Gå til indhold
Sygeplejerskestuderende ser til en dukkepatient

Sygeplejerske

Varighed

3½ år

Steder

Campus Tagensvej 86, København N.
Campus Hillerød
Campus Bornholm

Studiestart

Sommer
Vinter

Klinisk undervisning (praktik)

55 uger

Åbent Hus i uge 9

Ledige studiepladser Der er ledige studiepladser på uddannelsen med studiestart vinter 2026.

Du kan læse mere og ansøge via vores side for ledige pladser. Orientér dig om adgangskravene her på siden, inden du søger, for at sikre, at du lever op til dem.

Søg en ledig studieplads

Få en uddannelse, der giver faglig frihed og gør en forskel

På sygeplejerskeuddannelsen bliver du klædt på til at gøre en forskel inden for sundhedsområdet. Du får stærke kliniske kompetencer og en bred sundhedsfaglig viden.

Du opnår praktisk erfaring, og du lærer at løfte opgaver i samarbejde med andre faggrupper og specialister. Efter uddannelsen kan du arbejde med alt fra børn og anæstesi til psykiatri og forskning – både i det offentlige og private. Og du får masser af muligheder for at bygge ovenpå med efteruddannelse, kurser eller en kandidatgrad.

Samme uddannelse. Tre vidt forskellige karrierer.

Emilie

Portræt af kvinde

Emilie har været med til at starte et krisecenter. Hun har videreuddannet sig. Og hun arbejder i dag med unge og rusmidler.

Kathrine

Portræt af kvinde

Kathrine har læst videre til sundhedsplejerske og sætter pris på at lære gennem hele livet.

Lars Peter

Portræt af mand

Lars Peter har både været afdelingssygeplejerske og ledet et botilbud. I dag arbejder han i socialtilsynet.

Uddannelsens opbygning

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbachelor på 3½ år. På uddannelsen veksler du mellem teori og praktisk undervisning, hvor du træner forskellige kliniske færdigheder.

På uddannelsen er der fokus på tværprofessionelt samarbejde. På den måde afspejler uddannelsen sygeplejerskens rolle i forhold til både borgere, patienter og andet sundhedsfagligt personale.

I den teoretiske undervisning vil du opleve forelæsninger, holdundervisning, øvelser, simulation, gruppearbejde m.v.

Oplev verden, mens du studerer

Som studerende kan du tage en del af din uddannelse i udlandet hos en af vores mange samarbejdspartnere. Længden af udlandsopholdet kan variere, men de fleste er typisk afsted i 4-12 uger.

Du kan tage både kliniske og teoretiske semestre i udlandet, og du kan søge om at deltage på korte, internationale kurser.

Syv semestre med hver deres faglige fokus

På 1. semester lærer du at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde.

Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger.

På 2. semester lærer du at tage kliniske beslutninger inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patient/borger og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb.

Her lærer du om situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis.

Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

4. semester retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner.

Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienter, borgere og pårørende.

Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske beslutninger i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb.

Dette foregår i samspil med patient/borger, pårørende, professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden.

Fokus er at opnå viden, færdigheder og kompetencer i kritiske patient-/borgersituationer i forbindelse med pleje- og behandlingsforløb.

Tema B: Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer.

6. semester er rettet mod selvstændig varetagelse af kliniske beslutninger og klinisk lederskab i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger og pårørende.

Fokus er at opnå kompetencer i at forholde sig kritisk reflekterende i sygeplejesituationer i det samlede sundhedsvæsen med prioritering af interesser i og på tværs af sektorer ud fra patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden.

7. semester retter sig mod komplekse professionsfaglige situationer med kritisk reflekterende og udviklingsorienterede tilgange til kundskabsbaseret praksis med integration af forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden samt teori og metode.

Praktik

Praktik på sygeplejerskeuddannelsen kaldes klinisk undervisning. Klinisk undervisning foregår på hospitaler, i kommuner og på psykiatriske centre.

Der er klinisk undervisning på alle uddannelsens med syv semestre. Samlet set udgør den kliniske undervisning godt 40% af uddannelsen.

Når du er i klinisk undervisning, eller klinik som det også kaldes i daglig tale, skal du møde op på det kliniske undervisningssted ca. 30 timer om ugen. Derudover skal du i perioden læse og forberede dig til undervisning og prøver.

I løbet af den kliniske undervisning kommer du til at samarbejde med sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, og du vil gennem uddannelsen med stadigt større selvstændighed kommet til at udføre sygeplejerskeopgaver.

Hvor er der klinisk undervisning?

Som studerende er du sikret et klinisk undervisningssted. Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole samarbejder tæt med praktiksteder i hele Region Hovedstaden. Da Region Hovedstaden er stor, kan der forekomme lang transporttid til din praktikplads.

Her kan du komme i praktik:

Semesteroversigt

Uddannelsesoversigt der viser indholdet på sygeplejerskeuddannelsen
Figuren viser, hvilken type indhold der er på de syv semestre af sygeplejerskeuddannelsen.

studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan sygeplejerskeuddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Bliv en del af et levende studieliv

På alle campusser er der et rigt og rummeligt socialt liv med masser af aktiviteter og foreninger.

Studielivet på KP

Se video af studielivet på Københavns Professionshøjskole

På sygeplejerskeuddannelsen har du mulighed for blive en del af forsknings- og udviklingsprojekter. Du kan også vælge at være aktiv i faglige eller sociale udvalg.

Det kan fx være i De Sygeplejerskestuderendes Råd, der arbejder til gavn for de sygeplejerskestuderendes interesser. Eller som tutor, hvor du giver nye studerende den bedste start på studiet. Samtidig træder du ind i et stærkt arbejdsfællesskab med forskellige sundhedsfaglige kollegaer, når du skal ud praktik.

Her kan du læse til sygeplejerske

Andre uddannelsesformer

Få ekstra udfordringer Copenhagen Honours College 

Hvis du læser på KP’s sygeplejerskeuddannelse og vil udfordres inden for klinisk sygepleje til ældre i et særligt program ud over den almindelige sygeplejerskeuddannelse, kan du søge optagelse på programmet ’Copenhagen Honours College i Sygepleje’.

Få ekstra fleksibilitet på studiet i Hillerød

På Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Hillerød har du mulighed for at skifte mellem onlineundervisning og den undervisning, der foregår i klasserummet. Som studerende får du stor frihed til selv at tilrettelægge din hverdag i forhold til, hvordan du vil studere. Det online tilbud forudsætter, at du evner at planlægge og strukturere din egen studieaktivitet.

Mød uddannelsen

Vil du opleve uddannelsen og studielivet på KP? Vi har flere muligheder, fx Åbent Hus, informationsmøder og Studiepraktik.

Videreuddannelse

Fortsæt din faglige udvikling hele livet

Sygeplejerskeuddannelsen give masser af muligheder for at videreuddanne sig. 

Du kan også specialisere og efteruddanne dig inden for specialer i sygeplejen. Det gælder fx uddannelse til specialsygepleje i kræft, til sundhedsplejerske eller i borgernær sygepleje.

Din professionsbachelor åbner også døren til at række forskellige master- og kandidatuddannelser.

Adgangskrav

For at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen skal du have en adgangsgivende eksamen.

Du kan søge ind på uddannelsen igennem;

  • Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
    • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag, eller for dig der tidligere har været optaget på uddannelsen.
    • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge gennem kvote 1 eller kvote 2 inden for ansøgningsfristerne, uanset om du ønsker at starte på studiet til sommer eller til vinter det følgende år.

Læs mere om kvote 1 og kvote 2:

Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.

Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af sidste års adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;

  • Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
  • 9 måneders erhvervserfaring og gymnasiale enkeltfag
  • Ambulancebehandler med bestemte fag
  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2)
  • Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;

Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient

En adgangsgivende eksamen er en af følgende:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

9 måneders erhvervserfaring og gymnasiale enkeltfag

  • Dansk på A-niveau
  • Engelsk på B-niveau
  • Biologi på B-niveau eller Fysik på B-niveau eller Kemi på B-niveau eller Matematik på B-niveau, og
  • Samfundsfag på C-niveau eller Psykologi på C-niveau.

Du skal være opmærksom på:

  • Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse
  • Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.

De 9 måneders erhvervserfaring (min. 27 timer/ugen af maximalt 3 ansættelsesperioder) kan dokumenteres f.eks. med en underskrevet arbejdsgivererklæring, som du uploader sammen med dit eksamensbevis på optagelse.dk.

Du skal være opmærksom på, at praktik under uddannelse som udgangspunkt ikke betragtes som erhvervserfaring.

Ambulancebehandler med bestemte fag

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau

Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2)

Med disse fag:

  • Dansk på C-niveau
  • Naturfag på C-niveau og
  • Engelsk på D-niveau

Du skal være opmærksom på:

  • Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse
  • Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.

Læs mere om betinget optag.

Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav.

Ingen adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.

Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:

  • Eksamensgennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
  • Motiveret ansøgning
  • Omsorgsrelateret erhvervsarbejde svarende til 30 timer/uge i minimum tre måneder (fx arbejde som vikar i hjemmeplejen, som handicaphjælper eller humanitært arbejde)
  • Ekstra gymnasiale fag eller andre relevante kurser
  • Beståede eksaminer på anden lang- eller mellemlang videregående uddannelse
  • Arbejde i udlandet i minimum tre sammenhængende måneder, fx omsorgsrelateret arbejde
  • Udlandsophold uden erhvervsarbejde af minimum tre sammenhængende måneder (fx studieophold eller rejse)
  • Højskoleophold og frivilligt arbejde i minimum tre måneder (fx humanitært arbejde).
  • Andet erhvervsarbejde, herunder også militær og barsel.

Med en SOSU-assistentuddannelse kan du være berettiget til merit.

Hvis du opfylder kriterierne, får du merit for den kliniske undervisning på 1. og 2. semester (primær), eller for den kliniske undervisning på 3 semester (psykiatri).

Kriterierne er erhvervserfaring inden for området, og der skal kunne dokumenteres min. 9 måneders ansættelse, primært dagvagt, inden for de seneste fire år.

Stammer din erfaring fra aften- eller nattevagter, skal der foreligge en funktionsbeskrivelse fra din arbejdsgiver.

Når du søger ind på optagelse.dk skal du derfor, for at kunne komme i betragtning til merit, dokumentere at du har minimum ni måneders fuldtidsarbejde som uddannet SOSU-assistent inden 5. juli det år du søger ind.

Du skal kunne dokumentere, at du allerede har de kvalifikationer og kompetencer, du ellers ville opnå i klinikforløbet. Dette gør du ved at dokumentere:

  • Minimum 9 mdr. erhvervserfaring. 33-37 timer/uge optjent inden for de seneste fire år
  • Ansættelsesbevis, hvor din jobbeskrivelse fremgår
  • At der på lønsedlerne fremgår anciennitet,  ansættelsesforhold og sted samt det ugentlige timetal.

Din samlede ansøgning skal derfor indeholde følgende:

  • Uddannelsesbevis som SOSU-assistent
  • Kopi af ansættelsesbevis, jobbeskrivelse eller kontrakt
  • Sidste lønseddel.

Vær opmærksom på at manglende dokumentation kan have betydning for, at du ikke tildeles obligatorisk merit.
Dette gælder også hvis du samtidig også har en studentereksamen.

Hvis du ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen vil vi her på siden og på siden for ledige studiepladser annoncere hvis der er ledige studiepladser.

Fra 28. juli annoncerer vi om der er ledige studiepladser med sommerstart

Fra oktober annoncerer vi om der er ledige studiepladser med vinterstart det efterfølgende kalenderår.

Søg om støtte (SPS)

Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt Studie- og karrierevejledningen og hør om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS).

Sådan søger du

Du søger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk fra 1. februar.

  • Kvote 1: Ansøgningsfrist 5. juli
  • Kvote 2: Ansøgningsfrist 15. marts

Hvis der er ledige pladser, vil det fremgå på denne side fra 28. juli (sommerstart) og igen fra oktober (vinterstart det følgende år). I så fald gælder en anden ansøgningsprocedure.

Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.

Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

Næste studiestart

Campus Tagensvej 86

Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 10.20

Sommerstart 2026: August

Campus Hillerød

Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 8.30

Sommerstart 2026: August

Campus Bornholm

Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 9.00

Sommerstart 2026: August/september

Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere. Sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm er dog ikke omfattet af forbeholdet.

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?

Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:

Optagelsen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Kontakt Studievalg Danmark eller eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser.

Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:

Studievejledningen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:

SU-kontoret

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.

Adresse

Campus Tagensvej 86

Tagensvej 86
2200 København N

Campus Hillerød

Carlsbergvej 14
3400 Hillerød

Campus Bornholm

Minervavej 1
3700 Rønne