Gå til indhold

Hvad er teknologiforståelse i professionerne?

Dannelse og myndighed i en digital verden.

Hvad kræver det at arbejde med teknologi?

Teknologiforståelse i professionerne handler i høj grad om dannelse og myndighed i en digital verden.

  • Hvordan skal fagprofessionelle håndtere data?

    Uanset om du er sygeplejerske, skolelærer eller laborant skal du forholde dig til datasikkerhed og personfølsomme data, og det kræver viden og refleksion af træffe gode beslutninger på baggrund af data.

  • Hvordan påvirker nye teknologier dig og dit virke?

    Kunstig intelligens, robotter og IT-systemer er ikke bare redskaber – de har omfattende indvirkninger på måden vi lever, og på måden vi interagerer med andre mennesker.

  • Hvordan skal fremtidens velfærdsteknologier se ud?

    Ingen ved bedre end socialrådgiveren, hvordan et sagsbehandlingssystem bliver brugt i praksis, og sygeplejersken kan bedst vurdere, hvilke krav, man skal stille til en elektronisk patientjournal.

For at kunne præge den teknologiske udvikling, skal vores fagprofessionelle have viden om og forståelse for teknologi.

Bindeleddet til borgerne

Teknologier varierer fra praksis til praksis, og det skal teknologiforståelse tage højde for. Vigtigheden af at reflektere over, hvordan teknologier påvirker mennesker, går dog på tværs af alle professioner.

Mange borgere er allerede i tæt berøring med teknologi i deres hverdag. Det kan være borgeren med diabetes, der har en sensor, som måler blodsukkerværdier og rapporterer dem til en app, eller den ordblinde elev, der bruger digitale hjælpemidler til at læse.