
Campus Hillerød
Campus Hillerød er et af to campus, der ikke ligger inden for Københavns bygrænse.

Studieliv på Campus Hillerød
Campus Hillerød ligger i en nybygget, arkitekttegnet studiebydel i Stationszonen i Hillerød. Selvom Campus ligger i Hillerød, er det langt størstedelen af vores studerende, der pendler fra København hver dag.
Faciliteter
På Campus Hillerød er der mange faciliteter, man som studerende frit kan bruge, når der ikke er undervisning, f.eks.:
- Motionsrum
- Bibliotek
- Studiecafe
- Naturvidenskabelig cafe
- Mediecenter
- Kantine
Fredagscafeen og fester
Til den ugentlige fredagscafé er der rig mulighed for at mødes med medstuderende over et slag bordfodbold, backgammon eller en øl samt at møde en masse nye mennesker.
Caféen har årlige store fester såsom Halloween, julefrokost og sommerfest. Der afholdes også andre typer arrangementer
Studiestartløb
Studiestartløbet er et initiativ på tværs af Hillerøds butiksliv, uddannelser, kommunen og foreninger – et løb og en fest, der markerer efterårets studiestart for cirka 2000 unge i Hillerød.
Kor
Campus Hillerød har sit eget kor, hvor ALLE studerende er meget velkomne. Repertoiret er primært rytmisk soul/rock, men ingen genrer er på forhånd udelukket.
Råd og udvalg
På Campus Hillerød lægger vi vægt på, at både studerende og ansatte har mulighed for at være aktive medspillere i udviklingen af såvel uddannelserne som uddannelsesmiljøet. Pt. er der følgende råd:
- De Studerendes Råd (DSR)
- Campusråd Nord
- Caférådet
- Kantineudvalg
- PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning)
- LSU
- Arbejdsmiljøudvalg
- Grønt Råd
Der er mange flere udvalg og små sociale tiltag, herunder på de enkelte uddannelser. Hvis du vil vide mere, kan du følge Facebooksiden for Campus Hillerød. Du kan også se nogle af de studerendes Instagram-billeder fra Campus Hillerød.
Studieliv på campus
Praktiske informationer
På Campus Hillerød kan du studere til
Københavns Professionshøjskole er også i fuld gang med at oprette en læreruddannelse på Campus Hillerød, der forventes at åbne i sommeren 2023. Bemærk at der Åbent Hus på Campus Hillerød den 2. marts 2023.
Transport
Gåturen fra Hillerød Station til campus tager ca. 5 min. Der kører tog hvert 10. minut samt busser i alle retninger fra Hillerød Station.
Der er parkeringspladser omkring Campus Hillerød. Det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads efter kl. 8.30-9.00. Der er også mulighed for at parkere ved Teglgårdssøen for enden af Carlsbergvej (10 minutters gang).
Parkering
Der er parkeringspladser omkring Campus Hillerød. Det kan dog være vanskeligt at finde en parkeringsplads efter kl. 8.00-8.30.
Parkering på KP’s område er gratis, men du skal have parkeringstilladelse til KP’s område. En gæsteparkeringstilladelse gælder i 4 timer ad gangen og skal oprettes på tablets ved indgangene til campus.
Det er vigtigt at du orienterer dig på skiltene og selv sikrer, at du overholder regler for parkering.
Der er også mulighed for at parkere ved Teglgårdssøen for enden af Carlsbergvej (10 minutters gang fra campus).
Studerende og ansatte på KP kan finde mere information om parkering på KP Intra.
Rygeregler
Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie. KP er røgfrit både inde og ude.
Kontakt
KP Campus Hillerød
Carlsbergvej 14
3400 Hillerød
Tlf: +45 70 89 09 90 (OBS: nummeret er til KP’s fælles reception og kan derfor også besvares af medarbejdere fra andre campusser)
Mail: info@kp.dk
Hvad kan jeg blive?
Er du i tvivl om dit studievalg? Læs om vores 22 uddannelser, tag uddannelsestesten og find den uddannelse, der passer til dig
Sociale aktiviteter
Du vil som studerende på Campus Hillerød møde en broget skare af mennesker. Studerende og undervisere kommer med mange forskellige livserfaringer og har en stor aldersspredning.