Ergoterapeut

Semestret indeholder:

• Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (20 ECTS)
• Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser (10 ECTS)

Semestret orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af den ergoterapeutiske teori og tankegang, herunder aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende. Du introduceres til ergoterapeutisk arbejde i praksis og fagets forskellige arbejdsområder. Der er ligeledes fokus på forskellige ergoterapeutiske begrebs- og analysemodeller, herunder en overordnet forståelse af begreberne aktivitets- og livsbalance. Du introduceres til klientcentreret praksis og den ergoterapeutiske arbejdsproces, samt hvordan ergoterapeuter skaber professionelle relationer.

På 1. semester arbejder vi også med ADL-begrebet (Activities of Daily Living) samt forskellige tilgange til at udarbejde aktivitetsanalyser. Du introduceres til undersøgelses- og analyseredskaber med fokus på anvendelsen af redskaberne. Anvendelsen af redskaberne relateres til principperne for klientcentrering, til forskellige arbejdsprocesmodeller og den internationale klassifikation af funktionsevne (ICF).

Til forståelse af sammenhæng mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning. Der undervises endvidere i undersøgelse og bevægelsesanalyse.

Semestret indeholder:

• Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: 10 ECTS
• Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser: 20 ECTS

Semesteret orienterer sig mod indsigt i menneskers forskellige livsaldre i forhold til den psykologiske, sociale og fysiske udvikling og afvikling, samt hvad de forskellige livsfaser betyder for menneskers aktivitet- og deltagelse i hverdagslivet. Der er fokus på udførsel af og refleksion over ergoterapeutiske undersøgelser samt ergoterapi i en ortopædkirurgisk og reumatologisk kontekst.

Der er fokus på ergoterapi og rehabilitering. Indledningsvis i en somatisk kontekst i forhold til mennesker med cancer, osteoporose, diabetes og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), dernæst i en psykiatrisk kontekst i forhold til mennesker med angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser.

Der indgår fire ugers klinisk uddannelse med fokus på ergoterapeutiske kerneydelser, som tilrettelægges således, at den studerende i løbet af de første par dage følger og deltager i ergoterapeuters daglige mono- og tværfaglige arbejde. Derefter skal den studerende selv have en til tre klienter i løbet af den kliniske uddannelsesperiode.

Forud for klinisk uddannelse skal de studerende tage ergonomi og forflytningskursus del I samt certificeres i Hjerte-lunge redning.

Semestret indeholder:

• Tema 3, Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse, som muliggør aktivitet og deltagelse: 30 ECTS

Semesteret orienterer sig mod rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der tages udgangspunkt i den fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at fremme sundhed og muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med ergoterapeutisk intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder, vejledning og rådgivning.

Der undervises i neuroanatomi, neurofysiologi, neuro-plasticitet og generel neurologi, som en forudsætning for at kunne indgå i neuro-rehabilitering. Der undervises i recovery og psykosocial rehabilitering.

Desuden undervises der i teori om og metoder til sanseintegration, og der introduceres til anvendelse af teknologi i en rehabiliterende sammenhæng.

På 3. semester indgår ligeledes Ergonomi- og forflytningskursus del II, som forberedelse til klinisk uddannelse på 4. semester.

Semestret indeholder:

• Tema 4, Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer (30 ECTS)

Semestret indledes med otte ugers klinisk uddannelse med fokus på udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation.

Efter den kliniske uddannelsesperiode er fokus rettet mod bolig- og lokalmiljøer, hvor omdrejningspunktet er mennesker, der har begrænset mulighed for deltagelse i samfundet og mennesker, som er i risiko for at udvikle aktivitetsproblemer, som følge af sygdom, psykiske og/eller sociale problemer. Semestret afsluttes med et forløb om hjælpemiddelformidling og boligindretning, samt tilgængelighed i den enkelte borgers lokale miljø.

Semestret indeholder:

• Tema 5, Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse (15 ECTS)
• Tema 6, Tværprofessionelt arbejde (15 ECTS)

Temaet indledes med et forløb om projektledelse og ledelse. Dernæst retter semestret sig mod ergoterapeutisk indsats inden for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde inden for arbejdsmiljøområdet. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, ergonomi og rådgivning. Derudover arbejdes der med arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde (TTA) samt beskæftigelsesrehabilitering for personer uden for arbejdsmarkedet. Klinisk uddannelse har fokus på ergoterapeutisk intervention i det tværprofessionelle samarbejde. Der indgår 3 ugers klinisk uddannelse i Tema 5

Semesteret afsluttes med et tværprofessionelt uddannelseselement i samarbejde med de øvrige professionsuddannelser på Københavns Professionshøjskole. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer.

Semestret indeholder:

• Tema 7, Kvalitetsudvikling og innovation (12 ECTS)
• Tema 8, Ergoterapeutisk praksis og tværprofessionelle relationer (18 ECTS)

Første del af semestret er rettet mod kvalitetsudvikling som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at opnå forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og evidensbaseret praksis. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling. I forbindelse med den første kliniske uddannelsesperiode arbejdes der med projekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder.

Semestrets anden del består af 10 ugers klinisk uddannelse, som er orienteret mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser.

Efter klinisk uddannelse afsluttes semestret med to uger, hvor der er fokus på ergoterapeutisk praksis og forskning, der kan anvendes som optakt til bachelorforløbet på syvende semester.

Semestret indeholder to temaer:

• Tema 9, Valgfrie uddannelseselementer (10 ECTS)
• Tema 10, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde (20 ECTS)

Semestret indledes med valgfrie uddannelseselementer, hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig inden for et valgfrit område, og dermed tone sin uddannelse. Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings – og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå af teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen, anden eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb i Ind- eller udlandet. Dette skal godkendes af ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Anden del af semestret er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Der er fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab. Derudover skal bachelorprojektet være af relevans for ergoterapeutisk praksis.

På studiebesøget får du indsigt i ergoterapeutiske arbejdsområder, og du får kendskab til forskellige grene af ergoterapeutisk arbejde. Du stifter bekendtskab med, hvordan ergoterapeuter anvender aktivitet som mål og middel.

I klinisk uddannelse på 2. semester følger og deltager du i ergoterapeuters daglige mono- og tværfaglige arbejde i de første par dage. Derefter skal du selv varetage forløb med en til tre borgere/patienter i løbet af den kliniske uddannelsesperiode. Formålet er, at du skal øve og træne interviewteknik, observationsmetoder samt ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder ud fra de teorier og modeller, der anvendes i rehabiliteringen.

Formålet er, at du bliver i stand til selvstændigt med støtte fra den kliniske underviser at udføre både undersøgelse og behandling af borgere/patienter. Den kliniske uddannelse afsluttes med intern, klinisk prøve.

På 5. semester foregår klinisk uddannelse på blandt andet træningscentre, sundhedscentre eller hospitaler, hvor du arbejder med et mindre projekt inden for arbejdsmiljø på dit kliniske uddannelsessted. I løbet af perioden får du kendskab til organisationen og det tværprofessionelle samarbejde, samt til hvordan den ergoterapeutiske intervention indgår inden for arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse. 

Klinisk uddannelse på 6. semester består af to perioder. 

3 ugers klinisk uddannelse i starten af semesteret:  

Klinisk uddannelse først i semesteret retter sig mod innovation, dokumentation, ledelse og kvalitetsudvikling af ergoterapi inden for det social- og sundhedsfaglige område. Her skal du arbejde med kvalitetsudvikling som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. 

10 ugers klinisk uddannelse i slutningen af semestret:  

I slutningen af 6. semester skal du ud i din sidste kliniske uddannelsesperiode. Forløbet er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse, hvor du arbejder med mere komplekse problemstillinger med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. 

Med de specifikke adgangskrav: 

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau og
• Engelsk på C-niveau

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau og
• Engelsk på C-niveau

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på A-niveau
• Engelsk på B-niveau
• Bioteknologi på A-niveau eller Geovidenskab på A-niveau eller Biologi, Fysik, Kemi eller Matematik alle på B-niveau og
• Samfundsfag på C-niveau eller Psykologi på C-niveau

Du skal være opmærksom på:

• Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået senest den 5. juli kl. 12.00.
• Hvis faget består af både en skriftlig og mundtlig deleksamen, skal begge deleksaminer være bestået for at faget anses som værende bestået.

Hvis du har en gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) med et gennemsnit under adgangskvotienten eller endnu ikke kender dit gennemsnit, skal du søge ind via kvote 2.

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at nogle uddannelser har specifikke adgangskrav, og at du også skal opfylde disse krav.

• Eksamensgennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
• Supplering til den adgangsgivende eksamen med relevante HF-enkeltfag, fx dansk, engelsk, biologi, fysik, psykologi, samfundsfag
• Erfaring med tilegnelse af teoretisk viden inden for de seneste år
• Erhvervserfaring inden for social- og sundhedssektoren mindst 18 timer om ugen
• Motiveret ansøgning

• Erhvervserfaring inden for industri- og servicesektoren mindst 18 timer om ugen
• Erfaring med arbejde eller studieophold i udlandet (minimum 4 sammenhængende mdr.)
• Anden studierelevant erfaring/viden, fx frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde, førstehjælpskursus eller lignende højskoleophold mindst 16 uger fuld tid