Gå til indhold
To studerende laver mad i et køkken

Ernæring og Sundhed

Arbejd professionelt med mad, mennesker og sundhed i sociale og kulturelle rammer.

Nyhedsbrev

Fakta

Varighed

3½ år

Studiestart

Sommer og vinter

Studievejledning

Charlotte Dahl / dahl@kp.dk
Rikke Meldgaard Thomsen / rime@kp.dk

Optagelse og vejledning

Om uddannelsen Ernæring og Sundhed

Maden påvirker vores sundhed – alt lige fra måden, den produceres på, måden, den påvirker miljøet på, og måden, vi kommunikerer, vejleder og rådgiver om den på.

På Ernæring og Sundhed får du blik for det hele menneske og samfundet, det indgår i: Hvordan det, vi spiser, påvirker vores helbred, sundhedssystem, velfærdsstat og miljø. Og lige så vigtigt får du redskaberne til at guide mennesker i at mestre det sunde hverdagsliv – for individets og vores fælles bedste.

Du lærer at sætte mad og måltider i centrum. Du hjælper børn til at vokse sig stærke, fremmer lighed i sundhed og giver ældreappetit på livet. Du leder arbejdspladser og giver dem energi til at udvikle sig, og hjælper syge med at komme sig hurtigere. Og så er du forrest i feltet, når det gælder den bæredygtige udvikling og nytænkningen af maden, vi spiser.

Du beskæftiger dig med organisering og ledelse af processer, der fremmer sunde, sikre og bæredygtige måltider af høj etisk og æstetisk kvalitet. Og du arbejder med kroppens og madens processer og med de sociale og kulturelle rammer for mad og sundhed. Du lærer, hvordan man kan arbejde med kostmæssige og livsstilsrelaterede ændringer via undervisning, kommunikation og vejledning.

Der er brug for dig. For i takt med at vi bliver både ældre og rigere, møder vi også nye udfordringer. Vores sundhed er under pres, og vores klode råber på grøn omstilling. Der er voldsomt meget på spil på din tallerken – og verden er begyndt at opdage det.

Studieliv

Du kan læse Ernæring og Sundhed på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Du vil dele adresse med 9 andre uddannelser, bl.a. bioanalytiker, fysioterapeut, laborant og jordemoder. I de moderne bygninger på Sigurdsgade er der et levende studiemiljø og mange sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan f.eks. synge med i koret, spille fodbold i gymnastiksalene og hænge ud i studenterhuset Sigurds Bar.

Studenterhåndbog

Hvert år laver Studenterrådet på KP en Studenterhåndbog. Håndbogen er de studerendes insiderguide, fra studerende til studerende, og er fyldt med gode tips og tricks til studielivet.

I håndbogen kan du læse artikler om studielivet, få vejvisning til information om din uddannelse og KP-aktiviteter, læse om studiecafeer og traditioner på KP og meget mere.

Indhold og opbygning 

Uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er en videregående uddannelse, der varer 3½ år.

1., 2. og 3. semester udgør et samlet læringsforløb kaldet Basis, med fokus på den studerendes grundlæggende studiekompetencer og basale færdigheder, der rummes i de job og beskæftigelsesområder, som udgør Ernæring og sundhedsprofessionen.

Temaet for Basis er mad og sundhed; hvordan den studerende arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering via mad og måltider både i forhold til individer, grupper og på et institutionelt plan. For kompetent at kunne arbejde med ernæring og sundhed, skal den studerende tilegne sig basal ernæringsfaglig viden, og forståelse for hvordan denne er omsat i kostanbefalinger og disse til mad og måltider. Den studerende skal kunne forstå, identificere og forklare den sociokulturelle kontekst for menneskers madvalg og -vaner. Den studerende skal kunne forstå fødevarers egenskaber samt praktiske færdigheder i måltidsproduktion både i hverdagslivet og i professionelle køkkener på tværs af sektorer i samfundet.

Efter Basis vælger den studerende at specialiserer sig indenfor en studieretning enten fødevare og ledelse eller sundhedsfremme og diætetik.

Studieformen varierer, alt efter hvilke fag og emner der undervises i. De varierende studieformer betyder, at du ud over klasseundervisning og forelæsninger også kommer til at deltage i øvelser og gruppearbejde. Du vil også have skemafri studiedage, hvor du typisk forbereder dig til undervisningen eller skriver opgave.

Som studerende på professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed har du mulighed for at tage et studie- eller praktikophold i udlandet. Tidligere studerende har fx været på studieophold i Belgien, Indien, Nepal, Tanzania og Zambia.

I studieaktivitetsmodellen kan du se, hvordan Ernæring og Sundhed er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Semesteroversigt

Oversigt over, hvordan uddannelsen til ernæring og sundhed er bygget op ift. undervisning, praktik og tværprofessionel undervisning

Studieretninger

Studieretningen Fødevarer og ledelse giver dig kompetencer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret med sunde, sikre og bæredygtige måltider og fødevareprodukter i et produktions- og ledelsesperspektiv.

Studieretningen Sundhedsfremme og diætetik giver dig kompetencer til at fremme borgernes sundhed gennem pædagogiske og formidlingsmæssige praksisser med udgangspunkt i viden om ernæring, sundhed, mad og måltider.

Efter 4. semester skal du søge om optag på toningen Sundhedsfremme og forebyggelse eller på Klinisk diætetik. Klinisk diætetik giver dig kompetence til at arbejde med forebyggelse og behandling af sygdom gennem diætetisk vejledning, herunder ernæringsterapi.

Bemærk at der er et begrænset antal studiepladser på toningen Klinisk diætetik. For at komme i betragtning som ansøger til Klinisk diætetik-toningen skal du have et samlet karaktergennemsnit på minimum 7 for 1.- 4. semester.

I ansøgningsprocessen til toningen Klinisk diætetik skal du skrive en motiveret ansøgning, hvor du fagligt og personligt redegør for din motivation for, hvorfor du gerne vil arbejde som klinisk diætist.

Ansøgningen skal være på maksimalt 2.400 anslag og du skal vedlægge dit CV i forlængelse af ansøgningen.

Semestre

Tema: Mad og sundhed – kostanbefalinger i hverdagens måltider

Semestret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende viden og praksis, herunder fysiologi og anatomi, ernæringsfysiologi og fødevareteknologi, mad- og måltidskultur samt levevilkårs betydning for sundhed. På semestret arbejdes med færdigheder til at vurdere kostvaner, anvende kostplanlægning til forskellige målgrupper, ¬¬fødevarelovgivning, hygiejne og egenkontrol samt kulinarisk kvalitet.
Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der arbejdes, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler.

Tema: Mad og sundhed – professionelle måltider gennem livet

Semestret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende viden og praksis. Gennem arbejdet med professionelle måltider sættes der fokus på, forståelse af livscyklusernæring og færdighed i at omsætte dette til produktion i større køkkener, som fx bosteder, kantiner, plejehjem og børnehaver. Den studerende opbygger færdigheder til at kunne forklare betydning af mad og måltider i sundhedsfremmende og forebyggende interventioner. Der opnås forståelse for ernæringsfysiologi, og færdighed i at arbejde med bæredygtige måltider, hygiejne og egenkontrol og kulinarisk kvalitet i relation til den praktiske måltidsproduktion, Yderligere opøves færdighed i kommunikation og formidling samt, organisatorisk forståelse indenfor professionsfeltet. Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der arbejdes, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler.

Tema: Mad og sundhed – ernæringsvurdering til måltidspraksis

Semestret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende viden og praksis. Den studerende opnår forståelse for folkesygdomme, ernæringsfysiologi, sygdomslære, farmakologi samt menneskers levevilkår og livssituation. Den studerende opnår praktiske færdigheder som ernæringsvurdering og kulinarisk kvalitet der gennem diætprincipper omsættes til fremstilling af måltider. Der arbejdes med planlægning og gennemførelse af formidlingsaktiviteter med borgerens daglige mad og måltidspraksis i centrum indenfor sundhedsområdet.

Den studerende opbygger kompetencer indenfor videnskabsteori og metode som grundlag for at kunne analysere og sammenligne sammenhænge mellem ernæring, kostvaner og udvalgte sygdomsgrupper. I semestret arbejdes med færdigheder i søgning og anvendelse af primærlitteratur. Den studerende opnår forståelse for centrale videnskabsteoretiske positioner samt færdigheder i anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder.

Studieretningen Fødevarer og Ledelse

Sunde måltider – organisering, produktion og ledelse

Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS), som indeholder et tværprofessionelt (3 ECTS) og et valgfrit element (10 ECTS). Semestret kvalificerer dig at arbejde professionelt med alle det sunde og bæredygtige måltids aspekter fra organisation til produktion, kvalitetsstyring og værtskab.

Studieretningen Sundhedsfremme og diætetik

Mad, sundhed og formidling

Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS), som indeholder et tværprofessionelt (3 ECTS) og et valgfrit element (10 ECTS). Semestret sætter fokus på individers fysiologiske udvikling og ernæringsmæssige behov gennem en livscyklus med nedslag på udvalgte målgrupper.

Studieretningen Fødevarer og Ledelse

Bæredygtig sundhed: projektledelse og innovation.

Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS), som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS). Semestret har styring og innovation af projekter og koncepter inden for måltider, fødevarer og sundhed som omdrejningspunkt.

Studieretningen Sundhedsfremme og diætetik

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Semestret udgøres et teoretisk element (30 ECTS), som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS). Semestret har styring og innovation af projekter og koncepter inden for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende indsatser i forhold til folkesunds- og epidemiologisk relaterede problemer som omdrejningspunkt

Studieretning Klinisk Diætetik

Diætbehandling og ernæringsterapi

Semestret udgøres at et teoretisk element (26½ ECTS), som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS) og et praktisk element (3½ ECTS). I semestret arbejder du med den kliniske diætists funktion i forbindelse med behandling af patienter under hensyntagen til målgruppens hverdagsliv, det lovgivningsmæssige grundlag samt de organisatoriske og strategiske rammer

Studieretningen Fødevarer og Ledelse

Ledelse, kommunikation, formidling og organisation

Semestret udgøres af et praktisk element (20 ECTS), og et teoretisk element (10 ECTS). På semestret foretager du en selvvalgt specialisering i form af praktisk element. Herefter følger et teoretisk element med projektledelse, kommunikation og formidling som omdrejningspunkt.

Studieretningen Sundhedsfremme og diætetik

Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis

For studerende med toningen Sundhedsfremme og Diætetik udgøres semestret af et praktisk element (20 ECTS) og et teoretisk element (10 ECTS).

På semestret foretager du en selvvalgt specialisering i form af praktisk element. Herefter følger et teoretisk element med projektledelse, kommunikation og formidling som omdrejningspunkt.

Studieretning Klinisk Diætetik

Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis

Semestret udgøres af et teoretisk element (1½ ECTS) og et praktisk element (28½ ECTS). Semestret vil have fokus på at opøve færdigheder og kompetencer via selvstændig professionsudøvelse, til at påtage sig ansvar for håndtering af komplekse diætetiske problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke patientgrupper.

Semestret består af et teoretisk forløb (30 ECTS), heraf et valgfrit element (10 ECTS). I semesteret skal du arbejde selvstændigt med en faglig problemstilling med afsæt i praksis. I det valgfrie element arbejdes med særlige kompetencer og fagområder, der styrker toningen i studieretningen.

Afslutningen af ernæring- og sundhedsuddannelsen giver dig kompetence til at arbejde praktisk og teoretisk med professionens faglige udviklingspotentiale.

Praktik

På ernærings- og sundhedsuddannelsen kommer du i praktik på 3. semester og 6. semester.

Praktikken kan finde sted både i Danmark og udlandet. Praktikken er ulønnet, men du kan få SU i hele praktikperioden.

Nedenfor kan du se nogle af de steder, du kan komme i praktik:

  • En kommune eller en virksomhed, der arbejder med sundhedsfremme
  • En fødevarevirksomhed
  • Et storkøkken
  • En kost- og motionsvejleder
  • Et servicefirma
  • Et cateringfirma
  • En kommunal institution
  • En interesseorganisation
  • En forskningsenhed
  • En erhvervsuddannelse (Sosu, produktionsskoler, hotel og restaurant)
  • Et hospital (kliniske diætister)

Kontakt vores praktikkoordinator

Har du spørgsmål om praktik på uddannelsen, kan du kontakte vores praktikkoordinator, som du kan finde på følgende side:
Praktikinformation til studerende, skoler, KP-undervisere og kommuner

Enkeltfag – tompladsordning

Du har mulighed for at følge enkeltfag på Københavns Professionshøjskoles uddannelser.

Enkeltfag

Du kan få en plads på vores uddannelser via den såkaldte tompladsordning.
Ordningen er for dig, der vil:

  • supplere din uddannelse
  • lære noget nyt på dit område
  • tage et fag som efteruddannelse

Match - samlingsstedet for gode projektforslag

Match er et tilbud til praksis, studerende og vejledere om at skabe et projekt sammen. Et projekt, der kan rykke ved, udforske og udfordre praksis på en måde, der ligger inden for rammerne af et professionsbachelorprojekt. På Match kan du se mere om projekterne, og se hvilke projekter der er aktuelle på denne, og andre, uddannelser lige nu.

Studiestart vinter 2022

Information om dato, tidspunkt og mødested kommer

Adgangskrav

For at søge ind på Ernæring og Sundhed, skal du opfylde følgende specifikke adgangskrav, som gælder for både kvote 1- og kvote 2-ansøgere. De skal være bestået inden studiestart:

  • Engelsk C
  • Kemi C eller Bioteknologi A
  • Biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

Mangler du ét eller flere af disse fag, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.

I kvote 1 vurderes du udelukkende på baggrund af gennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen. For at søge ind via kvote 1 skal du have bestået en dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) og opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen. Ansøgningsfristen for kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00.

Hvis du er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til at du kan optages i kvote 1, skal du søge i kvote 2 inden d. 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Du skal søge i kvote 2, hvis du har ét af følgende adgangsgrundlag og opfylder de specifikke adgangskrav:

Relevant erhvervsuddannelse og enkeltfag

  • Bager (trin 2)
  • Ernæringsassistent (trin 2)
  • Fitnessuddannelsen (trin 2)
  • Gastronom (med specialer)
  • Gourmetslagter (med specialer)
  • Konditor (trin 2)
  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)
  • Slagter (med specialer)
  • Tjener (trin 2)

Derudover skal du også have følgende 3 gymnasiale enkeltfag:

  • Engelsk på C-niveau
  • Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau
  • Biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

Gymnasial eksamen med et gennemsnit under adgangskvotienten

Hvis du har en gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF) og er i tvivl om dit gennemsnit er højt nok til optagelse i kvote 1, skal du søge ind via kvote 2.

Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.


Kvote 2 – andre vurderingskriterier

Søger du ind via kvote 2 vil du desuden blive vurderet på:

  • Motiveret ansøgning
  • Erhvervserfaring minimum 6 mdr. á 30 timer om ugen
  • Udlandsophold minimum 3 mdr.
  • Frivilligt arbejde
  • Højskoleophold minimum 3 mdr.
  • Videregående uddannelse minimum 1 semester (30 ECTS)
  • Relevant erhvervsuddannelse
  • Relevante kurser fx HF-enkeltfag ud over dem der indgår i den gymnasiale eksamen og i de specifikke adgangskrav.

Læs mere om, hvad du skal vedhæfte af dokumentation.

Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau. Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau. Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag. Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.

Sådan søger du

Når du søger ind på uddannelsen, skal du huske følgende:

  1. Undersøg om du opfylder alle adgangskrav for uddannelsen (kvote 1 og kvote 2), herunder de eventuelle specifikke krav.
  2. Sammenlign adgangskvotienten fra sidste år med din egen – overvej om du skal søge ind via kvote 1 eller kvote 2.
  3. Tjek ansøgningsfrister
  4. Få styr på, hvad du skal vedhæfte af dokumentation
  5. Overvej om du bør søge en standby-plads
  6. Ansøg om optagelse på www.optagelse.dk – du skal bruge dit NemID til at logge ind*
  7. Du får svar på din ansøgning d. 28. juli

*Hvis du som udenlandsk ansøger søger uden NemID, skal du inden ansøgningsfristen d. 15. marts sende din underskriftside fra optagelse.dk til os på e-mail: optagelse@kp.dk

Hvis du har søgt om optagelse på en eller flere af Københavns Professionshøjskoles uddannelser, har du løbende mulighed for at se en status på din ansøgning på nemStudie.dk. Meddelelser som fx rykkerskrivelser og afgørelser vil fremgå på  nemStudie.dk.

Du får svar på din ansøgning d. 28. juli. Svaret sendes til den e-mail, du har oplyst i din ansøgning.

Du vil kun få tilbudt én studieplads, når du har søgt via optagelse.dk. Hvis du ikke optages på en uddannelse, vil du modtage et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding, som håndterer ansøgningerne.

Får du tilbudt en studieplads, skal du svare enten ja tak eller nej tak til pladsen på nemStudie.dk. Hvis du ikke har fået tilbudt en studieplads, kan du se om der er ledige studiepladser.

Job og karriere

Som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed får du en bred uddannelse med rig mulighed for at specialisere dig. Som resultat kan du udfylde mange forskellige jobfunktioner på tværs af forskellige brancher, samtidig som du får kompetencer, der skiller sig ud i bunken af jobansøgninger.

Helt overordnet er vores dimittender drevet af at gøre en forskel for andre, og de er gode til at tage skeen i egen hånd – hvad enten det handler om at starte egen virksomhed og praksis eller at gå i køkkenet og arbejde med kost og ernæring til børn, syge og ældre.

Derudover ser vi, at vores dimittender imødekommer den stigende interesse for ernæring, sundhed og bæredygtighed, som vi har oplevet de seneste år. Nogle får jobs i kommunale sundhedscentre eller i virksomheder, der udvikler produkter og løsninger, der gør det nemmere at leve sundt. Andre vælger at arbejde som konsulenter for større virksomheder, der vil gøre sundhed og bæredygtighed til en del af deres brand og virksomhedskultur.

De fem ’typiske’ karriereretninger

Uanset om du vælger studieretningen Fødevarer og ledelse eller Sundhedsfremme og diætetik, åbner din uddannelse for mange jobmuligheder – allerede mens du læser. For at inspirere dig, har vi skitseret fem forskellige karriereretninger, som mange af vores dimittender fordeler sig indenfor.

Læs med og se, hvor du kan se dig selv.

Mange af vores studerende har en helt særlig kærlighed til køkkenet og brænder for at være tæt på mennesker og vise vejen til et godt og sundt liv.

Er det noget, du kan genkende dig selv i, kan du bl.a. blive kostfaglig eneansvarlig i en børnehave. Her vil du bl.a. have ansvar for at lave ernæringsrigtige måltider, der stimulerer børnenes madmod og sundhed, ligesom du kan inddrage børnene i køkkenet og styrke deres maddannelse. Du kan også blive ansat som sundhedskoordinator, fx på et plejecenter, hvor du kan udvikle initiativer, der giver småtspisende og underernærede ældre ny appetit på livet.

Vil du arbejde med sundhed og ernæring både på et individuelt og et samfundsmæssigt plan, vil en stilling i et sundhedscenter være oplagt. Her vil du bl.a. være med til at udvikle formidlingsinitiativer og tilbyde kost- og diætvejledning, der kan fremme sundheden hos borgere med kroniske sygdomme.

Mange af vores studerende har ambitioner om at få projekt- og lederansvar og er generelt interesserede i, hvordan man får det bedste frem i mennesker og fører ideer ud i livet.

Er det noget, der også tiltaler dig, kan du fx blive køkkenansvarlig i en kantine eller i et større professionelt køkken, der har sund og ernæringsrigtig måltidsproduktion i fokus. Brænder du for økologi og bæredygtighed, kan du også gøre det til dit job at gentænke kantiner i private og offentlige organisationer, så de fremover serverer mere klimavenlige måltidsløsninger.

Hvis du er god til at motivere andre og holde styr på alt fra A til Å, vil du formentlig også egne dig godt som projektleder i forskellige organisationer, og på sigt kan du også søsætte dine egne initiativer og projekter. Fx kan du tilrettelægge madskoler, en kogebog eller en tilbagevendende madfestival.

Jord til bord-tankegangen blomstrer som aldrig før. Flere går op i at spise lokalt, klimavenligt og efter sæson, ligesom selve madhåndværket og fællesskabet omkring måltidet er blevet vigtige ingredienser – ikke kun når vi går ud og spiser, men også når vi laver mad derhjemme eller ser, hvad der er på menuen i kantinen.

Er det en tilgang, du gerne vil dyrke, kan du fx blive ansat som professionel underviser i diætetisk praksis eller som formidler i et kommunalt sundhedscenter, hvor du bl.a. giver borgere redskaber til at mestre det sunde hverdagsliv.

Vil du have fingrene dybere ned i mulden, kan du vælge at undervise i jord til bord-tankegangen og sæson-baseret madlavning, fx på en madskole eller en ungdomsskole. Har du en iværksætter og idealist i maven, kan du også udvikle en ny serie færdigretter med lokalt producerede fødevarer eller lancere et integrationsprojekt, hvor mennesker fra forskellige kulturer mødes over et fælles tilberedt måltid.

Der er kommet en langt større bevidsthed om sammenhængen mellem kost og sygdom, og hvordan kosten bør indtænkes i behandlingen af bl.a. diabetes, hjertekarsygdomme og spiseforstyrrelser.

Er det et emne, du er interesseret i, kan du overveje at uddanne dig til klinisk diætist. Så bliver du specialist inden for klinisk ernæring og får bred viden og redskaber inden for sygdomslære, ernæringsterapi og formidling.

Som klinisk diætist kan du blive ansat på et hospital og vejlede patienter og deres pårørende i fordelene ved en kostomlægning. På sigt kan du også specialisere dig i diætvejledning til børn med særlige ernæringsbehov eller arbejde som underviser i ernæringsterapi og diætetik.

Et af de helt store fokusområder på Ernæring og Sundhed er bæredygtighed, og vi arbejder med alle dimensioner af emnet. Som fx omlægning til plantebaseret og klimavenlig kost, CO2-reduktion i måltidsproduktion og udvikling af miljøvenlig emballage.

Er det et felt, du ser en fremtid i, får du et godt forspring med en uddannelse fra os. Som færdiguddannet kan du fx blive ansat som konsulent med speciale i bæredygtighed og hjælpe virksomheder med at udvikle måltider, hvor næringsindholdet er optimalt og madspildet minimalt. Måske har du også mod på at starte din egen virksomhed, fx med en måltidskasse, hvor klima og convenience går hånd i hånd.

Er du drevet af ideen om at skabe samfundsmæssig forandring, kan du også arbejde med oplysningskampagner, der fremmer den offentlige bevidsthed om fordelene ved at spise plantebaseret og reducere madspild. Eller du kan gå græsrodsvejen og udvikle grønne madlavningskurser rettet mod børn og unge.

Læs videre

Med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kan du læse videre på diplom-, master- eller kandidatniveau.

På en række universiteter kan du tage en relevant kandidatgrad, se mere på Uddannelsesguiden.
Enkelte af videreuddannelserne kræver, at du tager nogle suppleringsfag, da professionsbachelorgraden ikke er tilstrækkelig til at blive optaget.

Du har også mulighed for at læse videre på Københavns Professionshøjskole. Læs mere om dine muligheder for efter- og videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Kontakt

Spørgsmål der relaterer sig til selve uddannelsen f.eks. indhold og opbygningen, merit fra tidligere gennemført uddannelse, overførsel fra en anden professionshøjskole og eksamen, kan du kontakte studievejledningen.

Du kan ringe til 72 48 75 46 eller sende en mail til en af nedenstående studievejledere.

Telefontid:
Mandag, tirsdag, torsdag, fredag: 9.00-11.00. Onsdag: 15.00-17.00

Charlotte Dahl

Studievejleder

+45 51 38 03 65

Rikke Meldgaard Thomsen

Studievejleder

+45 51 63 26 52

Hvis du har spørgsmål om uddannelsesvalg og optagelse så kan du kontakte os på:
Telefon: 72 48 75 41
Mail: optagelse@kp.dk.

Kontakt eVejledning, hvis du har flere spørgsmål om optagelse på andre videregående uddannelser

Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-vejledningen.
E-mail: sikkermail-stu-su@kp.dk
Telefon: 72 48 75 42

Telefonen er åben mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-11.30 og tirsdag kl. 12.30-14.30.
Personlig henvendelse på Humletorvet 3, K3.09 kan kun ske efter aftale.

Du søger SU online på minSU: www.su.dk. Her kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge NemID.

Adresse

Sigurdsgade 26
2200 København N
E-mail: esu@kp.dk

Praktiske oplysninger

Bøger

Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.

Copydan

Hvis du ønsker adgang til scannet og kopieret undervisningsmateriale, kan du komme til at betale mellem 1.200 – 1.800 kr. i Copydan-afgift – det kan betales i rater.

Har du funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS). Få mere information om støttemuligheder på SPS’s hjemmeside eller kontakt SPS-vejlederen på den enkelte uddannelse.

Vi undersøger og evaluerer løbende studieforholdene på uddannelsen for at kunne dokumentere og optimere på en lang række forhold. Du kan læse de nyeste opgørelser fra uddannelsen her.