Biomedicin og bioanalytisk fortolkning – Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Gennem dette tonede modul får du specialiserede kompetencer til at udføre og udvikle dit arbejde med organrelateret billed- og funktionsdiagnostik samt den nyeste viden inden for området.
Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen professionspraksis på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Dette tonede modul har fokus på udvalgte sygdomme og tilstande samt billed- og funktionsdiagnostiske undersøgelser og fortolkning med henblik på diagnostik og behandling.
Dette tonede modul har til formål at give dig specialiserede kompetencer til at sammenknytte din viden om udvalgte sygdomme og tilstande med billed- og funktionsdiagnostiske undersøgelsers resultater, fortolkning og kvalitet.
Derigennem styrkes dine kompetencer til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om diagnostik og behandling inden for det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske område.
Det får du ud af toningen
- fysiologiske, biokemiske og patofysiologiske mekanismer og årsagssammenhænge inden for udvalgte organsystemer og kan begrunde sammenhænge imellem udvalgte sygdomme og undersøgelsesmetoders fortolkning
- udvalgte, centrale nutidige og fremtidige billed- og funktionsdiagnostiske undersøgelser
- kvalitetssikring i relation til undersøgelsesmetoderne og kan bringe denne viden i spil i udviklingen inden for området
- hvordan du kan formulere, vurdere, begrunde og formidle bioanalytiske problemstillinger og handlemuligheder i forbindelse med diagnostik og behandling af udvalgte sygdomme og tilstande
Det faglige indhold
- Fysiologi, patofysiologi, anatomi, biokemi og diagnostik inden for centrale, udvalgte organsystemer. Herunder hjerte/kredsløb, lunger/respiration, nyrer/urinveje, CSN/hjerne samt knogler.
- Principper, opbygning, anvendelse og kvalitetssikring af udvalgt apparatur inden for nuklearmedicin – herunder gammakameraet, PET, CT og MR.
- Radioaktive lægemidler – eksisterende og ny samt lovgivning på området.
- Udvalgte fysiologiske undersøgelser – herunder kredsløbs- samt lungeundersøgelser.
- Cancerdiagnostik og behandling ved hjælp af billed- og funktionsdiagnostiske undersøgelser.
Målgruppe
For bioanalytikere, sygeplejersker og radiografer, der arbejder med billed- og funktionsdiagnostik inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, som ønsker specialiserede kompetencer inden for området.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Efterår 2026
Biomedicin og bioanalytisk fortolkning - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: