Gå til indhold
To studerende organiserer en indsats på en modelbane med beredskabsbiler

Katastrofe- og risikomanager

Varighed

3½ år

Sted

Campus Sigurdsgade, København N.

Studiestart

Sommer
Vinter

Praktik

33 uger

Åbent Hus i uge 9

Vil du høre mere om uddannelsen? Kom til Åbent Hus i uge 9 og bliv klogere på dit studievalg.

Åbent Hus på Campus Sigurdsgade 25. februar, kl. 15.30-18.00

Om uddannelsen

Danmark og resten af verden er i hastig forandring. Som følge af klimaforandringerne, det ændrede trusselsbillede og øget fokus på sikkerhed, er der brug for kompetente mennesker, der ved noget om forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement – både nationalt og globalt.

På katastrofe- og risikomanageruddannelsen er omdrejningspunktet før, under og efter en ulykke. På uddannelsen lærer du:

Før ulykken

Hvad en katastrofe- og risikomanager kan gøre for at undgå en ulykke. Nøgleordene er bl.a. beredskab, risikoanalyse, risikohåndtering, forebyggelse, humanitær indsats, sikkerhed og sikring.

Under ulykken

Hvad en katastrofe- og risikomanager kan gøre for at afhjælpe en igangværende ulykke. Nøgleordene er bl.a. afhjælpende indsats, operativ og taktisk ledelse, krisestabsarbejde, krisehåndtering og kommunikation.

Efter ulykken

Hvad en katastrofe- og risikomanager kan gøre, for at vi hurtigt kommer tilbage til en normal situation efter en ulykke. Nøgleordene er bl.a. business continuity management, fortsat drift, evaluering og risikoledelse.

Studieliv

Du kan læse til katastrofe- og risikomanager på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut og laborant.

I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.

Job og karriere

En uddannelse til katastrofe- og risikomanager er et godt springbræt til et job inden for beredskabet – det kan både være i ind- og udland samt i offentlige og private virksomheder.

Adgangskrav

For at søge ind på katastrofe- og risikomanageruddannelsen, skal du opfylde følgende specifikke adgangskrav, som gælder for alle ansøgere med en gymnasial eksamen.

De specifikke adgangskrav er to fag, ét fra hver bullet:

  • Samfundsfag C eller Historie A
  • Fysik C eller Kemi C eller Bioteknologi A (stx) eller Geovidenskab A

Alle adgangskrav skal være opfyldt inden inden studiestart

Mangler du ét eller flere af disse fag, har du mulighed for at supplere. Læs mere om betinget optagelse og suppleringsfag.

  • Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
    • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
    • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge gennem kvote 1 eller kvote 2 inden for ansøgningsfristerne, uanset om du ønsker at starte på studiet til sommer eller til vinter det følgende år.

Læs mere om adgangskravene for kvote 1 og kvote 2:

Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.

Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Du skal desuden opfylde det specifikke adgangskrav, som består af to fag – ét fra hver af følgende grupper:

  • Samfundsfag C eller Historie A
  • Fysik C eller Kemi C eller Bioteknologi A (stx) eller Geovidenskab A

Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. På uddannelsen skal alle adgangskrav være opfyldt inden studiestart.

Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af sidste års adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;

  • Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
  • Gymnasiale enkeltfag
  • Redderuddannelsen (ambulanceassistent)
  • Ambulancebehandler med bestemte fag
  • Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;

Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient

En adgangsgivende eksamen er en af følgende:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere forberedelseseksamen (HF)
  • Højere handelseksamen (HHX)
  • Højere teknisk eksamen (HTX)
  • EUX
  • Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Du skal desuden opfylde det specifikke adgangskrav, som består af to fag – ét fra hver af følgende grupper:

  • Samfundsfag C eller Historie A
  • Fysik C eller Kemi C eller Bioteknologi A (stx) eller Geovidenskab A

Gymnasiale enkeltfag

Fire gymnasiale enkeltfag med:

  • Dansk på A-niveau
  • Engelsk på B-niveau
  • Matematik på C-niveau
  • Kemi på C-niveau eller fysik på C-niveau

Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse

Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.

Redderuddannelsen (ambulanceassistent)

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau
  • Matematik på C-niveau og
  • Kemi på C-niveau eller naturfag på C-niveau

Ambulancebehandler med bestemte fag

Med de specifikke adgangskrav:

  • Dansk på C-niveau
  • Engelsk på D-niveau
  • Matematik på C-niveau
  • Kemi på C-niveau eller naturfag på C-niveau

Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav.

Du skal desuden opfylde det specifikke adgangskrav, som består af to fag – ét fra hver af følgende grupper:

  • Samfundsfag C eller historie A
  • Fysik C eller Kemi C eller Bioteknologi A (stx) eller Geovidenskab A

Ingen adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.

Du skal desuden opfylde det specifikke adgangskrav, som består af to fag – ét fra hver af følgende grupper:

  • Samfundsfag C eller Historie A
  • Fysik C eller Kemi C eller Bioteknologi A (stx) eller Geovidenskab A

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.

Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:

  • Eksamensgennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen
  • Motiveret ansøgning
  • Beståede eksaminer fra andre lange – eller mellemlange videregående uddannelser.
  • Uddannelsesrelevant erhvervsarbejde svarende til 30 t/uge i minimum 3 måneder. F.eks. brandmand, risikokoordinator, nationalt/internationalt humanitært arbejde eller værnepligt i beredskabet.
  • Uddannelsesrelevant socialt fritidsarbejde eller tilsvarende frivilligt arbejde.
  • Arbejde i udlandet af minimum 3 sammenhængende måneder.
  • Andet erhvervsarbejde af minimum 30 t/uge.
  • Udlandsophold uden erhvervsarbejde i minimum 3 sammenhængende måneder.
  • Højskoleophold i minimum 3 måneder.

Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.

Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.

Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.

Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.

Hvis du ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen vil vi her på siden og på siden for ledige studiepladser annoncere hvis der er ledige studiepladser.

Fra 28. juli annoncerer vi om der er ledige studiepladser med sommerstart

Fra oktober annoncerer vi om der er ledige studiepladser med vinterstart det efterfølgende kalenderår.

Søg om støtte (SPS)

Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS).

Kontakt Studie- og karrierevejledningen og hør om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS).

Sådan søger du

Du søger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk fra 1. februar.

  • Kvote 1: Ansøgningsfrist 5. juli
  • Kvote 2: Ansøgningsfrist 15. marts

Hvis der er ledige pladser, vil det fremgå på denne side fra 28. juli (sommerstart) og igen fra oktober (vinterstart det følgende år). I så fald gælder en anden ansøgningsprocedure.

Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.

Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

Indhold og opbygning

Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er en semesteropbygget professionsbacheloruddannelse, som varer 3½ år og er et fuldtidsstudium. Uddannelsen består af 7 semestre, heraf er ca. 1 år praktik og 2½ år teori.

For de studerende, der starter 1. september, er der mulighed for at vælge mellem to studieretninger, Studieretning 1 – Kriseledelse og risikomanagement og Studieretning 2 – Sikkerhed og Sikring. De studerende der starter 1. februar, vil ikke have mulighed for at vælge mellem de to retninger, men vil automatisk følge studieretningen alle Studieretningen Kriseledelse og risikomanagement.

På studiet bruges en blanding af nyere undervisningsteknikker og traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, case-oplæg, projekter og opgaver, der skal løses i grupper såvel som individuelt.

Københavns Professionshøjskole har derudover et stort netværk i danske og internationale organisationer, hvor der arbejdes med beredskab og sikkerhed, og hvorfra der indhentes foredragsholdere efter behov.

Som studerende på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen kan du tage et praktikophold og valgmoduler i udlandet. Du kan blandt andet tage et praktikforløb i følgende lande:

  • Kenya
  • Nepal
  • Indien
  • USA
  • Brasilien
  • Grønland
  • Armenien

I studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan katastrofe- og risikomanageruddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Semesteroversigt

Oversigt over, hvordan uddannelsen til katastrofe- og risikomanager er opbygget ift. undervisning, praktik og simulation + træning
Figuren viser, hvilken type indhold der er på de syv semestre af Katastrofe- og risikomanager.

Semestre

På semestret vil du arbejde med grundlæggende teori inden for beredskab og riskmanagement. Du vil få indsigt i, hvordan det danske beredskab er opbygget og fungerer i praksis. Desuden vil du blive introduceret til problemorienterede undersøgelsesmetoder og den faglige praksis inden for beredskabsområdet.

Du vil beskæftige dig med følgende fagelementer:

  • Teori om risiko og risikohåndtering
  • Beredskabsplanlægning
  • Dimensionering af beredskab
  • Brandforebyggelse og sikkerhed i bygninger
  • Førstehjælp
  • Arbejdsmiljø
  • Tværfagligt samarbejde
  • Kvantitativ og kvalitativ metode
  • Praktik ved redningsberedskabet

Faget ’Håndtering af farlige stoffer og sygdomme’ giver dig viden om, hvordan man forebygger ulykker og katastrofer med kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare samt eksplosive stoffer samt deres opbygning og virkning.

Den opnåede viden sættes i relation til hændelser nationalt og internationalt, hvor sygdomme eller uheld med farlige stoffer kan være til fare for mennesker, dyr eller miljø.

Omdrejningspunktet i faget ’Organisation og ledelse i en beredskabsfaglig kontekst’ er undervisning i ledelse, organisation, motivation, kommunikation og kultur i organisationer eller afdelinger, der arbejder med beredskab, sikkerhed eller sikring.

Teorien fra ‘Organisation og ledelse’ operationaliseres efterfølgende i praktik.

Semesterets kompetenceprofil er bygget op omkring en kombination af politologiske, juridiske og beredskabsfaglige fagelementer i en international kontekst.

Fokus i semesteret er særligt rettet mod de koordinerende, etiske og analysemæssige opgaver, du som katastrofe- og risikomanager kan varetage i forbindelse med gennemførelsen af internationale projekter.

På semesteret får du mulighed for at arbejde indgående med teorier og metoder knyttet til forebyggelse, beredskab og risikohåndtering.

Der arbejdes gennem semestret med at udvide din forståelse af sammenhængen mellem problemstillinger og videnskabelige metoder, herunder undersøgelsesdesign samt projektgennemførelse.

Semesteret er målrettet praksiskendskab, hvor der afprøves læringsmål i international kontekst. Semesteret indeholder tillige valgfag. I valgfagsdelen indgår det tværprofessionelle forløb på Københavns Professionshøjskole.

Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at du kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer.

Kriseledelse og risikomanagement, Studieretning 1

Semesteret er struktureret omkring beredskabsfaglige elementer, der påvirker samfundssikkerhed i både national og international sammenhæng. Som studerende lærer du om de ledelses- og koordineringsopgaver, som en katastrofe- og risikomanager kan varetage i arbejdet med at håndtere uønskede hændelser før, under og efter de indtræffer.

Du får mulighed for at fordybe dig i teorier og metoder inden for kriseledelse, risikoledelse og strategisk kommunikation, med særligt fokus på varsling som en central del af forebyggelsesstrategierne.

Som en del af undervisningen besøger du udvalgte virksomheder i både den offentlige og private sektor for at få indsigt i, hvordan teorierne anvendes i praksis.

Semesteret inkluderer også praktiske krise- og dilemmaøvelser, hvor du arbejder tværfagligt på løsninger til komplekse hændelser, med vægt på situationsforståelse, koordination og samspillet mellem det administrative og politiske niveau. Derudover introduceres du til grundlæggende forvaltningsjura og de nyeste GDPR-regler og lærer, hvordan de anvendes i praksis.

Sikring og risikomanagement, Studieretning 2

Du vil som studerende på studieretningen Sikkerhed og Sikring komme til at arbejde med at højne trygheden gennem forebyggelse af antisocial og kriminel aktivitet. Undervisningen vil være centreret omkring praktiske eksempler på, hvordan den tillærte teori om kriminel adfærd kan anvendes i den konkrete planlægning af modforanstaltninger – herunder sikrings- og sikkerhedsløsninger på mikro- meso- og makroniveau. Du vil blive i stand til at forholde dig kritisk til sikkerheds- og sikringstiltag og kunne se forskellige sikringsløsninger fra et bredere samfundsfagligt (sociologisk og kriminologisk) perspektiv.

Du vil på semestret blive undervist i den juridiske metode, erstatnings- og forsikrings samt blive uddannet DPO (Data Protection Officer). Herudover vil du modtage undervisning i risikoledelse og fortsat drift.

Semestret er tilrettelagt, så du som studerende efterfølgende kan analysere og vurdere sikkerheds- og sikringsløsninger for private og offentlige aktører samt er i stand til at udøve helhedsorienteret risikoledelse og sikre organisationers forsatte drift.

Som en del af undervisningen besøger du udvalgte virksomheder i både den offentlige og private sektor for at få indsigt i, hvordan teorierne anvendes i praksis.

Denne studieretning tilbydes kun til studerende der starter 1. september.

Strategisk forebyggelse, innovation og risikomanagement, Studieretning 1 fortsat

Semesteret er en kombination af teori og praksis inden for strategisk forebyggelse, innovation og risikoledelse.

Undervisningen i strategisk forebyggelse har fokus på at gøre dig i stand til at skabe adfærdsændringer ved hjælp af forskellige kommunikative metoder. Blandt andet vil undervisningen fokuserer på kampagnekommunikation og forskellige måder at kommunikere om risiko.

Undervisningen i innovation fokuserer på, hvordan innovation som metode kan bidrage og anvendes til at udvikle og styrke arbejdet med samfundssikkerhed, risikoledelse og beredskab, samt på at gøre dig bedre til at lede innovative processer i offentlige og private organisationer

Undervisningen i risikoledelse er en fortsættelse af undervisningen på 5. semester og fokuserer på at give dig kompetencer til at designe og implementere risikoledelsesprogrammer, herunder at arbejde med risikokulturer.

I semesteret indgår en praktikperiode, hvor du får mulighed for at anvende viden og metoder fra undervisningen til at løse en konkret opgave.

Sikkerhed, innovation og risikomanagement, Studieretning 2 fortsat

Semesteret er en videreudvikling af 5. semester og forsætter den nære kobling af teori og praksis inden for sikkerhed, innovation og risikoledelse.

Info- og cybersikkerhed: Der arbejdes med risikostyring, sårbarhedsanalyse, og strategier til at håndtere sandsynlighed og konsekvens af sikkerhedstrusler. AI’s rolle i cybersikkerhed undersøges, herunder etiske overvejelser og reguleringer som NIS2 og EU AI Act.

Det menneskelige aspekt af cybersikkerhed: Her arbejder vi med adfærdsbaserede trusler, som menneskelige fejl og bias, og hvordan disse påvirker sikkerhed. Der arbejdes med metoder til at forbedre sikkerhed gennem adfærdsindsatser og beslutningshygiejne. Kritisk tænkning og case-analyser integreres for at styrke deltagernes evne til at vurdere trusler.

I semesteret indgår en praktikperiode, hvor du får mulighed for at anvende viden og metoder fra undervisningen på en praksisnær problemstilling i en sikrings- og sikkerhedsmæssig kontekst.

Undervisningen i risikoledelse er en fortsættelse af undervisningen på 5. semester og fokuserer på at give dig kompetencer til at designe og implementere risikoledelsesprogrammer, herunder at arbejde med risikokulturer.

Denne studieretning tilbydes kun til studerende der starter 1. september.

Syvende semester har tre delelementer: et valgfag, et metodefag og professionsbachelorprojektet på 20 ECTS.

Valgfag

Valgfagene er tilrettelagt, så de udbudte temaer afspejler aktuelle tendenser i den beredskabsfaglige profession og tilgodeser muligheder for faglig fordybelse. Toningen kan indeholde uddybning af temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen eller være supplerende i forhold hertil.

Metodedel

Metodedelen har til formål, at du som studerende tilegner dig færdigheder, der understøtter en selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af beredskabsfaglige undersøgelser gennem anvendelse af udvalgte akademiske fremgangsmåder og videnskabsteori.

Bachelorprojekt

Professionsbachelorprojektet omfatter det afsluttende eksamensprojekt. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del.

Studieretninger

På studieretningen i ‘Beredskab’ er der to overordnede temaer.

Kriseledelse: indeholder bl.a. krisestyring, stabsarbejde, beslutningstagen under beredskabshændelser, krisekommunikation, samt forvaltningsret og risikoledelse.

Strategisk forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelsesteorier, – strategier og -værktøjer, herunder skabe adfærdsændringer ved brug af forskellige kommunikative metoder, samt risikoledelse.

På studieretningen i ’Sikkerhed og Sikring’ er der to overordnede temaer.

Sikring som bl.a. indeholder sikring af bygninger, projektering, forsikring, transport og logistik i relation til sikring og jura, samt risikoledelse.

Sikkerhed som bl.a. indeholder trusselsbilleder lokalt, nationalt og internationalt, adfærdspåvirkende kampagner og sikkerhedsforståelse.

Praktik

På katastrofe- og risikomanageruddannelsen har du praktik i samlet 32 uger fordelt på 4 praktikforløb. Praktikken er ulønnet, men du kan få SU i hele praktikperioden.

Uddannelsen indeholder følgende praktik:

  • 1 uge på beredskabscentrene
  • 10 uger i en offentlig eller privat virksomhed eller afdeling, der arbejder med beredskab eller sikkerhed
  • 10 uger i en offentlig eller privat virksomhed, evt. NGO, i Danmark eller i udlandet, hvor fokus er på internationalt arbejde
  • 11 uger, hvor der enten arbejdes med forebyggelses- og kampagneteori eller med sikkerhed og sikring i en offentlig eller privat virksomhed

Alle praktikforløbene foregår som udgangspunkt et sted i Danmark, mens det 10 ugers praktikforløb med internationalt fokus vil foregå i Danmark eller i udlandet.

Bliv Studerende for en dag

Som Studerende for en dag kan du opleve Københavns Professionshøjskole indefra og få et førstehåndsindtryk af det faglige og sociale miljø på en af vores uddannelser.

Studiestart

Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 8.30

Sommerstart 2026: August/september

Praktiske oplysninger

Bøger

Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?

Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:

Optagelsen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Kontakt Studievalg Danmark eller eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser.

Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:

Studievejledningen

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:

SU-kontoret

+45 70 89 09 90

Mandag-fredag: 9.00-11.00

På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.

Adresse

Campus Sigurdsgade

Sigurdsgade 26
2200 København N