Gå til indhold

Er du i tvivl?

Få hjælp til at vælge din uddannelse her

Ledige pladser

Fra den 28. juli annoncerer vi evt. ledige pladser med studiestart til august/september 2021 på siden Ledige pladser

Nyhedsbrev

Hvem vil du være?

Test dig selv og find ud af, hvilken uddannelse der passer til dig

Interessevælger

Vælg en interesse og se hvilke mulige uddannelser vi har til dig.

10 gode råd

Vi har samlet 10 gode råd, når du skal vælge uddannelse.

student at university college copenhagen holding a bag

Mød de studerende

Vores studerende fortæller om deres studie og om vejen dertil.

Hvad er en professionsbachelor

Når du tager en professionsbacheloruddannelse, uddanner du dig til den virkelige verden, og du er klar til job, når du er færdig. Det tager 3½ år at gennemføre en professionsbachelor. Dog tager læreruddannelsen 4 år.

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, som kombinerer teoretisk undervisning med praktik. En professionsbachelor er typisk rettet mod en bestemt profession for eksempel lærer, sygeplejerske, jordemoder og lignende. Med en professionsbachelor kan du desuden læse videre på en overbygning, f.eks en kandidatuddannelse. Dimittender fra professionshøjskoler bliver både ansat i offentlige og private stillinger.

I løbet af studiet kommer alle studerende ud i praktik én eller flere gange. Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Du får testet din viden, og du bliver klogere på den verden, der venter på dig efter studiet.

På flere af vores uddannelser kommer du i praktik allerede tidligt i din studietid. Du får altså hurtigt en fornemmelse af, hvordan dit arbejdsliv bliver.

Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Den praksisnære undervisning er en forudsætning for et godt studieliv, og derfor foregår en del af undervisningen på Københavns Professionshøjskole i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler.

Du kommer næppe til at kede dig på Københavns Professionshøjskole – heller ikke når du får fri. På dit studiested er der masser af sociale og faglige aktiviteter, som du kan deltage i. Uddannelserne holder hver især en række traditionsrige fester i løbet af studieåret, fx semesterstartsfest og dimissionsfester, og hvert efterår afholdes en stor, fælles campusfestival for alle studerende på Københavns Professionshøjskole.

Sociale netværk og klubber

Der findes en lang række sociale netværk og klubber, som du som studerende kan blive en del af – socialudvalg, sportsudvalg, LGBTQ-forening, cafeudvalg, dramaklub, forum for religiøse minoriteter, friluftsudvalg osv. Klubberne arrangerer events, som alle studerende kan deltage i, fx foredrag, juleklip, filmklub og loppemarkeder. Kan du ikke lige få øje på en klub, der rammer netop dit behov? Så start en ny klub! Om der skal være basketballturnering i hallen eller fagligt foredrag i auditoriet, er op til dig som studerende. Københavns Professionshøjskole støtter op om studenterinitiativer, så der altid er plads til socialt samvær uden for undervisningslokalet.

Studiefaciliteter

Alle studerende har et nøglekort, som giver adgang til studiefaciliteterne alle ugens dage. Det giver bl.a. mulighed for at arbejde i grupper, øve sig på instrumenter, at tegne og male eller spille badminton uden for almindelig undervisningstid. Om sommeren hænger mange studerende ud i studiestedernes gårdhaver eller andre udendørsarealer for at slappe af eller arbejde sammen.

Studiecafe og fredagsbar

Hvert studiested har sin egen café eller bar, og som studerende på Københavns Professionshøjskole er du selvfølgelig velkommen til at gå på bar hopping på alle KP’s adresser. Fredagsbaren er et naturligt omdrejningspunkt, når ugens forløb på studiet skal vendes. Baren har åbent de fleste fredage, og her kan du hygge med dine medstuderende, lytte til god musik, tage et slag kort eller bordfodbold og tale sammen om stort og småt. Studiecafeerne drives af de studerende, og udover fredagsbar byder de også på en masse events, fx comedyaftener, quiz nights, gamingdage, koncerter og debatoplæg.

Det kan du læse hos os

Det handler ikke om, hvad du vil være, men hvem du vil være det for.

Er det dig?

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig.

E-mail: optagelse@kp.dk
Tlf.: 72 48 75 41