Teknologiforståelse i professionerne

Digitale teknologier fylder meget i skolen, i børnefamilier og i børn og unges sociale liv efter årtiers omfattende digitalisering af uddannelser og samfund. Alligevel er hverken lærere eller børn dannet og uddannet til at forstå digitale teknologier til bunds – og mange børn står af samme grund alene og uden voksne i deres digitale liv.
Derfor skal skolen rumme børnenes eksisterende teknologibrug og gøre denne til genstand for faglig undervisning, der kan danne og uddanne alle børn til både deres nuværende børneliv og deres fremtidige voksenliv i det digitaliserede samfund. Børnene skal lære om egne teknologiers tekniske virkemåde, de sprog og kommunikationsformer, som de anvender på SOME og i spil, den samfundsfaglige konsekvens ved falske nyheder og algoritmisk manipulation, bæredygtigheds-problematikker omkring deres devises, data-centrene bag AI, og meget andet.
Ved at uddanne børnene i det liv de allerede har, uddanner man dem også til det liv og samfund, de gerne vil skabe som voksne. Teknologiforståelse på det lærerfaglighede område handler derfor også om, hvordan lærere og skolen på tværs af fag kan uddanne til et igangværende børneliv med relevante faglige tilgange til digitale teknologier.

Det danske sundhedsvæsen er kendt for sin høje grad af digitalisering og storstilet integration af sundhedsdata gennem brug af it-platforme, telemedicinske løsninger og smartphone apps, men på sigt vil mere datadrevne beslutninger blive en del af arbejdet fx flere automatiserede funktioner samt automatiseret analyse af data i beslutningsstøtte. Det stille nye krav til de sundhedsprofessionelles kompetencer inden for teknologi anvendelse og forståelse.
Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle har kompetencer og faglig indsigt til at skabe mening, tryghed og sikkerhed i brugen af digitale løsninger. Samtidig er det vigtigt, at de digitale løsninger udvikles med respekt for det borgernære møde, og at både de sundhedsprofessionelle og borgernes behov og ressourcer indgår aktivt i udviklingen.

Digitale teknologier spiller en stigende rolle i mødet mellem borgerne og det sociale system: Borgerne skal bruge selvbetjeningsplatforme, når de ansøger om sociale ydelser og kommunikationen med socialrådgiveren foregår via e-boks; udsatte unge holder møder med deres socialrådgiver på zoom eller får rådgivning via en chatfunktion; digitale måleredskaber bruges til at følge anbragte børns trivsel og læring. Disse teknologier giver nye muligheder for både borgere og socialrådgivere, men risikerer også at skabe større afstand mellem borgere med behov for støtte og de socialrådgivere, der skal levere støtten. De mange teknologier, der indgår i socialt arbejde, kræver således at socialrådgivere har en høj grad af teknologiforståelse, og kan understøtte borgernes brug af teknologien. I vores forskning er vi optaget af, hvordan de mange teknologiske muligheder udvikles og implementeres, så de kan bidrage til at forbedre borgernes sociale situation og liv, samtidig med at de meningsfuldt understøtter socialrådgivernes arbejde.

Ledelse og organisering af dataarbejde og digital forandring
Socialrådgiveren, læreren, sygeplejersken og pædagogen skaber velfærd hver dag i mødet med borgerne – og ofte er der teknologier med i og omkring disse møder. Ledelse af velfærd handler derfor i dag om at kunne organisere opgaver og samarbejde med teknologi på en måde, der skaber kvalitet for borgeren og arbejdsglæde hos medarbejdere og administration. For at kunne fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere, skal dataarbejde og digitalisering bidrage meningsfuldt til opgaveløsningen. I vores forskning er vi optagede af, hvordan organisering af arbejdet med data og digitalisering kan spille godt sammen med faglig dømmekraft, og hvilken rolle ledelse spiller i styrkelsen af velfærdsprofessionelt arbejde i digital forandring.