
Campus Tagensvej 86
Tagensvej 86 er vores tredjestørste campus, hvor de smalle gange altid er tæt trafikerede med studerende og undervisere, der skal fra A til B.

Studieliv på Campus Tagensvej 86
Bygningen er fuld af charme, og vores studerende har rig mulighed for at sætte deres præg på omgivelserne. Med den korte afstand til Campus Sigurdsgade og lokalerne på Haraldsgade er der et tæt samarbejde mellem de tre steder, og du vil møde studerende og undervisere fra alle mulige forskellige uddannelser.
Bygningen er først for nylig blevet købt af KP, og der venter et større fornyelsesprojekt.
Faglige og sociale aktiviteter
Studielivet byder på mere end tykke bøger. Der foregår masser af aktiviteter både på de forskellige uddannelser og i det hele taget på campus.
Koret Nursing
Nursing er et tværfagligt kor, der både er aktiv på Tagensvej 86 og Sigurdsgade. Så hvis du går med en sangfugl i maven, er det en oplagt mulighed for at give den vinger.
Koret er særligt kendte for deres julekoncert, som streames live på Københavns Professionshøjskoles Facebook-side. Læs mere på Nursings Facebook-side.
Professionshøjskolernes Idrætsforening
I kælderen ved kantinen finder du Professionshøjskolernes Idrætsforenings (PIF) flotte træningslokaler med alt, hvad der hører til et klassisk fitnesscenter. Du kan blive medlem for et mindre beløb, hvorefter du kvit og frit kan bruge lokalerne døgnet rundt. Der er naturligvis også badefaciliteter ved siden af, som er åbne for alle. Læs mere på PIF’s Facebook-side.
Gården
Gården er det centrale samlingssted på Tagensvej 86 – ikke mindst om sommeren og i eksamensperioderne. Her kan man nyde sin frokost ved bænkene eller nyde en velfortjent kold øl efter eksamen.
Fredagsbaren Cafe Coma
Café Coma fungerer som fredagsbar på Tagensvej 86 og åbner hver fredag op for et brag af en fest. Den flotte kunst på væggene, det store dansegulv og de kreative beerpong-borde er et stort hit blandt studerende på både Tagensvej 86 og Campus Sigurdsgade.
Som studerende er du selv med til at præge studielivet, og ideer til aktiviteter er altid velkomne. Du kan få et indtryk af det sociale liv ved at se de studerendes Instagram-billeder fra Campus Tagensvej 86.
Praktiske informationer
På Campus Tagensvej 86 har vi uddannelserne:
Offentlig transport
Bus 6A kører fra Nørreport st. og Københavns Hovedbanegården (mod Emdrup Torv) til Arresøgade. Bus 42 kører fra Nørreport st. (mod Ballerup st.) via Jagtvej ca. hver 10 min.
Den nye metrostation på Skjold Plads er et par minutters gang fra Tagensvej 86.
Rygeregler
Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie. KP er røgfrit både inde og ude.
Læs mere om vores Rygeregler på KP
Kontakt
Tagensvej 86
2200 København N
Tlf: 70 89 09 90
E-mail: info@kp.dk
(OBS: Telefonnummer og e-mailadresse er til KP’s fælles reception og besvares af medarbejdere på flere adresser)
Hvad kan jeg blive?
Er du i tvivl om dit studievalg? Læs om vores 22 uddannelser, tag uddannelsestesten og find den uddannelse, der passer til dig