Ny forskning: Pædagoger skal gøre op med kønsstereotyper i børnehaven

Fra udklædningskassen, bilerne og barbiedukkerne til legepladsen, vanerne og vennerne. Det er her helt nede i børnehavehøjde, vi skal kigge hen for at forstå, hvorfor mænd ikke læser til sygeplejerske og kvinder ikke bliver elektrikere. For selv de mindste børns verden er spundet ind i nogle traditionelle forståelser af køn – og legetøjet og måden, det bliver brugt på, ligeså.

Det i sig selv kom ikke bag på et hold forskere fra Københavns Professionshøjskole, men det kom bag på dem, i hvor høj grad kønsstereotyperne stadig i 2023 præger børn og voksne – og hvor ubevidst, det folder sig ud i hverdagen.

”Det er en forståelse af, at drenge fra naturens hånd er mere frække og vilde og har mere brug for at bevæge sig end pigerne, mens pigerne er mere socialt kompetente og omsorgsfulde end drengene. Og den findes både hos børn og voksne. Det betyder noget for, hvordan børnenes handlinger bliver fortolket. Hvis en dreng er urolig, vil han ofte blive mødt på en anden måde end en pige, der er urolig,” fortæller Kira Saabye Christensen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og sammen med et hold af forskerkolleger står bag rapporten ‘Køn i børnehaven’, der er lavet med støtte fra BUPL.

Forskerne har gennem et år fulgt og talt med børn, forældre og pædagoger i fire forskellige børnehaver spredt over landet. Og de peger blandt andet på en tendens til, at drenge får mere skældud og flere irettesættelser og oftere sendes ud på legepladsen for at ’krudte af’ eller flyttet over til de mindre børn, end piger gør.

”Det betyder, at drengene i mindre grad får mulighed for at indgå i sociale venskaber og øve sig i være omsorgsfulde, socialt kompetente og tage ansvar for fællesskabet,” siger lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og en af rapportens medforfattere, Karen Prins.

Sæt fokus på køn

Kira Saaby Christensen peger på, at selv om der i de nordiske lande er en stærk ambition om ikke at gøre forskel på børn, så er det lige præcis ofte det, der sker. Derfor skal køn være lidt længere fremme i vores bevidsthed, mener hun.

”Vi har mange normer og forståelser omkring køn, som vi ikke er særlig opmærksomme på. Det er så stor en del af vores måde at tænke og handle på, at vi ikke rigtig lægger mærke til, hvor ofte vi trækker på kulturelle forestillinger om køn,” siger hun og tilføjer, at der findes meget lidt forskning i Danmark om køn på daginstitutionsområdet.

”Der er en del forskning i andre nordiske lande, som viser, at køn som socialt og kulturelt fænomen spiller en ret stor rolle i børns socialisering og i samspillet mellem pædagoger og børn, og at det får betydning for børns forståelse af sig selv. Den nordiske forskning peger blandt andet på, at indretningen af børnehaven og de ting, der er til rådighed både ude og inde, kan være med til at holde liv i stereotyperne,” fortæller Kira Saabye Christensen, der også underviser studerende på pædagoguddannelsen i faget ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’, som har været en obligatorisk del af uddannelsen siden 2014.
”Udover at vi har været nysgerrige på, hvordan det ser ud i Danmark, så var det her også noget forskning på dansk grund, vi ofte stod og manglede,” fortæller hun om det nye studie.

Og det gør rent faktisk en forskel, når pædagogerne er opmærksomme på, hvilke faste forestillinger om køn, pointerer Karen Prins. Det viser erfaringerne fra projektet – og de ligger i tråd med den øvrige nordiske forskning.

Man kan man se, at børn leger mindre stereotypt og mere på tværs af køn, når der bliver arbejdet med det

Er det sejt at være flot?

I tillæg til rapporten har forskerne udviklet en casesamling med otte cases, der præsenterer  nogle af de dilemmaer og udfordringer, de har mødt undervejs. Det er blandt andre pædagogen Simon, der laver ansigtsmaling, og maler pigernes ansigter med sommerfugle, regnbuer og hjerter og roser dem for at være flotte og bagefter maler drengene som actionfigurer og roser dem for at være seje.

Dilemmaet for Simon opstår, da en af drengene vil males som en sommerfugl, og Simon maler ham og siger, han er sej, hvorefter drengen spørger, som han ikke er flot? Det får Simon til at tænke over sin tilgang til både tillægsord og maling – og ideen er, at projektets cases skal få andre pædagoger til at arbejde med at reflektere over køn i deres egen praksis.

Det har været vigtigt for forskerne at udvikle værktøjer, der maner til eftertanke og omtanke frem for et fastlåst tankesæt.

”Vi vil meget nødig gå ud og sige, at der kun er én rigtig måde at gøre det på. I stedet for peger vi på, hvordan børnehaverne kan arbejde reflekteret og mangfoldigt og inviterer dem til at gå på opdagelse i de forestillinger om køn, der er til stede. Det er ikke nemt at svare på, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på – og det vil nok også se forskelligt ud i forskellige institutioner med forskellige pædagoger og forskellige børn. Det vigtigste er, at pædagogerne er opmærksomme på at arbejde med det løbende og tænke over, hvad for nogle kønsnormer og forståelser, der lige præcis er i spil her hos os,” forklarer Karen Prins.

Den måde at arbejde på kalder forskerne for en kønsrefleksiv praksis, og anbefalingerne til pædagogerne er blandt andet at kigge på kritisk på bøger, legetøj og steder i institutionen, at understøtte venskaber på tværs af køn og at arbejde med at udvide børns interesser og give dem nogle fælles erfaringer med at lege på en mindre kønsstereotyp måde.

Det kan være fælles lege som 'Bjørnen sover', gemmeleg, eller 'Rødt lys stop', som ikke kalder på bestemte køn eller inviterer børnene ind i bestemte kønsstereotype roller. Eller det kan være lege som butik, restaurant, tandlæge eller hospital, hvor pædagogerne hjælper børn med at udvikle legens handling og understøtter børnene i at indgå i forskellige roller uanset køn

Skævvridning starter tidligt

Karen Pris og Kira Saabye Christensen mener, det kan præge børn positivt at blive mødt med en kønsrefleksiv praksis frem for dukkekroge, bilhjørner og faste forestillinger om køn.

”De får udvidet deres perspektiv på køn, både i forhold til sig selv og i forhold til børn omkring dem. Det får betydning for, hvordan de tænker, man kan være rigtig dreng og pige, hvad de drømmer om, hvad de tænker er passende, og hvordan de er i verden. De får udvidet deres mulighed for at deltage og folde sig ud – ikke bare konkret i børnehaven, men også på længere sigt, så deres køn ikke begrænser dem – og så de ikke begrænser andre,” siger Kira Saabye Christensen og peger på, at børnene også selv er med til at reproducere de fastlåste forestillinger om, hvad drenge og piger kan og skal.

”Vi ser også, at børnene kalder hinanden på plads i den kønnede orden, og det ser vi særligt i forhold til drengene. Hvis der er nogle, der eksperimenterer lidt og bryder de traditionelle måder at være på, så har de andre en tendens til på forskellige måder at kalde de her drenge tilbage. Og hvis ikke det er muligt, så får det faktisk nogle konsekvenser i forhold til hvilke positioner, man kan have i drengegruppen,” fortæller Kira Saabye Christensen.

”Vi kan godt have en tendens til at tænke, at børnene er præget enormt meget af kønsforståelser hjemmefra. Men vi skal huske, at de er rigtig meget i daginstitutionen, så det, at de allerede tænker så kønsstereotypt fra helt små, er også noget, der skabes og reproduceres i daginstitutionen,” siger Kira Saabye Christensen.