Gå til indhold
Mand med kittel arbejder i laboratorium

Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi

Styrk dine kompetencer til at analysere og løse komplekse, teknologiske og innovative problemstillinger inden for life science.

Nyhedsbrev

Det får du ud af uddannelsen

På den teknologiske diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi lærer du at analysere, vurdere og håndtere praktiske udfordringer med teknologisk og innovativt indhold – både i private virksomheder og i den offentlige sektor.

Uddannelsen styrker dine kompetencer inden for life science og klæder dig på til at arbejde i et område præget af høj kompleksitet og hastig teknologisk udvikling.

Du opnår et fagligt niveau, der giver adgang til nye opgaver inden for produktion, IT, forskning og udvikling, rådgivning samt kvalitetssikring – alle centrale funktioner i life science.

Hvem deltager?

Uddannelsen er for dig, der arbejder inden for kemisk, bioteknologisk og farmaceutisk produktion. Du er måske laborant, tekniker, procesteknolog eller bioanalytiker og ønsker at styrke dine evner til at varetage kemiteknologiske, analysetekniske og bioteknologiske funktioner i både den offentlige og den private sektor – kompetencer, der efterspørges bredt i Life Science‑branchen.

Uddannelsen er også relevant for dig, der er ingeniør, biolog eller lignende, som har brug for at få opdateret din viden på området i relation til life science-industrien.

Moduler

Hvis du ønsker at tage hele den teknologiske diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi, kan du læse mere om uddannelsens opbygning her.

Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker at opkvalificere dig inden for et særligt fagområde. Nedenfor kan du læse mere om de enkelte moduler.

Obligatoriske moduler

Valgmoduler

Øvrige valgmoduler

Du kan ikke tilmelde dig disse moduler direkte via hjemmesiden, men du har mulighed for at kontakte den faglige kontaktperson.

Her kan du læse mere om modulerne, og få information om hvornår de kan tilmeldes:

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Reaktionskinetik bl.a. reaktionstyper og reaktionsordner
  • Aktiveringsenergi og Arrhenius ligningen til bestemmelse af reaktionsparametre
  • Katalytiske reaktioner og tilhørende parametre
  • Elektrokemi, cellediagrammer, elektrolysecelle og galvaniske celler
  • Reduktionspotentialer, ligevægtskonstanter, reaktioners beliggenhed samt cellepotentialer (EMK)
  • Nernst-ligning, termodynamik, hovedsætninger, enthalpi, entropi, Gibbs energi, reaktioner
  • Spontane/ikke spontane reaktioner, varme, exoterme/endoterme, ligevægt, Hx- diagrammer

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Spektroskopiske metoder
  • IR, NMR og MS teknikker og tydning af kromatogrammer
  • Identifikation af kemiske strukturer
  • Vurdering af spektroskopiske data
  • Formidling af spektroskopiske analyser
  • Valg af passende analysemetoder
  • Håndtering af data fra flere teknikker
  • Samarbejde om spektroskopiske løsninger

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Matematiske elementer: algebra, funktioner, grafiske afbildninger, differential- og integralregning
  • Regneregler for bl.a. addition, multiplikation, brøk-, potens- og procentregning, samt rødder og logaritmer
  • 1., 2., og n-te gradsligninger, ligninger med to ubekendte, eksponentielle- og logaritmiske ligninger
  • Bestemmelse af definitionsmængde, værdimængde, regneforskrift, symmetrilinjer, faktorisering samt grafer
  • Lineære-, potens-, eksponential- og logaritmefunktioner samt andengradspolynomier
  • Stamfunktionen/arealberegninger til ovenstående funktioner samt produkter heraf

Der fokuseres på sammenhængen mellem de teoretiske beregninger og praktiske situationer, hvor de matematiske begreber kommer i anvendelse.

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Deskriptiv statistik bl.a. middelværdi, median, spredning, standardafvigelse, normalfordeling mm.
  • Parametriske metoder: Hypoteser, t-test, parret t-test og F-test (både 1-og 2-sidet)
  • Non-parametrisk fordelinger; uniform-, binominal- og poissonfordelinger
  • Non-parametriske tests, Chi i anden-test, Wilconxon signed rank test & Mann-Whitney U-test
  • Lineær regression, residualer, korrelation- determinationskoefficienten
  • Variansanalyse, Anova 1-sidet og 2-sidet og metodevalidering
  • Statistisk software bl.a. Excel og SAS

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Regulerings – og styringsteknikkers grundbegreber, teorier og metoder
  • Baggrunden for PID-regulering og PLC-simulering af PID-regulering
  • Styringssystemers egenskaber
  • Opbygning og anvendelse af reguleringssløjfer
  • Simplificering af problemstillinger for systemdrift
  • Praktiske regulator indstillingsmetode

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Biokemiske metoder til analyse, identifikation og separation
  • Egenskaber ved proteiner, DNA og andre biomolekyler
  • Vurdering af data fra chromatogrammer og grafisk materiale
  • Strukturel karakterisering af biokemiske molekyler
  • Formidling af biokemiske analyser til samarbejdspartnere
  • Valg af – og anvendelse af relevante analyseteknikker i praksis

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Lipiders opbygning, struktur og kemiske egenskaber samt forskellen på mættede og umættede fedtstoffer
  • Biologiske membraner og membrantransport
  • Carbohydrater og deres nomenklatur
  • Glykosidbindinger, stereokemi samt Fischer og Haworth projektioner
  • Nukleotider, nukleinsyrers struktur, DNA og RNA struktur samt RNA syntese
  • Aminosyrer, proteiners struktur og egenskaber, peptidbindinger, peptider og proteinsyntese
  • Enzymer (funktion og kinetik), coenzymer, inhibering samt betydning af pKa, pI, KM og Vmax
  • Metabolismer (Glykolysen, citronsyrecyklus)

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Cellers opbygning og funktion i prokaryote og eukaryote systemer
  • Organisering og funktion af organeller og cytoskelettet
  • Cellemembranens struktur, transport og regulering
  • DNA-struktur, replikation og proteinsyntese (transskription og translation)
  • Cellecyklus og mekanismer for regulering af cellecyklus
  • Den ekstracellulære matrix, junctions og stamcellers funktion
  • Udvalgte eksperimentelle metoder og deres anvendelse i bioteknologi (kloning, PCR, mikroskopi mv.)

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • De nyeste metoder inden for CRISPR og genredigering
  • Digital PCR (dPCR) og avancerede PCR-teknikker
  • Automatiserede ELISA-metoder og multiplex analyser
  • Flowcytometri, FACS og proteinoprensning
  • Avanceret fluorescens- og konfokalmikroskopi
  • Antistofproduktion og immunbaserede teknikker
  • Protein-ekspressionssystemer i forskellige organismer

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Engelske fagudtryk inden for kemi, laboratorie- og produktionsudstyr
  • Kommunikation af tekniske problemstillinger på engelsk
  • Redegørelse for laboratorie- og produktionstekniske sammenhænge
  • Læsning og forståelse af engelske artikler, manualer og procedurer
  • Selvstændig tilegnelse af viden fra engelsk fagsprogslitteratur
  • Samtale og refleksion om tekniske emner og begreber på engelsk
  • Brug af relevante bioteknologiske og kemiske termer i praksis

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Lægemidler, deres egenskaber, bivirkninger og doseringsprincipper
  • Receptorer og transportører, inkl. ionkanaler og G-protein koblede receptorer
  • Signaleringsveje og second messengers
  • Absorption, distribution, metabolisme og elimination (ADME)
  • Farmakodynamiske principper og deres anvendelse
  • Drug targets, agonister, antagonister og farmakokinetik (PK)
  • Medicinal kemisk udvikling, inkl. optimering af PK og PD
  • Drug discovery, SAR, kvalitetssikring og GMP

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Projekttyper; vandfaldsmodel, agil projektledelse samt ligheder og forskelle
  • Governance af forandrings projekter
  • Forandringsmodeller og teorier samt psykologi i forandringsprocesser
  • Ledelse af forandrings- samt udviklingsprocesser
  • Værktøjer til planlægning og gennemførsel af forandringer
  • Facilitering af processer og konfliktløsning
  • Håndtering af modstand mod forandringer
  • Anerkendende feedback og coaching

Det får du viden om

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Kvantitative analysemetoder og anvendelse af standarder
  • Valg af kvalitetssikringsmetoder
  • Vurdering af interferenser og bestemmelse af detektionsgrænser
  • Optimering af analytiske metoder for følsomhed
  • Prøveforberedelse for analytisk bestemmelse
  • Planlægning og evaluering af forsøgsserier

Det får du ud af modulet

  • Immunsystemets opbygning og funktion
  • Inflammation og medfødte signalveje
  • TCR, BCR og MHC i det adaptive forsvar
  • Immunologisk aktivering og hukommelse
  • Mekanismer bag allergi og autoimmunitet
  • Immunologiske teknikker som ELISA og FACS
  • Terapeutisk brug af antistoffer og CAR-T
  • Donorudvælgelse ved transplantation

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Grundlæggende begreber i IT, programmering og algoritmer
  • Introduktion til Python og praktisk anvendelse af programmering
  • Datastrukturer som lister, variabler, løkker og funktioner
  • Avancerede emner som fejlhåndtering, klasser, objekter og filhåndtering i Python
  • Dataanalyse med Pandas, Excel-filer og databaser
  • Anvendelse af libraries som NumPy, Matplotlib og SciPy
  • Introduktion til AI, machine learning og deep learning
  • Brug af sprogmodeller som ChatGPT i praksis

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Kvalitetsstyring og Kvalitetssystemer med afsæt i Kvalitetsstyringssystemer og Farmaceutisk kvalitetssystem (PQS) og GMP-regler
  • Godkendelse og implementering af kvalitetsstyringssystemer som GxP og ISO17025
  • Vedligeholdelse, selvinspektion og intern audit af kvalitetsstyringssystemer
  • Kvalitetsstyringssystem – ekstern godkendelse; inspektion, akkreditering og certificering
  • Kvalificering af udstyr og metodevalidering og produktionsmiljø
  • Mikrobiologisk kvalitetskontrol i levnedsmiddelproduktion
  • Lovgivning, krav tog kvalitetskontrol af levnedsmidler (HACCP)

Det får du ud af modulet

Modulet giver dig indsigt i og færdigheder inden for:

  • Mikrobiel vækst og vækstfaktorer, PH, Temperatur, Medie og ilt
  • Regulering af metabolisme, genetisk regulering, inducerbare kassetter
  • Bioreaktorer, design og styring
  • Støkiometriske ligninger for vækst og produktdannelse.
  • Kinetik for batch, fed-batch og kontinuerlige fermenteringer
  • Vurdering af forskellige enhedsoperationer til downstream processing

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Offentlig forvaltning og lovgivning samt vejledninger og handleplaner
  • CSR, ressourceoptimering i laboratorier og Laboratory Efficiency Assessment Framework (LEAF)
  • Bæredygtighed og grønne målsætninger
  • Miljøkemi og teknologi
  • Økosystemer og forureningsforebyggelse
  • Økotoksikologi, kemikalier toksicitet
  • Innovation, plastik og affaldshåndtering

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Miljøkemiske processer og deres betydning for god vandkvalitet
  • Analysemetoder til miljøfremmede stoffer i vandprøver
  • Masse- og energibalancer i relation til klimaforandringer
  • Udvalgte klimamodeller og deres anvendelse
  • Metoder til formidling af miljøteknologiske problemstillinger
  • Analyse og rensning af vandmiljøet
  • Ressourceanvendelse og dens betydning for miljøbeskyttelse
  • Samfundsaktuelle klima- og ressourceproblematikker

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Cellens biologiske processer bl.a. DNA-, RNA- og proteinsyntese
  • PCR, Real-Time PCR, primer design og molekylær kloning
  • Gene-editing, selection and down-stream analysis ( ZFN/CRISPR & FACS )
  • Udvalgte sekventeringsanalyser (Sanger-, NGS- og 3. generations) sekventering samt DNA-sekvensanalyse
  • Biologiske databaser (Ncbi BLAST)

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Grundlæggende stofgrupper og deres nomenklatur
  • Udvalgte reaktionstyper og reaktionsmekanismer
  • Enhedsoperationer i et synteselaboratorium
  • Egenskaber for stofgrupper ved syntesereaktioner
  • Valg af relevante udgangsstoffer og vurdering af syntesereaktioners forløb
  • Angivelse af syntesereaktioner i flere trin

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Projektstyring, målfastsættelse, tids- og ressourceplanlægning samt risikovurdering
  • Projektledelse, interessentanalyse, kommunikationsplan, projektorganisering
  • Teamledelse, gruppedynamik, sammensætning af teams
  • Kommunikation, motivationsteorier samt meningsskabelse (sensemaking) og situationsbestemt ledelse
  • Projekt portefølje med planlægning, prioritering, evaluering

Det får du ud af modulet

  • Proteiners struktur, foldning og funktion
  • Bioinformatikværktøjer som BLAST og UniProt
  • Analysemetoder som SDS-PAGE og kromatografi
  • Spektroskopi, NMR og massespektrometri
  • Fermentering og produktion af proteiner
  • Protein engineering og funktionel optimering
  • Rekombinante proteiner og brug af tags
  • Kvalitetssikring, forsøgsdesign og økonomiske aspekter ved bioteknologisk produktion.

Det får du ud af modulet

Modulet giver dig indsigt i og færdigheder indenfor:

  • Proteiners opløselighed
  • Kromatografi bl.a. bagsøglekromatografi
  • Koncentrationsbestemmelse af proteiner
  • Kvantitative proteinindholds bestemmelser og Enzym aktivitet
  • Fysiske egenskaber ved proteiner og deres påvirkning af oprensningen
  • Praktisk erfaring med proteinoprensning

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Organiske forbindelsers opbygning og navngivnings regler
  • Bindingstyper og orbitalteori
  • Vigtige elementer i kemiske reaktioner som polaritet og omlejring
  • Funktionelle gruppers egenskaber
  • Reaktionsmekanismer for udvalgte organiske reaktioner
  • Kemiske og fysiske egenskaber som opløselighed og polaritet
  • Nucleofile – og elektrofile reaktioner

Det får du ud af modulet

Du får teoretisk viden om og forståelse af:

  • Teknologiforståelse samt automatisering som begreb
  • Fordele og ulemper ved transformation af data mellem digitale systemer
  • Robot Process Automation (RPA), Internet of things (IOT), Industrial Industry of Things (IloT)
  • Robotteknologi, softwarerobotter samt forsøgsdesign og anvendelse af 3D print
  • Ergonomi, EGA, arbejdsfunktioner i forhold til ergonomi sat i relation til automatisering
  • Procesoptimering, effektivitet, betydning for ressourcer og økonomi

Det får du ud af modulet

Du får viden om og forståelse af:

  • Oprensningens forskellige faser
  • Parametres betydning for udbytte i bioteknologisk produktion
  • Egenskaber ved bio-produkter og valg af oprensningsstrategi
  • Udvælgelse og udførelse af oprensningsteknikker
  • Analysemetoder til kvantificering af produkter
  • Vurdering og begrundelse af metoder og resultater
  • Dimensionering af separationsprocesser i teknisk skala
  • Fagligt og tværfagligt samarbejde i kemisk og bioteknologisk produktion

Det får du ud af modulet

Modulet giver dig indsigt i og færdigheder inden for:

  • Forskellige oprensningsteknikker
  • Enhedsoperationer i et synteselaboratorium
  • Sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i laboratoriet
  • Udførelse af synteser efter forskrifter
  • Udførelse af oprensningsteknikker
  • Vurdering af renheden af fremstillede forbindelser
  • Formidling af synteseprocedurer til samarbejdspartnere
  • Planlægning og udførelse af syntesearbejde

Er du nysgerrig efter at få ny viden og nye kompetencer inden for din bioanalytiske praksis og udvikle dig fagligt?

Find andre relevante kurser:

Uddannelsens opbygning

Den teknologiske diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi er normeret til 60 ECTS-point, som svarer til et 1-årigt fuldtidsstudie. Uddannelsen tages på deltid over en årrække, og skal dog være afsluttet indenfor 6 år efter studiestart.

Hvis du ønsker at tage hele den teknologiske diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi, skal du gennemføre:

  • De 3 obligatoriske moduler (på hver 5 ECTS – i alt 15 ECTS)
  • Valgfrie moduler inden for fagområdet (svarende til mindst 15 ECTS og max. 30 ECTS)
  • Valgfrie moduler uden for fagområdet (højst 15 ECTS og kun, hvis du har valgt valgmoduler for mindre end 30 ECTS inden for retningen)
  • Afgangsprojektet, hvis emne skal ligge inden for uddannelsens fagområde (bioteknologi, procesteknologi og kemi) og samtidig afspejle uddannelsens valgte moduler (15 ECTS)

Fleksibel diplomuddannelse

Har du brug for at få sammensat en fleksibel diplomuddannelse, der har et særligt fagligt fokus?

Hvis din sammensætning ikke passer til en bestemt diplomuddannelse, kan vi sammensætte en løsning, der passer til dine behov. Kontakt studieadministrationen for at få udarbejdet en personlig uddannelsesplan sammen med en studievejleder.

Bemærk: Det koster 1000 kr. at få udarbejdet en fleksibel uddannelsesplan.

Studieadministration

Praktiske oplysninger

Kontakt

Charlotte Yttesen

Lektor

+45 51 38 03 62