Vi skal favne de mange sundhedsansatte som ønsker en klinisk karrierevej

Med den nye uddannelsesstrategi ’Det bedste sted at lære’ ønsker Region Hovedstaden at stille skarpt på de muligheder, som sundhedspersonalet har i hospitalsvæsenet for faglig udvikling i form af fx karriereveje.

Karrierevejene skal være mere synlige, så medarbejderne ved, hvad de kan vælge imellem på regionens syv hospitaler. Hvilke faglige retninger, der peger på deres professionelle interesserer og samtidig styrker de kompetencer, som der er mest brug for i den kliniske praksis.

Faglig udvikling skaber lyst til at blive i jobbet

Den nye strategi skal også bruges til at gøre hospitalerne til et attraktivt sted at arbejde samt tiltrække og tilknytte kvalificeret personale. Flere evalueringer og undersøgelser viser nemlig at faglig udvikling har en stor betydning for, om fx en sygeplejerske vælger at blive i sit job og i hospitalsvæsenet.

Og det ved de godt i Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse:

”Når vi i forbindelse med fx exit-samtaler spørger ind til, hvad der skal til for, at sygeplejersken vil blive i sit job, eller hvad der gør, at han eller hun stopper, så ved vi, at faglig udvikling og karriereveje næsten altid er et af de områder, som bliver nævnt i undersøgelserne. Vi ved, at det er vigtigt for sygeplejerskerne, at de har et godt kollegaskab, og at der er gode muligheder for faglige udvikling på arbejdspladsen,” fortæller Jette Steenberg Holtzmann i, sektionschef i Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden.

Og for mange medarbejdere i hospitalsvæsenet er en klinisk karrierevej tæt på praksis den helt rigtige vej at gå. For ikke alle ønsker at gå ledervejen eller forskervejen, som ellers er de traditionelle karriereveje inden for sundhedsfagene. Med strategien ønsker regionen at favne de mange sundhedsansatte, der ønsker en klinisk karrierevej.

En karrierevej som klinisk vejleder

43 procent af sygeplejerskernes grunduddannelse består af praktikforløb på fx hospitalerne, og Region Hovedstaden fungerer dermed også som meduddanner og som et uddannelsessted.

For at kvalitetssikre håndteringen af den uddannelsesopgave har hospitalerne brug for kvalificerede kompetencer, der er tæt på den kliniske praksis og kan vejlede studerende bedst muligt i deres kliniske praktik. Kliniske vejledere skal være gode til at skabe et læringsmiljø, der får de studerende til at vokse og gør dem dygtige – motiverer dem – så de studerende får en god faglig oplevelse, bliver på studiet og måske en dag søger en stilling i lige præcis den afdeling på hospitalet.

Herlev og Gentofte Hospital, herunder Afdeling for Kræftbehandling, arbejder netop med karriereveje, hvor én af karrierevejene er ‘klinisk vejleder’. Klinisk vejleder er et eksempel på en faglig retning inden for hospitalsvæsenet, der både peger på en faglig interesse hos gruppen af fx sygeplejersker og behovet for at styrke de kompetencer, der er mest brug for i den kliniske praksis.

Signe Lund Mortensen er klinisk underviser i Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital og har ansvaret for at videreuddanne og kompetenceudvikle de kliniske vejledere, der er i funktionen.

”Som klinisk underviser oplever jeg, at de sygeplejersker, der har funktionen klinisk vejleder, selv har valgt til og er drevet af en stor interesse for at lære fra sig om den praksisnære sygepleje, der er i afdelingen. Og så kan de lide at have med de studerende at gøre. De er ikke interesserede i, at de skal være meget teoretiske. De interesserer sig for at formidle dét, de brænder så meget for – nemlig sygeplejen til kræftpatienter,” fortæller Signe Lund Mortensen.

Nye udfordringer og nye kompetencer

Der er en tendens til, at flere kliniske vejlederne i dag står med udfordringer, som ikke var så tydelige for blot nogle år tilbage.

Det er nye udfordringer, som betyder, at den kliniske vejleder fortsat får tilbudt videreuddannelse på Herlev og Gentofte Hospital, så afdelingerne har de bedste kompetencer tæt på klinisk praksis.

”De studerende og elever – som de kliniske vejledere i dag møder i deres hverdag – kræver noget af dem, som de måske ikke tidligere i deres funktion har haft brug for i lige så høj grad. Den nye generation har nogle forventninger både til deres faglige og personlige udvikling, som betyder, at vi skal tænke anderledes. Det kan dreje sig om personlig sparring, feedback og at skabe et godt læringsmiljø under den kliniske periode (red, praktikken)”. siger Signe Lund Mortensen.

Som meduddanner og uddannelsessted, der har ansvar for den kliniske praktik og dermed 43 procent af sygeplejerskernes uddannelse, så er det en problematik, som flere af hospitalernes vejledere og afdelinger har fået øjnene op for.

Spørgsmålet er kort og godt: Hvordan kan de kliniske vejlederne skabe det bedste læringsmiljø i tæt samarbejde med den nye generation?

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om, hvilke mulighederne der er for kompetenceudvikling for erfarne kliniske vejledere?

Så læs mere her:
Forandrings- og læreprocesser – tilrettelagt for erfarne kliniske vejledere