Der mangler samtaler om teknologiens konsekvenser i sundhedsvæsenet

”Jeg var en kompetent terapeut indtil for fem år siden. Det er jeg ikke mere – for teknologierne forstyrrer mig og gør, at jeg ikke synes, at jeg kan udføre mit arbejde på samme måde. Pludselig er man ikke længere ekspert – det har ændret mit arbejde”.

Sådan siger en sundhedsprofessionel medarbejder om den påvirkning, teknologien har på hendes faglighed, i bogen ’Teknologi og innovation i sundhedsvæsenet’.

Teknologi har længe været en del af hverdagen i sundhedsvæsenet, men det fylder mere og er blevet mere komplekst, fortæller Hanne Skov, som er lektor på ergoterapeutuddannelsen på KP. ”Den citerede medarbejder er naturligvis stadig fagligt dygtig, men hun oplever, at teknologien kræver noget nyt af hende, og at hendes kompetenceniveau har ændret sig”, fortsætter hun.

Teknologien griber ind i alt

Hanne Skov og lektor Ulla Gars Jensen fra sygeplejerskeuddannelsen på KP har arbejdet med teknologiforståelse i sundhedsprofessionel praksis i over ti år. Ifølge dem er den største udfordring lige nu, at der ikke bliver talt om, hvordan teknologien griber ind i både faglighed, relationer og kommunikation. ”Der mangler et rum, en kultur og et sprog for at tale om det. Indførelse af ny teknologi rejser en masse spørgsmål, og hvis ikke der tages hånd om dem, vokser modstanden, og det bliver endnu sværere at få det til at fungere”, lyder det fra Ulla Gars Jensen.

Teknologien kommer i mange former. Der er fx flere virtuelle konsultationer, mere kommunikation over digitale platforme og brug af AI. ”Det kræver jo en omdirigering af fagligheden, men der følger typisk ikke kompetenceudvikling med i forhold til, hvordan man møder patienten over skærm, hvordan man kommunikerer og skaber tryghed. Eller hvordan man vurderer de output, der kommer fra den chatbot”, siger Ulla Gars Jensen.

Brugen af teknologien bliver i høj grad til et individuelt ansvar. ”Men det er hele arbejdspladsens ansvar. Det indebærer en omlægning af arbejdet og er en kulturforandring, men mange steder behandles det ikke sådan”, mener Hanne Skov.

Et redskab til at forstå teknologiens betydning

Hanne Skov og Ulla Gars Jensen peger på TEKU-modellen som en mulig tilgang til arbejdet med teknologiforståelse. De har været med til at udvikle modellen som en del af forskningsprojektet Technucation, der handler om teknologiforståelse i professionsuddannelser og på arbejdspladser.

”TEKU-modellen kan anvendes som et fælles sprog til at forstå, tænke og tale om teknologier i arbejdslivet og til at opnå kompetencer til at håndtere et arbejdsliv præget af teknologiernes uforudsigelighed. Det er en måde, hvorpå man kan holde teknologien ud i strakt arm og få øje på, hvad den kan og gør i den lokale kultur og i arbejdslivet”, forklarer Ulla Gars Jensen.

TEKU-modellen består af fire fokusfelter, som samlet set viser kompleksiteten af det, der skal medtænkes, hvis man skal udvikle teknologiforståelse:

”Modellen skal forstås som en helhed, hvor de fire fokusfelter spiller ind på og påvirker hinanden, men man kan lægge hovedvægten på et af fokusfelterne efter behov”, forklarer Hanne Skov.

Det kan virke som et stort arbejde at skulle tage fat på en analyse af teknologiens betydning, men ifølge Hanne Skov og Ulla Gars Jensen er der ingen vej udenom:

”Teknologien kommer kun til at fylde mere i sundhedsvæsenet fremover. Derfor er det afgørende, at medarbejdere og arbejdspladser får et fælles sprog og nogle fælles redskaber til at forstå og håndtere den kompleksitet, der følger med”, siger Hanne Skov.