Rusmiddelbehandling skal ikke føles som en dom

Et ungt forældrepar kommer ind ad sundhedscentrets dør. Det er kæresten, der har fået ham med. Hun har sat foden ned og sagt, at “du drikker, når du er sammen med vores søn. Du er nødt til at få hjælp.” Han har ikke meget til overs for systemet. Han er vokset op i det og har lært ikke at stole på nogen. Selv mener han ikke, at han har et problem. Han kan sagtens passe på deres søn. Modvilligt er han alligevel mødt frem denne eftermiddag til en familiesamtale.

De bliver begge mødt med masser af tid og samtaler om hans relation til sønnen og til kæresten – hvad der gør ham glad, hvornår livet er bedst for ham. Dermed sender behandleren en tydelig besked til ham og hans familie: ’Vi er her for at hjælpe jer – ikke for at dømme.”

Et system, der møder mennesker dér, hvor de er

Tidligere har rusmiddelbehandlingen i Danmark ofte været præget af en tilgang, hvor målet var total ophør af brug af rusmidler. Tilgangen har i praksis betydet, at nogle af de mest udsatte mennesker er blevet afvist i døren – netop dem, som indsatsen var sat i verden for at hjælpe.

I dag er tilgangen mere helhedsorienteret, hvor fokus er på borgerens liv, relationer og egne mål – og målet er ikke nødvendigvis et total ophør af rusmiddelbrug, men på at leve et liv, hvor rusmiddelbruget ikke ødelægger muligheden for at nå egne drømme og mål. Erfaringen viser, at en positiv kontakt til behandlingen øger chancen for, at det lykkes.

”Tidligere var rusmiddelbehandlingen meget sort-hvid: Enten drikker man, eller også gør man ikke. I dag har vi et mere tværfagligt, helhedsorienteret og familieorienteret blik på både rusbrug, behandling og det gode liv for den enkelte,” siger Christina Groth, der er familieorienteret rusmiddelbehandler i Vordingborg Kommune. Sammen med sin kollega er de blandt de første, som snart bliver færdige med diplomuddannelsen i rusmiddelbehandling på Københavns Professionshøjskoles Institut for Livslang Læring.

Vordingborg viser, hvordan politiske ønsker kan blive til virkelighed

Forandringen kommer ikke ud af ingenting. Den finder sted i en tid, hvor der politisk er et ønske om at gøre det bedre for vores mest udsatte borgere – og hvor kommunerne er blevet bedt om at omsætte de politiske intentionerne til virkelighed ude i lokalsamfundet.

Vordingborg er blandt de kommuner, der er i gang med dette skifte på området for rusmiddelbehandling. Og en vigtig del af omlægningen har været at give medarbejderne en tværfaglig rusmiddeluddannelse og dermed også en mere recovery-orienteret tilgang til behandlingen. For det er vigtigt, at sundhedscentret i Vordingborg føles som et sted, hvor man kan være ærlig om sit rusmiddelforbrug, bliver mødt med forståelse og får reel støtte til at bevæge sig i retning af det liv, man ønsker sig.

Uddannelsen har givet Christina Groth og sundhedscentret i Vordingborg et fagligt løft, som har banet vejen for den udvikling, både hun og arbejdspladsen ønsker:

”Som uddannet sygeplejerske kommer jeg med en sundhedsfaglig baggrund, men arbejder i dag med et tværfagligt og helhedsorienteret blik på rusmiddelbehandling. Uddannelsen har styrket min forståelse for det socialfaglige og for at sætte mennesket og familien i centrum. Vi undervises af mange forskellige faggrupper – fra jura, sundheds- og socialområdet til en tidligere rusmiddelbruger – og det har ændret måden, vi arbejder med rusmiddelbehandling på i vores praksis,” forklarer Christina Groth.

Udviklingen hos Christina Groth og hendes kolleger – mod en mere helhedsorienteret rusmiddelbehandling – viser, hvordan politiske ambitioner kan blive til virkelighed. At de indsatser, man sætter i gang, kan mærkes hos borgerne. Det kræver tillid og tid, når rusmiddelbehandling skabes i samarbejdet med den enkelte. Men erfaringen er, at meget er muligt, når mennesket sættes i centrum.

Slap sit overforbrug af rusmidler – skridt for skridt

Tilbage til det unge forældrepar, og hvor vi begyndte. For den nye tilgang til rusmiddelbehandling har givet Christina og hendes kolleger gode erfaringer:

Christina fortæller, at noget langsomt ændrede sig for manden med et overforbrug af rusmidler. Tilliden til behandlerne voksede. Ikke fra den ene dag til den anden, men skridt for skridt. Gennem arbejdet med familien og deres hverdag – og med det at være far og kæreste – begynder han selv at se, at hans forbrug står i vejen for det liv, han gerne vil leve, og den far og kæreste, han gerne vil være. Den erkendelse ændrer meget – ikke mindst hans motivation for at tage fat på det, der skal ændres. I dag har han ikke længere et overforbrug af rusmidler.