Ergoterapeut
Varighed
3½ år
Sted
Campus Sigurdsgade, København N.
Studiestart
Sommer
Vinter
Klinisk uddannelse (praktik)
28 uger
Åbent Hus i uge 9
Vil du høre mere om uddannelsen? Kom til Åbent Hus i uge 9 og bliv klogere på dit studievalg.
Om ergoterapeutuddannelsen
Som studerende på ergoterapeutuddannelsen bliver du klogere på aktiviteters betydning for menneskers sundhed og trivsel, og du lærer at bruge ergoterapeutiske begrebs- og analysemodeller.
På uddannelsen er der fokus på bevægeapparatets anatomi, musklernes fysiologi, udviklings- og tilknytningspsykologi samt sundhed og forebyggelse.
Ergoterapeutuddannelsen kombinerer det humanistiske med det naturvidenskabelige. Du lærer at støtte borgerne i at vælge, organisere og udføre de aktiviteter, der optager dem i deres hverdag. På studiet kommer du til at se og mærke på muskler og knogler hos dine medstuderende.
De faglige områder inden for ergoterapi er fx genoptræning af børn og voksne, arbejdsmiljø, rehabilitering, psykiatri, velfærdsteknologi og hjælpemidler.
Studieliv på ergoterapeutuddannelsen
Du kan læse til ergoterapeut på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. bioanalytiker, fysioterapi, laborant og jordemoder.
I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.
Adgangskrav
For at søge ind på ergoterapeutuddannelsen skal du have en adgangsgivende eksamen og desuden opfylde det specifikke adgangskrav:
- Engelsk B
Det specifikke adgangskrav skal være bestået inden studiestart.
Du kan søge ind på uddannelsen igennem:
- Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
- Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
- Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl, om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
- Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
Du skal søge gennem kvote 1 eller kvote 2 inden for ansøgningsfristerne, uanset om du ønsker at starte på studiet til sommer eller til vinter det følgende år.
Læs mere om adgangskravene for kvote 1 og kvote 2:
Kvote 1 For dig, der har en dansk gymnasial eksamen og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Du skal desuden opfylde det specifikke adgangskrav:
- Engelsk B
Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. Læs mere om betinget optagelse og suppleringsfag.
Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af sidste års adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.
Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.
Kvote 2 - Adgangsgrundlag For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl, om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;
- Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
- Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2)
- Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
- Ambulancebehandler
- Tandtekniker
- 9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag
- Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;
Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
En adgangsgivende eksamen er en af følgende:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Desuden skal du opfylde det specifikke adgangskrav:
- Engelsk B
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2)
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Enten naturfag på C-niveau eller biologi på C-niveau eller kemi på C-niveau
Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Enten naturfag på C-niveau eller biologi på C-niveau eller kemi på C-niveau
Ambulancebehandler
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Enten naturfag på C-niveau eller biologi på C-niveau eller kemi på C-niveau
Tandtekniker
Med de specifikke adgangskrav:
- Dansk på C-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Enten naturfag på C-niveau eller biologi på C-niveau eller kemi på C-niveau
9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag
- Dansk på A-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Biologi på B-niveau eller Fysik på B-niveau eller Kemi på B-niveau eller Matematik på B-niveau
- Samfundsfag på C-niveau eller Psykologi på C-niveau
Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse
De 9 måneders erhvervserfaring (min. 27 timer/ugen af maksimalt 3 ansættelsesperioder) kan dokumenteres f.eks. med en underskrevet arbejdsgivererklæring, du uploader som bilag til din ansøgning på www.optagelse.dk.
Du skal være opmærksom på, at praktik under uddannelse som udgangspunkt ikke betragtes som erhvervserfaring.
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.
Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav.
Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at du skal opfylde det specifikke adgangskrav:
- Engelsk B
Kvote 2 - Andre vurderingskriterier For ansøgninger modtaget i perioden 1. februar – 15. marts kl. 12 foretager vi en helhedsvurdering af ansøgerens samlede kompetencer og motivation.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.
Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:
Vægter mest
- Eksamensgennemsnittet i den adgangsgivende eksamen
- Supplering til den adgangsgivende eksamen med relevante HF-enkeltfag, fx dansk, engelsk, biologi, fysik, psykologi, samfundsfag
- Erfaring med tilegnelse af teoretisk viden inden for de seneste år
- Studierelevant erhvervserfaring inden for social- og sundhedssektoren mindst 27 timer om ugen i minimum 4 måneder
- Motiveret ansøgning
Vægter mindre
- Erhvervserfaring inden for industri- og servicesektoren mindst 27 timer om ugen i minimum 4 måneder
- Erfaring med arbejde eller studieophold i udlandet (minimum 4 sammenhængende mdr.)
- Anden studierelevant erfaring/viden, fx frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde, førstehjælpskursus eller lignende højskoleophold mindst 16 uger fuld tid
Har du ikke bestået de specifikke adgangskrav?
Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.
Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.
Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.
Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.
Nåede du ikke ansøgningsfristen? Se muligheden for ledige pladser
Hvis du ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen vil vi her på siden og på siden for ledige studiepladser annoncere hvis der er ledige studiepladser.
Fra 28. juli annoncerer vi om der er ledige studiepladser med sommerstart
Fra oktober annoncerer vi om der er ledige studiepladser med vinterstart det efterfølgende kalenderår.
Søg om støtte (SPS)
Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS).
Kontakt Studie- og karrierevejledningen og hør om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS).
Sådan søger du
Du søger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk fra 1. februar.
- Kvote 1: Ansøgningsfrist 5. juli
- Kvote 2: Ansøgningsfrist 15. marts
Hvis der er ledige pladser, vil det fremgå på denne side fra 28. juli (sommerstart) og igen fra oktober (vinterstart det følgende år). I så fald gælder en anden ansøgningsprocedure.
Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.
Indhold og opbygning
Ergoterapeutuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse, der veksler mellem teori og praktik. Det er en fuldtidsuddannelse med mange forskellige studieaktiviteter.
Aktiviteterne varierer alt efter, hvilke fag og temaer der undervises i. De varierende studieaktiviteter betyder, at du udover klasseundervisning og forelæsninger skal deltage i fx simulationsundervisning, workshops, færdighedsøvelser og gruppearbejde.
På uddannelsen lærer du ergoterapeutiske arbejdsprocesser og behandlingsmetoder. Gennem hele uddannelsen øver og træner du dine færdigheder inden for psykisk og fysisk undersøgelse af mennesket.
På 3, 5. og 7. semester kan du selv påvirke din uddannelse ved at vælge et eller flere valgfrie elementer eller tværfaglige forløb.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.
Du kan i princippet studere ergoterapi over hele verden, når blot du finder et studie-/praktiksted, som lever op til kravene herhjemme. Du kan typisk tage på tre måneders studieophold i udlandet, som kan omfatte praktiske og/eller teoretiske studier.
I studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan ergoterapeutuddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.
Semesteroversigt
Semestre
1. Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis
Semestret indeholder:
- Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (20 ECTS)
- Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser (10 ECTS)
Semestret orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af den ergoterapeutiske teori og tankegang, herunder aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende.
Du introduceres til ergoterapeutisk arbejde i praksis og fagets forskellige arbejdsområder. Der er ligeledes fokus på forskellige ergoterapeutiske begrebs- og analysemodeller, herunder en overordnet forståelse af begreberne aktivitets- og livsbalance.
Du introduceres til klientcentreret praksis og den ergoterapeutiske arbejdsproces, samt hvordan ergoterapeuter skaber professionelle relationer.
På 1. semester arbejder vi også med ADL-begrebet (Activities of Daily Living) samt forskellige tilgange til at udarbejde aktivitetsanalyser.
Du introduceres til undersøgelses- og analyseredskaber med fokus på anvendelsen af redskaberne.
Anvendelsen af redskaberne relateres til principperne for klientcentrering, til forskellige arbejdsprocesmodeller og den internationale klassifikation af funktionsevne (ICF).
Til forståelse af sammenhæng mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning.
Der undervises endvidere i undersøgelse og bevægelsesanalyse.
2. Anvendelse af ergoterapi Teori og analysemodeller i rehabilitering
Semestret indeholder:
- Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: 10 ECTS
- Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser: 20 ECTS
Semesteret orienterer sig mod indsigt i menneskers forskellige livsaldre i forhold til den psykologiske, sociale og fysiske udvikling og afvikling, samt hvad de forskellige livsfaser betyder for menneskers aktivitet- og deltagelse i hverdagslivet.
Der er fokus på udførsel af og refleksion over ergoterapeutiske undersøgelser samt ergoterapi i en ortopædkirurgisk og reumatologisk kontekst.
Der er fokus på ergoterapi og rehabilitering. Indledningsvis i en somatisk kontekst i forhold til mennesker med cancer, osteoporose, diabetes og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), dernæst i en psykiatrisk kontekst i forhold til mennesker med angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser.
Der indgår fire ugers klinisk uddannelse med fokus på ergoterapeutiske kerneydelser, som tilrettelægges således, at du i løbet af de første par dage følger og deltager i ergoterapeuters daglige mono- og tværfaglige arbejde.
Derefter skal du selv have en til tre klienter i løbet af den kliniske uddannelsesperiode.
Forud for klinisk uddannelse skal de studerende tage ergonomi og forflytningskursus del I samt certificeres i Hjerte-lunge redning.
3. Ergoterapeutisk intervention Rehabilitering og habilitering
Semestret indeholder:
- Tema 3, Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse, som muliggør aktivitet og deltagelse: 30 ECTS
Semesteret orienterer sig mod rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne.
Der tages udgangspunkt i den fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at fremme sundhed og muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre.
Der arbejdes med ergoterapeutisk intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder, vejledning og rådgivning.
Der undervises i neuroanatomi, neurofysiologi, neuro-plasticitet og generel neurologi, som en forudsætning for at kunne indgå i neuro-rehabilitering. Der undervises i recovery og psykosocial rehabilitering.
Desuden undervises der i teori om og metoder til sanseintegration, og der introduceres til anvendelse af teknologi i en rehabiliterende sammenhæng.
På 3. semester indgår ligeledes Ergonomi- og forflytningskursus del II, som forberedelse til klinisk uddannelse på 4. semester.
4. Ergoterapeutisk praksis Deltagelse og tilgængelighed
Semestret indeholder:
- Tema 4, Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer (30 ECTS)
Semestret indledes med et forløb om hjælpemiddelformidling, boligindretning og tilgængelighed.
Herefter følger et forløb med fokus på ergoterapeutisk intervention inden for progredierende neurologiske sygdomme. samt et forløb om gruppeinterventioner i lokalmiljøer, hvor omdrejningspunktet er mennesker, der har begrænset mulighed for deltagelse i samfundet og mennesker, som er i risiko for at udvikle aktivitetsproblemer.
Semesterets afsluttes med otte ugers klinisk uddannelse med fokus på udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering (at bearbejde informationer om patienten/borgeren og deres situation i relation til din ergoterapeutiske viden) og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation.
5. Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt arbejde
Semestret indeholder:
- Tema 5, Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsrehabilitering (15 ECTS)
- Tema 6, Tværprofessionelt arbejde (15 ECTS)
Temaet indledes med et forløb om projektledelse og ledelse. Dernæst retter semestret sig mod ergoterapeutisk indsats inden for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde inden for arbejdsmiljøområdet.
Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, ergonomi og rådgivning. Derudover arbejdes der med arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde (TTA) samt beskæftigelsesrehabilitering for personer uden for arbejdsmarkedet.
Klinisk uddannelse har fokus på ergoterapeutisk intervention i det tværprofessionelle samarbejde. Der indgår 3 ugers klinisk uddannelse i Tema 5.
Semesteret afsluttes med et tværprofessionelt uddannelseselement i samarbejde med de øvrige professionsuddannelser på Københavns Professionshøjskole.
Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at du kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer.
6. Ergoterapeutisk praksis Teknologi og kvalitetsteknologi
Semestret indeholder:
- Tema 7, Klinisk uddannelse og tværprofessionelle relationer (15 ECTS)
- Tema 8, Teknologi og kvalitetsudvikling af ergoterapi (15 ECTS)
Tema 7 består af klinisk uddannelse på 10 uger, der er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i komplekse problemstillinger med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser.
Tema 8 er rettet mod ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Første del af temaet har fokus på udvikling af nye teknologier relateret til kvalitetsudvikling af ergoterapi inden for det social- og sundhedsfaglige område. Her indgår også 3 ugers klinisk praksis. Semesteret afsluttes med et forløb, hvor BA-projektet indledes med fokus på ergoterapeutisk praksis og forskning.
7. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde
Semestret indeholder to temaer:
- Tema 9, Valgfrie uddannelseselementer (10 ECTS)
- Tema 10: Bachelorprojekt
Semestret indledes med valgfrie uddannelseselementer, hvor du har mulighed for at fordybe dig inden for et valgfrit område og dermed tone din uddannelse.
Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings – og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt.
Det valgfrie uddannelseselement kan bestå af teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen, anden eller udenlandsk relevant uddannelse.
Du har tillige mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb i Ind- eller udlandet. Dette skal godkendes af ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Anden del af semestret er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt.
Der er fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab.
Derudover skal bachelorprojektet være af relevans for ergoterapeutisk praksis.
Fag
Sundhedsvidenskab
Sygdomslære, social- og arbejdsmedicin.
Naturvidenskab
Anatomi, fysiologi.
Humanistisk videnskab
Pædagogik, psykologi, etik.
Samfundsvidenskab
Sociologi, social- og sundhedspolitik og lovgivning.
Klinisk uddannelse (praktik)
Information om praktik
På ergoterapeutuddannelsen bruger vi betegnelsen ’klinisk uddannelse’ i stedet for ’praktik’. Som studerende på ergoterapeutuddannelsen vil en del af din uddannelse foregå i praksis. Du er garanteret en praktikplads.
I den kliniske uddannelse kvalificerer du dig til selvstændigt at arbejde med ergoterapi i den virkelige verden. Med udgangspunkt i borgerens behov og i samarbejde med ergoterapeuter og andre faggrupper, vil du udvikle og afprøve dine terapeutiske kompetencer inden for genoptræning, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.
Den kliniske uddannelse foregår på en række kliniske uddannelsessteder. Det kan være hospitaler, i kommunen, sundheds- og genoptræningscentre, psykiatriske centre, børnebehandlingssteder og inden for arbejdsmiljø.
1. semester En-dags studiebesøg
På studiebesøget får du indsigt i ergoterapeutiske arbejdsområder, og du får kendskab til forskellige grene af ergoterapeutisk arbejde. Du stifter bekendtskab med, hvordan ergoterapeuter anvender aktivitet som mål og middel.
2. semester Fire-ugers klinisk uddannelse
I klinisk uddannelse på 2. semester følger og deltager du i ergoterapeuters daglige mono- og tværfaglige arbejde i de første par dage. Derefter skal du selv varetage forløb med en til tre borgere/patienter i løbet af den kliniske uddannelsesperiode.
Formålet er, at du skal øve og træne interviewteknik, observationsmetoder samt ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder ud fra de teorier og modeller, der anvendes i rehabiliteringen.
4. semester Otte-ugers klinisk uddannelse
Den kliniske uddannelse er rettet mod udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering (at bearbejde informationer om patienten/borgeren og deres situation i relation til din ergoterapeutiske viden) og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation.
5. semester Tre-ugers klinisk uddannelse
På 5. semester foregår klinisk uddannelse på blandt andet træningscentre, sundhedscentre eller hospitaler, hvor du arbejder med et mindre projekt inden for arbejdsmiljø på dit kliniske uddannelsessted.
I løbet af perioden får du kendskab til organisationen og det tværprofessionelle samarbejde, samt til hvordan den ergoterapeutiske intervention indgår inden for arbejdsmiljø og arbejdsrehabilitering.
6. semester Tre- + ti-ugers klinisk uddannelse
Klinisk uddannelse på 6. semester består af to perioder.
Ti ugers klinisk uddannelse i starten af semesteret
Den kliniske uddannelse er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser – herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation.
Tre ugers klinisk uddannelse i slutningen af semestret
Den kliniske uddannelse har fokus på kvalitetsudvikling inden for det regionale, det kommunale eller det private område.
I forløbet arbejder vi med at udvikle nye teknologier, som kan bidrage til kvalitetsudvikling af ergoterapi inden for det social- og sundhedsfaglige område. Målet er at udforske, hvordan teknologi kan anvendes til at forbedre praksis, hvor brugerne kan være både borgere og medarbejdere.
Bliv Studerende for en dag
Som Studerende for en dag kan du opleve Københavns Professionshøjskole indefra og få et førstehåndsindtryk af det faglige og sociale miljø på en af vores uddannelser.
Studiestart
Vinterstart 2026: 2. februar, kl. 8.30
Sommerstart 2026: August
Job og karriere
Som ergoterapeut kan din karriere gå i mange retninger. Du kan arbejde med borgere i alle aldre og på forskellige steder som fx sundhedscentre, jobcentre, specialinstitutioner, hospitaler, private virksomheder og uddannelsessteder.
Du kan fx arbejde med at genoptræne borgere efter ulykker, sikre borgere, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, understøtte psykisk sårbare, så de opnår god livskvalitet eller sikre børns hverdagsliv.
Du kan også vælge at arbejde som konsulent inden for arbejdsmiljø eller design af hjælpemidler i det private erhvervsliv. Du kan etablere din egen virksomhed, og du kan arbejde som leder.
Læs videre
Som ergoterapeut har du en række muligheder for at videreuddanne dig.
Du kan tage en masteruddannelse på et af universiteterne i Danmark, en kandidat i ergoterapi på Syddansk Universitet (SDU), eller en international masteruddannelse i fx Sverige eller England.
Derudover har du mulighed for at tage kortere kurser på mange forskellige niveauer og med forskelligt fagligt fokus.
På Københavns Professionshøjskole kan du videreuddanne dig i forskellige sundhedsfaglige efter- og videreuddannelser på diplomniveau.
Løn som ergoterapeut
Som ergoterapeut er din løn bestemt af de overenskomster og aftaler som Ergoterapeutforeningen indgår på dine vegne.
Praktiske oplysninger
Udgifter på studiet
Bøger
Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?
Om optagelse Spørgsmål om adgangskrav, frister, merit, din ansøgning m.v.
Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:
- Adgangskriterier og frister
- Kvote 1 og 2
- Din ansøgning
- Ansøgningsportalen (optagelse.dk og nemStudie.dk)
- Genindskrivning og genoptagelse (for tidligere studerende)
- Merit
Kontakt Studievalg Danmark eller eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser.
Om studiet Spørgsmål om studiemiljøet, det faglige, karrieremuligheder eller vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:
- Studiemiljø
- Det faglige indhold
- Sparring på dine karrieremuligheder
- Vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Studievejledningen
Københavns Professionshøjskole (KP)
studievejledning@kp.dkMandag-fredag: 9.00-11.00
Om SU Spørgsmål om SU
Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:
På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.
Adresse
Campus Sigurdsgade
Sigurdsgade 26
2200 København N