Gå til indhold

Anvendt matematik

På modulet får du større viden om grundlæggende matematik, som du kan anvende til løsning af problemstillinger i forbindelse med analysearbejde og produktion inden for det bioteknologiske og procesteknologiske område.

Dette modul på 5 ECTS er en del af diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Det får du ud af modulet

  • forståelse af grundlæggende begreber inden for talbehandling
  • viden om og forståelse af matematiske begreber og deres anvendelse
  • opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller
  • anvende relevante matematiske modeller til forklaring af eksperimentelle data
  • vælge og begrunde relevante matematiske løsningsmodeller på praksisnære case
  • vurdere og formidle matematiske problemstillinger

Det faglige indhold

Grundlæggende matematiske discipliner inden for naturvidenskabelig basisviden:

  • talforståelse
  • ligninger
  • funktioner
  • grafiske afbildninger
  • differential- og integralregning

Målgruppe

Laboranter, teknikere, procesteknologer eller bioanalytikere

Eksamen

Modulet afsluttes med en 4 timers skriftlig eksamen.

Tilmelding

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

VIGTIGT!

Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.

Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.

Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.

Efterår 2024

Anvendt matematik

Start- og slutdato

Efterår 2024

Tilmeldingsfrist

15.07.24

Pris

Annonceres senere

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Nummer

0550410

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00

Charlotte Yttesen

Lektor

+45 51 38 03 62