Ulighed: Når sundhedsvæsenets normer skaber etniske forskelle

Sundhedsvæsenets normer skaber sårbarhed

Der er mange forhold, som bidrager til uligheden i det danske sundhedsvæsen. Sproget, dansk, er f.eks. en udfordring for patienter med begrænset danskkundskaber. Patienten kan have stærke sundhedskompetencer på sit eget sprog, men være afhængig af tolkning i mødet med sundhedsvæsenet for at bruge dem. Her får reglerne om egenbetaling for tolk en stor betydning. Har patienten boet i Danmark i mere end 3 år, skal personen nemlig selv betale for tolken. Det betyder i praksis, at samtaler i sundhedsvæsenet ofte tolkes af pårørende, som ikke er trænet professionelt. Det er især patientens voksne børn, som taler både dansk og forældrenes sprog, men ikke nødvendigvis kender de sundhedsfaglige og medicinske begreber.

Den uformelle tolkning af f.eks. pårørende kan betyde, at patienten får svært ved at forstå sin sygdom, den nødvendige behandling og overhovedet at komme til orde. Det er heller ikke uden konsekvenser for de uformelle tolke, som oplever et meget stort ansvar, når de skal formidle livsvigtig viden om alvorlige tilstande. I disse tilfælde forstærkes patientens sårbarhed i mødet med sundhedsvæsenet.

”Det skal vi være opmærksomme på, for vores sundhedsvæsen skal gerne kunne afhjælpe patientens sårbarheder. Vi skulle jo helst ikke skabe flere sårbarheder, end dem de allerede har. Men det sker så alligevel på mange måder. For vores sundhedsvæsen er grundlæggende indrettet efter majoritetens normer. Og det har konsekvenser for de patienter, som ikke passer ind i ’Et hvidt væsen’, som vi lidt provokerende kalder bogen,” siger Kathrine Hoffmann Pii.

Titlen har rod i begrebet ”institutionel hvidhed” inden for den kritiske sundhedsforskning, som undersøger strukturelle forhold, der skaber ulighed. Det kommer blandt andet til udtryk som særlige uskrevne normer, det forventes, at patienten følger for at få gavn af sundhedsvæsenets ydelser. Et velkendt eksempel er normer omkring smerteudtryk og begrebet ”etniske smerter”. Begrebet har i årevis været brugt til at forklare smerteudtryk hos patienter med minoritetsetniske baggrunde, hvis smerteudtryk opfattes som overdrevne i forhold til ”normale” smerteudtryk, hvilket kan føre til utilstrækkelig smertedækning eller at alvorlige tilstande negligeres.

Tre gode råd at reflektere over:

Strukturelle og kulturelle udfordringer, som opstår i mødet mellem sundhedsvæsenet og patienter, kan vokse sig større i et konkret behandlingsforløb. En sprogbarriere, en antagelse om patientens kulturelle baggrund, eller en vane i klinisk praksis kan føre til etnisk ulighed i sundhed.

Men som sundhedsprofessionel kan du være med til at bryde den kæde. Derfor kommer Kathrine Hoffmann Pii her med tre gode råd.

De tre råd kan hjælpe dig med at møde den enkelte patient med nysgerrighed og samtidig være bevidst om dine egne antagelser.