af sygdom gennem diætetisk vejledning. Du får derudover kompetencer til at fremme borgernes sundhed gennem pædagogiske og formidlingsmæssige praksisser med udgangspunkt i viden om ernæring, sundhed, mad og måltider.

Praktik

På Ernæring og Sundhedsuddannelsen kommer du i praktik på 3. og 6. semester. Derudover kan du yderligere vælge at komme i praktik som valgfrit element på henholdsvis 4. og 7. semester.

Praktikken kan finde sted både i Danmark og udlandet. Praktikken er ulønnet, men du kan få SU i hele praktikperioden.

Nedenfor kan du se nogle af de steder, du kan komme i praktik:

  • En kommune eller en virksomhed, der arbejder med sundhedsfremme
  • En fødevarevirksomhed
  • Et storkøkken
  • En kost- og motionsvejleder
  • Et servicefirma
  • Et cateringfirma
  • En kommunal institution
  • En interesseorganisation
  • En forskningsenhed
  • En erhvervsuddannelse (Sosu, produktionsskoler, hotel og restaurant)
  • Et hospital (kliniske diætister)

Kontakt vores praktikkoordinator

Har du spørgsmål om praktik på uddannelsen, kan du kontakte vores praktikkoordinator, som du kan finde på følgende side:

Enkeltfag – tompladsordning

Du har mulighed for at følge enkeltfag på Københavns Professionshøjskoles uddannelser.

Enkeltfag

Du kan få en plads på vores uddannelser via den såkaldte tompladsordning.
Ordningen er for dig, der vil:

  • supplere din uddannelse
  • lære noget nyt på dit område
  • tage et fag som efteruddannelse

Bliv Studerende for en dag

Som Studerende for en dag kan du opleve Københavns Professionshøjskole indefra og få et førstehåndsindtryk af det faglige og sociale miljø på en af vores uddannelser.

Studiestart

Næste studiestart er:

August 2026

Der er studiestart én gang om året.

Job og karriere

Som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed får du en bred uddannelse med rig mulighed for at specialisere dig. Som resultat kan du udfylde mange forskellige jobfunktioner på tværs af forskellige brancher, samtidig med at du får kompetencer, der skiller sig ud i bunken af jobansøgninger.

Helt overordnet er vores dimittender drevet af at gøre en forskel for andre, og de er gode til at tage skeen i egen hånd – hvad enten det handler om at starte egen virksomhed og praksis eller at gå i køkkenet og arbejde med kost og ernæring til børn, syge og ældre.

Derudover ser vi, at vores dimittender imødekommer den stigende interesse for ernæring, sundhed og bæredygtighed, som vi har oplevet de seneste år.

Nogle får jobs i kommunale sundhedscentre eller i virksomheder, der udvikler produkter og løsninger, der gør det nemmere at leve sundt. Andre vælger at arbejde som konsulenter for større virksomheder, der vil gøre sundhed og bæredygtighed til en del af deres brand og virksomhedskultur.

De fem ’typiske’ karriereretninger

Uanset om du vælger studieretningen Fødevarer og Ledelse eller Klinisk Diætetik, åbner din uddannelse for mange jobmuligheder – allerede mens du læser.

For at inspirere dig, har vi skitseret fem forskellige karriereretninger, som mange af vores dimittender fordeler sig indenfor.

Læs med og se, hvor du kan se dig selv.

Mange af vores studerende har en helt særlig kærlighed til køkkenet og brænder for at være tæt på mennesker og vise vejen til et godt og sundt liv.

Er det noget, du kan genkende dig selv i, kan du bl.a. blive kostfaglig eneansvarlig i en børnehave. Her vil du bl.a. have ansvar for at lave ernæringsrigtige måltider, der stimulerer børnenes madmod og sundhed, ligesom du kan inddrage børnene i køkkenet og styrke deres maddannelse.

Du kan også blive ansat som sundhedskoordinator, fx på et plejecenter, hvor du kan udvikle initiativer, der giver småtspisende og underernærede ældre ny appetit på livet.

Vil du arbejde med sundhed og ernæring både på et individuelt og et samfundsmæssigt plan, vil en stilling i et sundhedscenter være oplagt.

Her vil du bl.a. være med til at udvikle formidlingsinitiativer og tilbyde kost- og diætvejledning, der kan fremme sundheden hos borgere med kroniske sygdomme.

Mange af vores studerende har ambitioner om at få projekt- og lederansvar og er generelt interesserede i, hvordan de får det bedste frem i mennesker og fører ideer ud i livet.

Er det noget, der også tiltaler dig, kan du fx blive køkkenansvarlig i en kantine eller i et større professionelt køkken, der har sund og ernæringsrigtig måltidsproduktion i fokus.

Brænder du for økologi og bæredygtighed, kan du også gøre det til dit job at gentænke kantiner i private og offentlige organisationer, så de fremover serverer mere klimavenlige måltidsløsninger.

Hvis du er god til at motivere andre og holde styr på alt fra A til Å, vil du formentlig også egne dig godt som projektleder i forskellige organisationer, og på sigt kan du også søsætte dine egne initiativer og projekter.

Fx kan du tilrettelægge madskoler, en kogebog eller en tilbagevendende madfestival.

Jord til bord-tankegangen blomstrer som aldrig før. Flere går op i at spise lokalt, klimavenligt og efter sæson, ligesom selve madhåndværket og fællesskabet omkring måltidet er blevet vigtige ingredienser – ikke kun når vi går ud og spiser, men også når vi laver mad derhjemme eller ser, hvad der er på menuen i kantinen.

Er det en tilgang, du vil dyrke, kan du fx blive ansat som professionel underviser i diætetisk praksis eller som formidler i et kommunalt sundhedscenter, hvor du bl.a. giver borgere redskaber til at mestre det sunde hverdagsliv.

Vil du have fingrene dybere ned i mulden, kan du vælge at undervise i jord til bord-tankegangen og sæson-baseret madlavning, fx på en madskole eller en ungdomsskole.

Har du en iværksætter og idealist i maven, kan du også udvikle en ny serie færdigretter med lokalt producerede fødevarer eller lancere et integrationsprojekt, hvor mennesker fra forskellige kulturer mødes over et fælles tilberedt måltid.

Der er kommet en langt større bevidsthed om sammenhængen mellem kost og sygdom, og hvordan kosten bør indtænkes i behandlingen af bl.a. diabetes, hjertekarsygdomme og spiseforstyrrelser.

Er det et emne, du er interesseret i, kan du overveje at uddanne dig til klinisk diætist. Så bliver du specialist inden for klinisk ernæring og får bred viden og redskaber inden for sygdomslære, ernæringsterapi og formidling.

Som klinisk diætist kan du blive ansat på et hospital og vejlede patienter og deres pårørende i fordelene ved en kostomlægning.

På sigt kan du også specialisere dig i diætvejledning til børn med særlige ernæringsbehov eller arbejde som underviser i ernæringsterapi og diætetik.

Et af de helt store fokusområder på Ernæring og Sundhed er bæredygtighed, og vi arbejder med alle dimensioner af emnet.

Som fx omlægning til plantebaseret og klimavenlig kost, CO2-reduktion i måltidsproduktion og udvikling af miljøvenlig emballage.

Er det et felt, du ser en fremtid i, får du et godt forspring med en uddannelse fra os. Som færdiguddannet kan du fx blive ansat som konsulent med speciale i bæredygtighed og hjælpe virksomheder med at udvikle måltider, hvor næringsindholdet er optimalt og madspildet minimalt.

Måske har du også mod på at starte din egen virksomhed, fx med en måltidskasse, hvor klima og convenience går hånd i hånd.

Er du drevet af ideen om at skabe samfundsmæssig forandring, kan du også arbejde med oplysningskampagner, der fremmer den offentlige bevidsthed om fordelene ved at spise plantebaseret og reducere madspild. Eller du kan gå græsrodsvejen og udvikle grønne madlavningskurser rettet mod børn og unge.

Læs videre

Du har mulighed for at læse videre på Københavns Professionshøjskole. Læs mere om dine muligheder for efter- og videreuddannelse på sundhedsområdet.

Med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kan du også læse videre på diplom-, master- eller kandidatniveau. På en række universiteter kan du tage en relevant kandidatgrad. Se mere på Uddannelsesguiden.
Enkelte af videreuddannelserne kræver, at du tager nogle suppleringsfag, da professionsbachelorgraden ikke er tilstrækkelig til at blive optaget.

Løn for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ernæringsprofessionelle. Forbundet forhandler bl.a. løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv og karriere, giver juridisk bistand og personlig rådgivning om løn og ansættelsesforhold.

Praktiske oplysninger

Bøger

Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?

Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:

Optagelsen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Kontakt Studievalg Danmark eller eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser.

Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:

Studievejledningen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:

SU-kontoret

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.

Adresse

Campus Sigurdsgade

Sigurdsgade 26
2200 København N