Mere undervisning og tættere samarbejde med skolerne vil løfte læreruddannelsen

Tekst: Journalist Michael Duus Andersen, Billede: Fotograf Asger Hunov

Med knap 12.000 studerende er læreruddannelsen allerede i dag en af Danmarks største videregående. Men ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut så er potentialet langt større. Hver 10. af alle studerende på landets videregående uddannelser har nemlig overvejet at læse til lærer, men har i sidste ende fravalgt læreruddannelsen. Enten ved at vælge læreruddannelsen som en lavere prioritet eller ved helt at undlade at søge ind på uddannelsen.

Det ærgrer dekan Jakob Harder fra det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole, som uddanner knap hver tredje lærer i Danmark.

”Vi har i den grad brug for flere dygtige lærere i hovedstadsområdet, hvor mange skoler kæmper med ledige stillinger. Derfor er det meget problematisk, at vi har ledige studiepladser på læreruddannelsen. Den gode nyhed er, at mange unge faktisk har læreruddannelsen med i deres overvejelser. Nu er det vores opgave at komme endnu højere op på deres prioriteringsliste”, siger Jakob Harder.

I sommeren 2021 fik læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole 2.501 ansøgere, men blot 836 ansøgere havde uddannelsen som førsteprioritet. Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut er der især tre årsager til, at læreruddannelsen i sidste ende ikke bliver førsteprioritet.

66 procent mener, at andre uddannelser virker mere spændende. 40 procent fravælger læreruddannelsen pga. dårlige arbejdsvilkår som færdiguddannede lærere, mens 31 procent hellere vil læse på en akademisk uddannelse.

Jakob Harder hæfter sig ved, at en del potentielle ansøgere ifølge EVA-undersøgelsen er bekymrede for det faglige niveau på læreruddannelsen.

”Det berører mig dybt, at der blandt de unge hersker en oplevelse af, at læreruddannelsen ikke er fagligt ambitiøs nok. Man kan hverken blive eller være en dygtig lærer uden at være fagligt ambitiøs med sin lærergerning. Men jeg kan godt genkende billedet af, at der er for lidt undervisning og feedback på vores uddannelse”, siger Jakob Harder.

”Derfor er det vigtigt, at politikerne nu sætter gode rammer op for en ny læreruddannelse. Gode rammer for indholdet og gode rammer for økonomien, så der er råd til mere undervisning og tættere samarbejde med skolerne i hovedstadsregionen”.

Mange lærerstuderende har læst på universitetet

Hvis man ser på de nuværende ca. 3700 lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, så er der faktisk en karakteristik, som EVA-undersøgelsen ikke berører. Det er nemlig hver 4. lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, der tidligere har læst på universitet, men senere hen har valgt læreruddannelsen til.

”Læreruddannelsen favner jo det videnstunge fokus på fag som fx biologi, matematik eller musik og det meget praktiske med, at viden skal kunne bruges til noget. Den kobling mellem det akademiske og det praktiske tiltaler mange, der oplever, at universitetets tilgang er for fjernt fra virkeligheden”, fortæller Jakob Harder.

”Derudover har flere af vores lærerstuderende ofte følt et pres fra omgivelserne for, at de ikke må ”spilde deres gennemsnit” ved at søge ind på læreruddannelsen. At det ikke er fint nok at læse til lærer. Intet kunne være mere forkert, og det er også derfor, at vi gerne vil arbejde endnu tættere med gymnasierne i hovedstadsregionen med brobygning og vejledning. Så flere unge kan se sig selv i rollen som lærer i folkeskolen og gøre en afgørende forskel for børn og unge”.

For yderligere oplysninger:

Jakob Harder, dekan for det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 21 73 18 19