Gå til indhold
Sofaområde på Kronprinsesse Sofies Vej

Kronprinsesse Sofies Vej

Kronprinsesse Sofies Vej 35 ligger på Frederiksberg og tilbyder en enkelt uddannelse, socialrådgiveruddannelsen med 1.700 studerende. Bygningen, der oprindeligt var en fabrik, byder på en unik blanding af historie og modernitet.

To studerende, der interviewes om studielivet på Kronprinsesse Sofies Vej

Studieliv på Kronprinsesse Sofies Vej

Faglige og sociale aktiviteter

Studielivet byder på mere end bare at læse tykke bøger. Her er nogle eksempler på aktiviteter:

Ca. en gang om måneden afholder vi Social Friday, som byder på faglige oplæg med forskellige temaer.

Skolen er en demokratisk institution, som er organiseret med 11 forskellige råd og udvalg, hvor du kan få indflydelse på alt – lige fra buffeten i kantinen til nye studenterpolitiske tiltag.

“Varmestuen” er skolens festudvalg, der driver skolens fredagscafé og står for skolens fester. Varmestuen består af frivillige studerende fra alle semestre. Caféen har åbent hver fredag i skoleåret og er et godt sted at styrke både det sociale og faglige netværk. Besøg Varmestuen på Facebook.

Tutorerne skal være med til at sikre kontakten mellem dig og studerende fra de øvrige årgange. Tutorerne står desuden for at arrangere rusturen. Hvis du synes, at det kunne være sjovt selv at være tutor, så hold øje med opslag, der fortæller, hvornår næste tutorkursus afholdes.

Gennem Studielivspuljen er der hvert semester sat penge af til, at du som studerende kan søge midler til at igangsætte arrangementer af social og faglig karakter. Der er kun én regel, og det er at det skal være åbent for alle studerende på skolen.

Som studerende er du selv med til at præge studielivet, og ideer til aktiviteter er altid velkomne. Hvis du vil vide mere, kan du følge vores Facebook-side. Du kan også se nogle af de studerendes Instagram-billeder fra Kronprinsesse Sofies Vej.

Praktiske informationer

Offentlig transport

Følgende busser stopper i nærheden af Kronprinsesse Sofies Vej 35:

  • Bus 2A (Godthåbsvej/Aksel Møllers Have)
  • Bus 4A (Ndr. Fasanvej/Mariendalsvej)
  • Bus 18 (Falkoner Allé/Ågade)
  • Bus 67, 68 og 250S (Ågade/Jagtvej)

Derudover ligger den nyåbnede metrostation Nuuks Plads ca. 700 meter fra skolen.

Rygeregler

Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie. KP er røgfrit både inde og ude.

Læs mere om vores Rygeregler på KP

Kontakt

Socialrådgiveruddannelserne
Kronprinsesse Sofies vej 35
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 89 09 90
info@kp.dk
(OBS: Telefonnummer og e-mailadresse er til KP’s fælles reception og besvares af medarbejdere på flere adresser)