Gå til indhold

Professionspraksis

På uddannelsesretningen ’Professionspraksis’ får du styrket dine personlige og faglige kompetencer inden for dit særlige sundhedsfaglige fagfelt.

Det får du ud af uddannelsen

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse ’Professionspraksis’ er målrettet dig, som arbejder inden for et sundhedsfagligt praksisfelt, og som ønsker at opkvalificere og fordybe dig i et fagligt område. Du kan både tilegne dig ekstra kompetencer inden for din nuværende faglighed, dykke ned og specialisere dig eller bevæge dig i en ny faglig retning.

Når du vælger moduler inden for denne studieretning, vil du beskæftige dig med teorier og metoder til at undersøge, analysere og kvalificere et specialiseret område, der relaterer sig til udvikling af netop din sundhedsfaglige praksis. Der er derfor mange moduler at vælge imellem, og de er alle særligt designede til de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.

På uddannelsen styrker vi dine evner til at træffe og begrunde faglige beslutninger i en sundhedsfaglig professionspraksis. Du vil få redskaber til at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde samt iværksætte og deltage i udviklingsarbejde. Sammen sørger vi for, at der altid er en rød tråd imellem det faglige på studiet og den virkelighed, du møder i din egen daglige praksis.

Alle der gennemfører uddannelsen må anvende betegnelsen: SD i professionspraksis.

Uddannelsens opbygning

Hvis du ønsker at tage en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse, skal du gennemføre:

  • De to obligatoriske moduler på den sundhedsfaglige diplomuddannelse (15 ECTS)
  • Et obligatorisk modul inden for den valgte uddannelsesretning (10 ECTS)
  • Retningspecifikke valgmoduler inden for den valgte uddannelsesretning (minimum 10 ECTS)
  • Et antal valgfrie moduler fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse på 5 eller 10 ECTS-point (i alt 10 ECTS)
  • Et afgangsprojekt (15 ECTS)

Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset område.

Moduler

Retningsspecifikt obligatorisk modul

Retningsspecifikke valgmoduler

Obligatoriske moduler, sundhedsfaglig diplom

Praktiske oplysninger