Gå til indhold
På torvet mellem bygningerne på Campus Carlsberg ses et kunstværk i bronze

Ledelse og organisering i fagprofessionel praksis

Forskningsprogram (2022-2025), Ledelse, Organisation og Forvaltning

Programmet stiller spørgsmål til sammenhænge mellem ledelse, styring og kerneydelser i offentlige institutioner. Genstandsfeltet er offentlige organisationer og deres indsatser for at skabe kvalitet til gavn for borgerne i et miljø, hvor velfærdsprofessionel praksis samtidig udvikles og trives.

Programmets mission

At bidrage med indsigt i, hvordan ledelse og organisering kan skabe rum for, at fagprofessionelle kan løse samfundets vanskeligste udfordringer.

Programmet er tænkt som en ramme for forskning i ledelse og organisation i LOF, som også rækker ud og bidrager til løsning af ledelsesudfordringer i andre miljøer på KP. Det er en vigtig dimension, fordi ledelse og organisation er en afgørende forudsætning for at løse udfordringer i samfundet. Derfor er vores mission formuleret som et direkte ledelses- og organisationsfagligt bidrag til KP’s strategi, som bliver platform for tværgående samarbejde om forskning.

Det er også en målsætning at udbrede kendskabet til forskningen og det særlige fokus på ledelse og organisering af lige præcis professionelle i velfærdsstaten. Det vil vi gerne være kendt for – også udenfor Danmark. Derfor tilsigter vi at etablere samarbejde med andre skandinaviske lande, hvis velfærdssamfund minder om det danske.

I 2022-2025 vil LOF udvikle projekter med fokus på udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, samt udfordringer knyttet til introduktion af ny teknologi.

Ny forskning om disse udfordringer vil bygge på områdets igangværende forskning. Det handler blandt andet om, hvordan ledelse kan forebygge moralsk stress blandt frontmedarbejdere, hvordan digitalisering og data påvirker professionernes arbejde og mødet med borgeren, samt hvordan ledelse og organisering i det nære sundhedsvæsen kan udvikles i takt med en stigende kompleksitet i opgaverne.

Målet med disse fokuspunkter er at øge anerkendelsen og synligheden af LOF som vidensmiljø for ledelse og organisering af fagprofessionelle.

Programmets empiriske analyser går tæt på den organisatoriske dagligdag. Her undersøges ledelse som en del af fagprofessionel praksis, fordi ledelse i dag er en central del af samarbejdet om at udvikle og kvalificere praksis i takt med foranderlige krav og mål (se fx Hundebøl, Pors og Sørensen (red.) 2020; Jæger og Pors 2017; Weinreich 2016).

Ledelse er de formelle lederes ansvar, men ledelse kan gøres af alle medlemmer i organisationen. Programmets forskning tager udgangspunkt i, at ledelse af fagprofessionelle både er en personlig, professionel og relationel aktivitet. Den er ofte rettet mod medarbejdere, som ikke er optagede af ledelse og organisation, men af det, de opfatter som kerneopgaven (se tema 1). Samtidig er ledelse tæt koblet til styringen af de offentlige organisationer. Derfor har ledelse en vigtig funktion i at binde praksis sammen med den politisk-strategiske styring af de offentlige organisationer.

Forskning skal være hjælpsom for praktikere

Som professionshøjskole bedriver vi anvendelsesorienteret forskning. Med det mener vi forskning, som er hjælpsom for de mennesker, der står med ansvaret for at få vores helt centrale velfærdsinstitutioner til at fungere i det daglige. Det betyder ikke, at forskningen er ukritisk eller altid afsluttes med anbefalinger og 10 gode råd. Vi vil lave både forskning, som foreslår modeller, begreber og koncepter til ledelse, men også forskning som skal bringe nye, systematiske forståelser af praksis i spil, og dermed styrke lederes refleksivitet og dømmekraft.

Ofte benytter forskningen sig af kvalitative metoder, der går tæt på praksis og skaber undren eller indsigt. Det kan skabe illustrative cases, dilemmaer eller modeller, der kan fremme læring og udvikling. Vi bruger også mere kvantitative metoder – bl.a. surveys – og eksperimenterer med at blande forskellige metoder.

Vi forsker i problemstillinger, som fylder og opleves som svære og vigtige for ledere og medarbejdere rundt omkring i fx skoler, daginstitutioner og det nære sundhedsvæsen. Af samme grund forpligter vi os også til at levere noget tilbage til de organisationer og professioner, som vores forskning retter sig mod, så de oplever at blive genkendt, hjulpet eller puffet til på måder, der tager højde for den situation, de befinder sig i, og de handlemuligheder, de har.

Samarbejde på tværs af KP

Som forskningsmiljø på landets største professionshøjskole har vi en unik mulighed for og forpligtelse til at adressere de samfundsproblemer som kun kan løses, hvis man BÅDE ved noget om de professionelles faglighed, deres tanker og følelser om deres arbejde OG om ledelse og organisering.

Vores strategiske fokus for de kommende 4 år retter sig mod at styrke vores position i netop dette krydsfelt. Derfor er programmet i særlig grad tænkt som et oplæg til samarbejde med miljøer i lærer- og pædagoguddannelserne (Gennem satsning om data og digitalisering og tema om fastholdelse), sundhed (Gennem temaer om hhv. sundhedsledelse og fastholdelse), samt grunduddannelser, der arbejder med digitalisering, fx forvaltnings- og socialrådgiveruddannelse (Ifm. satsningen om data og digitalisering).

Viden fra programmet anvendes i uddannelse og udvikling af god ledelse, organisering og forvaltning på tværs af KP. En del af vores forskning kommer derudover til at indgå i undervisningsforløb, workshops, eksperimenter og tekster, både i områdets uddannelser (Diplom i Ledelse og Diplom i offentlige forvaltning og organisation) og på tværs af KP.

Satsninger og temaer – og prioriteringen af dem

Programmet ’Ledelse og organisering i fagprofessionel praksis’ består af en satsning; ’Data og digitalisering i fagprofessionel praksis’ samt to temaer; ’Fastholdelse og meningsfuld organisering’ samt ’Ledelse og organisering af det nære sundhedsvæsen’.

FOU Satsninger

Litteratur

Hundebøl, J., A. S. Pors og L. H. Sørensen (red.) (2020): Digitalisering i offentlig forvaltning, Samfundslitteratur.
Olesen, K. G. og Pors, A. S. (2016): Borgernær ledelse. København: Akademisk forlag.
Weinreich, E. (2016): Professionernes arbejde med ny velfærd, i: Supervision i et organisatorisk perspektiv, s. 237-263, Dansk psykologisk forlag.
Bergmann, R., Kampmann, N., Rander, H. og Schimmell Raakjær (2021): Typologi over refleksiv ledelse – fire perspektiver på et moderne ledelsesimperativ, Lederliv.

Satsning: Data og digitalisering i fagprofessionel praksis

– Om dømmekraft og god ledelse i professionsfagligt arbejde

Fagprofessionelle udgør en afgørende menneskelig faktor i borgerens stadig kortere, konkrete interaktioner med den digitalisere(n)de offentlige sektor. Beslutninger i skoler, børnehaver, jobcentre, hospitaler og plejehjem assisteres i stigende grad af digitale teknologier, hvor lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker møder borgerne via digitale løsninger og har adgang til mængder af data, når de træffer beslutninger med betydning for borgernes liv.

Digitale løsninger er ofte hjælpsomme værktøjer for ledelse og for samarbejde i organisationerne, men udviklingen og brugen skaber også faglige og organisatoriske benspænd.

Opgaverne får ikke bare ny form og andet indhold, men forandrer relationen mellem borger og fagprofessionelle. Det gælder blandt andet den måde, hvorpå den professionelles dømmekraft kommer i spil i mødet med borgere, børn, elever og patienter.

De øgede mængder af data betyder fx, at teknologien i dag er en slags ’tværfaglig kollega’, der kalder på viden om, hvordan data kurateres før, under og efter mødet med borgeren. Digitale løsninger og opgaver med fx at sortere, vurdere, rense og genbruge data stiller nye krav til datasans og dømmekraft i fagligheden og i organisationernes arbejdsfællesskaber.

I denne satsning er vi optagede af at forstå, hvornår og hvordan digitale teknologier understøtter faglig dømmekraft og skøn, og hvilken rolle ledelse spiller i styrkelsen af fagprofessionelt arbejde med det digitale.

Nøgleprojekter:

  • Borgerfokuseret teknologiforståelse – datasans og dømmekraft i den borgernære velfærd (tværgående, 2022)
  • Sundere sammen – Om datainformering af sundhedsindsatser på Vestegnen (2021 -2022)
  • Digitale ældres blik på offentlig digitalisering – Omstillingen til en digitaliseret relation mellem borger og myndighed (2021)
  • Ledelse af digital forandring (2020-)
  • Data literacy (2017-2019)

Målsætninger

Satsningen er nært koblet til KP’s tværgående signaturprojekt ’Professionsfaglig teknologiforståelse’, hvor der etableres netværk på tværs af KP og samarbejder med eksterne forskere – både for at udvikle projekter sammen, bidrage til analyser på tværs af empiri fra forskellige professionsfaglige felter og for at bringe ledelsesforskning ind i de professionsfaglige felter. Målet med at koble til signaturprojektet er, at satsningen i løbet af de kommende år bliver en del af den forventede vækst i projekter og bevillinger indenfor teknologiforståelse, brug af data og digital forandring.

Litteratur

Pors, A. S. (2015). “Becoming digital: passages to service in the digitized bureaucracy”, Journal of Organizational Ethnography. 4(2) 177 – 192.
Schou, J. & Pors, A. S. (2019). ”Digital by default? a qualitative study of exclusion in digitalized welfare”, Social Policy and Administration. 53 (3) 464-477.
Staunæs, D, Bjerg, H., Juelskjær, M. & Olesen, K. G. (2021). Datasans. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Tema 1: Fastholdelse og meningsfuld organisering

Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er mennesker, der vil uddanne sig til og arbejde i vores velfærdsinstitutioner?

Over de senere år er det blevet sværere at rekruttere og ikke mindst holde på sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, politifolk, jordemødre og andre centrale professionelle, som vi som borgere har brug for, i forskellige vigtige situationer gennem livet (se fx Böwadt m, fl. 2019 og 2020). Det vil vi gerne gøre noget ved.

Vi ved, at langt de fleste professionelle har valgt deres erhverv, fordi de gerne vil gøre en forskel for fx elever, patienter eller for samfundet, og vi ved også, at de ikke interesserer sig ret meget for ledelse og organisering, som de ofte finder frustrerende og forstyrrende (Vaaben m fl. 2021). De interesserer sig i stedet for børn, patienter, undervisning, fødsler, lov og orden og andre vigtige emner.

Dette tema undersøger, hvordan fagprofessionelt arbejde kan ledes og organiseres på måder, der i højere grad tager udgangspunkt i det konkrete borgerrettede arbejde og i, hvordan fagprofessionelle tænker og motiveres. Hvordan leder og organiserer man mennesker, der har deres primære fokus på patienter, elever eller andre borgergrupper? Hvordan sørger man for, at de kan omsætte deres professionelle skøn til konkret handling, så de ikke oplever stress, afmagt eller skam? Og hvordan gør man det på måder, der giver sygeplejersker, lærer, pædagoger og andre professionelle lyst til at blive i deres fag, og som sikrer, at de også kan holde til det i længden?

Nøgleprojekter:

  • Rekruttering og fastholdelse af velfærdsprofessionelle (i udvikling som tværgående projekt i KP)
  • Med samvittigheden på arbejde (2021-2023)
  • Ny lærer i folkeskolen (2020-2021)
  • Trivsel og motivation midt i arbejdslivet (2020-2021)

Målsætninger

Der er foretaget undersøgelser blandt lærere og undervisere, og nye undersøgelser er undervejs i politiet og ældreplejen. I de kommende år er formålet at udvide det empiriske felt og udvikle projekter på sundhedsområdet – fx blandt sygeplejersker og jordemødre. Nye projekter skal have fokus på, hvordan viden om professionelles tænkemåder og motivationsformer, kan bidrage til nytænkning af ledelse og organisering på dette område.

Litteratur:

Vaaben, N. K., Olesen, K. G., Grams Davy, S., Berg-Pedersen, M. & Mouritzen, S. S.(2021): Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren, København: Københavns Professionshøjskole.
Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. K. (2019): Når Verdens bedste job bliver for hårdt: En undersøgelse af, hvordan lærere har det i folkeskolen, Københavns Professionshøjskole.
Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. K. (2020): Lærere mellem engagement og afmagt, Unge Pædagoger. Forskning til skolen, Bind 5.
Vaaben, N. K. & Plotnikof, M. (red.) (2019): Tid til velfærd? – Tidsorganisering i velfærdsprofessionerne, København, Hans Reitzels Forlag.

Tema 2: Ledelse og organisering af det nære sundhedsvæsen

Hvordan organiseres og ledes samarbejdet mellem borger, pårørende og sundhedsprofessionelle bedst? Og hvilken type samarbejde sikrer bedst den faglige kvalitet og tilfredshed for alle parter?

Igennem de sidste 20 år har der internationalt og i Danmark været en politisk strategi om, at behandling og pleje skal gøres billigere og mere effektiv både ved, at borgerne i højere grad skal tage ansvar for eget liv og helbred, og ved at indføre en mere markedsorienteret styring. En af konsekvenserne af denne strategi er, at patienter udskrives hurtigere fra hospitalet – så hurtigt at flere af dem har brug for avanceret hjemmehjælp og hjemmesygepleje efter udskrivelsen. Samtidigt har demografien ændret sig, da de store krigsårgange bliver gamle, og fordi vi lever længere. Det har også øget behovet for pleje og behandling i hjemmet og på plejecentrene.

I dag består det nære sundhedsvæsen hhv. af hjemmesygepleje (under sundhedsloven), hjemmepleje (under serviceloven), genoptræning (under sundhedsloven) og hverdagsrehabilitering (under socialservice). Der er således mange lovområder i spil, og borgerne skal ofte igennem komplicerede visitationsprocesser. De forskellige indsatser løses ofte af forskellige medarbejdere, hvilket mange borgere igennem årene har klaget over.

Det er begrænset, hvor meget forskning, der er i organisering og ledelse af det nye sundhedsvæsen, hvorfor tema 2 ikke beror på samme forskningsfundament, som programmets øvrige dele. Det er til gengæld et forskningsfelt med potentiale for programmet med dets bemanding og samarbejde med det nære sundhedsvæsen i flere kommuner samt med Sund på GU. Den forestående sundhedsreform vil øge den politiske bevågenhed de kommende år, hvilket forventes at afføde flere forskningsmidler til området.

Nøgleprojekt:

  • Ledelse og organisering i det nære sundhedsvæsen (med Sund, 2022-2023)

Målsætninger

Teamet skal skabe relevant viden om de nye former for ledelse og organisering fx teamorganisering og tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, som vokser frem på sundhedsområdet. Fokus er på de kommunale sundhedstilbud. Målet er at denne viden kan medvirke til at skabe hensigtsmæssige forandringer indenfor ledelse og organisering, som kan bidrage til implementering af en kommende sundhedsreform.

Der er især behov for at fokusere på den faglige ledelse og organisering i det nære sundhedsvæsen. Hvordan kan ledelsen tilrettelægge en kontinuerlig kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan påtage sig de mere komplekse opgaver, der må forventes at komme, jo flere opgaver kommunerne skal overtage fra hospitalerne? Hvordan organiseres og ledes samarbejdet mellem borger, pårørende og sundhedsprofessionelle bedst? Og hvilken type samarbejde fremmer den faglige kvalitet og tilfredshed for alle parter?

Litteratur

Trøstrup, C. & Dahlager, L. (2022). Ledelse af et bæredygtigt samarbejde. I: Høgsgaard, D. (red). Samarbejde i sygeplejen. FADL
Rasmussen, L. D., Weinreich, E., & Bøgeskov, B. M. (2016). Kliniknær ledelse – inddragelse eller opdragelse af patienten. I: K. G. Olesen, & A. S. Pors, Borgernær ledelse. København: Akademisk forlag.
Weinreich, E. (2021). Faglig ledelse som diskursive fortællinger. I: H. Rander, & E. Weinreich, Ny faglig Ledelse. Samfundslitteratur.

Tove Enggrob Boon

Videreuddannelsesleder

+45 24 29 63 66