Gå til indhold

Nyelandsvej

Nyelandsvej 27 ligger lige i hjertet af Frederiksberg og er det eneste uddannelsessted på Købehavns Professionshøjskole, der kun huser én enkelt uddannelse, nemlig læreruddannelsen.

Med én enkelt uddannelse er Nyelandsvej lidt mindre – men også mere intim.

De lærerstuderende har et meget tæt fællesskab både studerende imellem, men også med undervisere og andre medarbejdere.

Lærerstuderende er generelt er kendt for at være meget socialt engagerede. Herunder er der en del af de foreninger og aktiviteter, der er placeret på Nyelandsvej. Mange af foreningerne har ”Fred” i navnet, da læreruddannelsen tidligere hed Frederiksberg Seminarium.

Hvad kan jeg læse?

På Nyelandsvej kan du kun læse til lærer:

Sociale aktiviteter

Ligesom på KP’s andre campusser, er der flere foreninger.

De sociale aktiviteter er i høj grad præget af de studerende. Hvis du ønsker at have en indflydelse på studielivet på Nyelandsvej, kan det derfor være en god idé, at du melder dig ind i en forening – eller du kan starte et nyt initiativ op!

Eksempler på sociale aktiviteter og foreninger på Nyelandsvej er:

  • Kultus

    Kultus er vores festudvalg!

    Her er plads til alle, der er klar på at trylle en fest frem.

    Vi har forskellige udvalg, som sørger for at alt spiller kl. 22, når resten af instituttet kommer til fest. Vi løfter i flok, og vi forventer derfor, at du er klar til at hjælpe dine medstuderende i festudvalget, så vi sammen kan give alle en fed oplevelse.

  • FredSIF

    Når du gerne vil dyrke sport men ikke ved, hvor du finder en makker til at spille badminton med, kan du undersøge FredSIF nærmere.

    Foreningen har fået en aftale på plads, hvor de har hallerne booket til diverse sportsaktiviteter om eftermiddagen hele ugen.

  • FredsJam

    Hvis du kan lide at hive et instrument frem eller synge dine lunger væk, så kan du tilmelde dig FredsJam.

    Her kan du som studerende bruge din tid i et øvelokale, når du ikke studerer. FredsJam spiller også gerne studiecaféerne op engang imellem.

  • Normbevidst Forum

    Normbevidst Forum for skole og læreruddannelse er et netværk opstartet af studerende og undervisere fra Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

    Normbevidst Forum søger at undersøge, oplyse om og forebygge tilsigtet såvel som utilsigtet diskrimination.

    Netværket er relevant for alle, der ønsker, at normbevidsthed skal være en del af den danske folkeskole.

Praktiske oplysninger

Såvel metrolinje M1 som M2 fra Nørreport eller Vanløse kører til Frederiksberg, og vi bor blot to minutters gang fra Frederiksberg Metrostation.

Du kan tage bus 30, 4A og 8A, som alle stopper i nærheden.

Campus Nyelandsvej har cykelstativer ud mod vejen.

Hvis du er i bil, kan du parkere ved den nærliggende overdækkede parkeringsplads. Derudover kan du parkere på gadeplan.

På alle KP’s adresser er der gode forhold for folk med handicap.

Der er bl.a. elevator, adgang for kørestole samt handicaptoiletter.

Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie. KP er røgfrit både inde og ude.

Vil du leje et lokale på campus, skal du kontakt Udlejningsservice.

Kontakt

Campus Nyelandsvej

Campus Nyelandsvej

Nyelandsvej 27-29
2000 Frederiksberg

+45 70 89 09 90