
Videreuddannelse for sygeplejersker
Få inspiration til, hvilke retninger du kan specialisere dig i som sygeplejerske
Er du sygeplejerske, og har du et ønske om at specialisere dig inden for et særligt fagområde? Så læs med her på siden, hvor vi har samlet en række forslag til videreuddannelse for sygeplejersker.
Generelle kompetencer
Har du brug for mere generelle kompetencer i fx vejledning eller kommunikation? Find forslag til videreuddannelse her.
Kvalitetssikring og innovation
Vær med til at styrke patientsikkerheden med udgangspunkt i 'Forbedringsmodellen'. Der er pt. ingen hold.
Samarbejde med pårørende
Få styrket dine kompetencer til at samarbejde med pårørende og netværk.
Mange slags videreuddannelse for sygeplejersker
Som sygeplejerske har du et hav af muligheder for at videreuddanne og specialisere dig. Der findes uddannelser på forskellige niveauer og inden for mange forskellige fagområder. Videreuddannelser på Københavns Professionshøjskole er på diplomniveau, og derudover kan du vælge mellem tre specialuddannelser og en række kurser. Ovenfor har vi udvalgt nogle fagområder, som mange er interesserede i, men du kan også selv søge i alle vores kurser og videreuddannelser her.
Diplomuddannelser for sygeplejersker
På diplomuddannelserne kan du tage et enkelt eller flere moduler eller en hel uddannelse. Du behøver ikke beslutte dig for det fra starten. Du vil typisk kunne tage et modul på et semester – på deltid ved siden af dit arbejde.
Den mest oplagte diplomuddannelse for sygeplejersker er den sundhedsfaglige diplomuddannelse, men KP tilbyder en række andre diplomuddannelser, som også kan være interessante for dig.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores studieservice på evu@kp.dk