Gå til indhold

Future Classroom Lab (FCL)

I Future Classroom Lab (FCL) undersøger vi, hvordan digitale teknologier udfordrer og udvikler pædagogisk praksis og eksperimenterende læringsmiljøer.

Vi udforsker:

  • Teknologiforståelse
  • Nye didaktiske værktøjer
  • Eksperimenterende og kreative læringsmiljøer
  • århundredes kompetencer (21. Century Skills)

Som eksperimentelt læringslaboratorium arbejder vi for at udvikle mere dynamiske elev- og lærerpositioner, der skaber grobund for at lære af- og med hinanden.

Vi afprøver nye teknologier og didaktiske muligheder, der understøtter elever i at tilegne sig nye færdigheder inden for kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde. Det arbejde er med til at udvikle fremtidens læringsmiljøer ude på skolerne.

Fremtidens læringsmiljø

Grundskolen klæder elever på til fremtiden.

For at udvikle et innovativt og inddragende læringsrum og -miljø skal vi tænke nyt og fodre en didaktisk kultur, der reflekterer over de digitale teknologier og læringsformers anvendelse i pædagogisk praksis.

Det er en opgave for en bred repræsentation af medarbejdere i skolen.

For at varetage den opgave, kræver det et rum til selv at afprøve teknologien og de nye læreprocesser. Det får man rig mulighed for at teste og eksperimentere med i vores laboratorium. Vores konsulenter er klar til at rådgive og inspirere, så I opbygger kapacitet til at udvikle fremtidens læringsmiljøer på jeres skole.

Som bidrag til den kompetenceudvikling tilbyder FCL en række forløb for lærere, pædagoger, ledere og kommunale forvaltninger. Forløbene skræddersys efter opgaven. Vi har tidligere tilbudt workshops, temasparring, oplæg og mere langvarende forløb.

Cases

Undervisning på Future Classroom Teacher

Nært samarbejde med Future Classroom Teacher

Vi har et tæt samarbejde med undervisere og studerende på Future Classroom Teacher, en særlig profil på læreruddannelsen.

Ved at spare med praktikere, inspirerer og udvikler vi i fællesskab med lærere, pædagoger, ledere og børn nye didaktiske designs og projekter, der fostrer kreativitet og eksperimenterende læring.

Om Future Classroom Lab

Future Classroom Lab er en del af Campus Carlsberg og har adresse på Humletorvet 3, 1799 København V.

Laboratoriet er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet.

Laboratoriet varetages i Danmark af Center for Undervisningsmidler (CFU), forankret i Københavns Professionshøjskole.

Kontakt

Stine West Dyhr

Leder for projekter og laboratorier på CFU

+45 23 29 07 62

Michael Duus Andersen

Pressechef

+45 23 44 53 83