Gå til indhold

Børnenes teknologiforståelse

Skolen skal rumme børnenes teknologibrug og gøre denne til genstand for faglig undervisning.

Digitale teknologier fylder meget i skolen, i børnefamilier og i børn og unges sociale liv efter årtiers omfattende digitalisering af uddannelser og samfund.

Alligevel er hverken lærere eller børn dannet og uddannet til at forstå digitale teknologier til bunds – og mange børn står af samme grund alene og uden voksne i deres digitale liv.

Derfor skal skolen rumme børnenes eksisterende teknologibrug og gøre denne til genstand for faglig undervisning, der kan danne og uddanne alle børn til både deres nuværende børneliv og deres fremtidige voksenliv i det digitaliserede samfund.

Børnene skal lære om egne teknologiers tekniske virkemåde, de sprog og kommunikationsformer, som de anvender på SoMe og i spil, den samfundsfaglige konsekvens ved falske nyheder og algoritmisk manipulation, bæredygtigheds-problematikker omkring deres devises, data-centrene bag AI, og meget andet.

Ved at uddanne børnene i det liv de allerede har, uddanner man dem også til det liv og samfund, de gerne vil skabe som voksne.

Teknologiforståelse på det lærerfaglige område handler derfor også om, hvordan lærere og skolen på tværs af fag kan uddanne til et igangværende børneliv med relevante faglige tilgange til digitale teknologier.

Eksempler på projekter

Kontakt

Stine West Dyhr

Leder for projekter og laboratorier på CFU

+45 23 29 07 62