Gå til indhold
En kvinde og en mand griner og taler sammen i en sofa.

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis

Få kompetencer til at løse tværfaglige opgaver i social- og sundhedssektoren og styrk din faglige praksis.

Om akademiuddannelsen i sundhedspraksis

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis giver dig kompetencer til at varetage nye og mere komplekse opgaver inden for det sundhedsfaglige område.

Du kobler din praktiske erfaring med ny teori og viden, så du kan styrke kvaliteten af dit daglige arbejde.

Undervisningen tager udgangspunkt i praksis, og på alle moduler arbejder du med metoder og værktøjer, som du kan anvende direkte i dit arbejde.

Uddannelsen er også en investering i din fremtid. Den giver dig adgang til videreuddannelse på diplomniveau. Gennemfører du hele uddannelsen, kan du varetage afgrænsede specialist- eller mellemlederfunktioner inden for social-, sundheds- eller det pædagogiske område.

Hvem deltager?

Uddannelsen er relevant for dig, der arbejder inden for:

  • social- og sundhedsområdet
  • det pædagogiske område.

Sådan er akademiuddannelsen i sundhedspraksis bygget op

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis svarer til ét årsværk (60 ECTS) og gennemføres som deltidsuddannelse.

For at afslutte uddannelsen skal du bestå:

  • 2 obligatoriske moduler
  • 3 valgfrie moduler
  • 1 afgangsprojekt

Du kan vælge at tage enkelte moduler eller gennemføre hele uddannelsen. Vælger du hele uddannelsen, anbefales et treårigt deltidsforløb.

Du har desuden mulighed for at vælge ét af de valgfrie moduler fra en anden akademiuddannelse.

Et typisk studieforløb kan se sådan ud:

  • 1.semester: Obligatorisk modul
  • 2.semester: Obligatorisk modul
  • 3. semester: Valgfrit modul
  • 4. semester: Valgfrit modul
  • 5. semester: Valgfrit modul
  • 6. Afgangsprojekt (kan gennemføres på heltid)

Du kan læse mere om uddannelsens opbygning og indhold i studieordningen.

Fleksibel akademiuddannelse

Vil du sammensætte et uddannelsesforløb med et særligt fagligt fokus, kan du søge om en fleksibel akademiuddannelse.

Sammen med studieadministrationen kan du få udarbejdet en personlig uddannelsesplan, hvis dit ønskede forløb ikke matcher en eksisterende akademiuddannelse.

Kontakt studieadministrationen på stu-vu@kp.dk for at høre mere.

Bemærk: Det koster 1.000 kr. at få udarbejdet en personlig uddannelsesplan.

Skræddersyet kompetenceudvikling

Vi skræddersyr kompetenceudviklingsforløb, så de passer til jeres behov. Fra korte kurser og oplæg til forløb over længere tid med sparring helt tæt på jeres praksis.

Moduler

Obligatoriske moduler

Valgfrie moduler

Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål om adgangskrav, ansøgning, optagelse eller uddannelsen generelt, er du velkommen til at kontakte Studieservice.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Adgangskrav

For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • en relevant erhvervsuddannelse
  • en relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • en gymnasial uddannelse
  • en anden relevant uddannelse på samme niveau eller højere

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter din adgangsgivende uddannelse.

Du behøver ikke være i job, når du starter. Du skal dog kunne inddrage erfaringer fra din praksis i undervisningen.

Erhvervserfaring, som du har opnået samtidig med en relevant erhvervsuddannelse, kan indgå i vurderingen af adgangskravene.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, kan du kontakte Studieservice.

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online via knappen Tilmeld på det modul, du ønsker at tage.

Når du søger, skal du vedhæfte dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Det kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen fremgår af det enkelte modul.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser helt frem til studiestart.

Hvis modulet fortsat har en Ansøg-knap efter ansøgningsfristen, er der stadig ledige pladser. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Hvornår får jeg svar?

Du modtager svar i Digital Post efter ansøgningsfristens udløb.

Der kan gå op til fire uger, før du modtager svar på din ansøgning.

Afmelding

Afmelding til en aktivitet skal ske skriftligt til Studieservice og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for den pågældende aktivitet.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for den pågældende aktivitet – dog har du mulighed for følgende inden aktivitetens start:
    • at give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • at sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten pga. sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. afmelding.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du gerne skifte fra én aktivitet til en anden?

Vi hjælper dig gerne – her er, hvad du skal gøre:

  • Hvis der er mere end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice og tilmeld dig den ønskede aktivitet via www.kp.dk
  • Hvis der er mindre end 4 uger til den pågældende aktivitet starter:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal henvende dig skriftligt til Studieservice på stu-vu@kp.dk – oplys nummer og/eller titel på aktiviteten i din mail.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe.

Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Betaling

Når du er optaget, sender vi en faktura til den betaler, du har angivet i ansøgningen.

Når betalingen er registreret, kan du:

  • deltage i undervisningen
  • modtage vejledning
  • gå til eksamen
  • deltage i studiestøttende aktiviteter

Priser

Akademiuddannelserne udbydes under Lov om Åben Uddannelse med deltagerbetaling.

Prisen fremgår af det enkelte modul.

Prisen dækker:

  • undervisning
  • vejledning
  • eksamen

Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.

Den regionale kompetencefond

Du kan søge støtte på op til 30.000 kr. fra Den Regionale Kompetencefond til kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Fonden er relevant for dig, hvis du er ansat på en overenskomst eller aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en af følgende organisationer:

  • Dansk Socialrådgiverforening
  • FOA – Fag og Arbejde
  • HK Kommunal
  • Dansk Metal/håndværkerorganisationerne,
  • Socialpædagogerne
  • Teknisk Landsforbund
  • 3F Fagligt Fælles Forbund
  • Maskinmestrenes Forening
  • Konstruktørforeningen.

Den statslige kompetencefond

Du kan søge den statslige kompetencefond, hvis du er omfattet af fællesoverenskomsterne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) eller Finansministeriet og Akademikerne.

Du kan også søge, hvis du er ansat i staten på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

Omstillingsfonden

Du kan søge Omstillingsfonden om op til 10.000 kr. årligt til at opkvalificere dig.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Få oplysninger og vejledning om SVU på www.svu.dk

Merit kan søges på baggrund af dokumenterede beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse.

Uddannelseselementerne skal svare til hinanden med hensyn til omfang, indhold og niveau.

Du kan kun søge merit for et helt modul og du kan ikke søge merit for et afgangsprojekt.

Du kan først søge om merit når du er optaget på en akademi- eller diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Hvis du er optaget på en uddannelse kan du få mere information på intranettet.

Udenlandske uddannelser

Hvis der er tale om udenlandske uddannelser, henvises til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Vi kan ikke behandle en meritansøgning vedrørende en udenlandsk uddannelse, uden at denne først er blevet vurderet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

En realkompetencevurdering (RKV) er en proces bestående af en række forskellige trin, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse eller et modul i uddannelsen.

Dine reelle kompetencer består af de færdigheder, som du har fra dit arbejdsliv, din skolegang, dine kurser og dit fritidsliv.

Du kan få vurderet dine reelle kompetencer på tre måder:

  • I forhold til få adgang til en uddannelse (adgangsbevis)
  • I forhold til at få godskrevet et modul (kompetencebevis)
  • I forhold til at få godskrevet en hel uddannelse (uddannelsesbevis)

En akademi- eller diplomuddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette jævnfør gældende bekendtgørelse.

Du kan tidligst søge om dispensation efter dit 5. studieår – forudsat, at der reelt ikke længere er mulighed for, at du kan gennemføre inden for de 6 år.

I vurderingen indgår om en evt. dispensation kan imødekommes uden, at uddannelsens aktualitet og kvalitet forringes, samt om der er tale om usædvanlige og uforudsete omstændigheder, der er uden for din kontrol.

Eksempler på omstændigheder, der kan begrunde en dispensation kan være sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.

Det er gratis at søge om dispensation fra 6 års reglen, og du skal forvente en sagsbehandling på ca. 4 uger fra vi har modtaget din ansøgning. Bemærk dog, at der i forbindelse med helligdage og ferier kan være længere sagsbehandlingstid.

Studiestart

Startdatoen for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk

Hvad er ECTS?

ECTS-point er en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden og ikke uddannelsesforløbets sværhedsgrad.

Hvert modul i en uddannelse tildeles et antal point, som udtrykker den arbejdsindsats, vi vurderer, at du som studerende skal yde for at gennemføre det enkelte modul.

  • 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår.
  • 10 ECTS-point svarer til 275 timers arbejde.
  • 5 ECTS-point svarer til 137,5 timers arbejde.

Studiestøttende aktiviteter

Som studerende på Københavns Professionshøjskoles akademi- og diplomuddannelser har du mulighed for gratis at deltage i en række studiestøttende aktiviteter i forbindelse med dit studie.

Du kan vælge ét eller flere kurser efter behov på det tidspunkt i studiet, hvor det er relevant for dig.

Du må deltage på en hvilken som helst af de mulige lokationer, uanset hvor du normalt har undervisning.

Deltagelse i aktiviteterne kræver, at vi har modtaget betaling for din deltagelse i modulundervisningen i det pågældende semester.

Studiemiljø

På KP tilbyder vi en lang række faciliteter og muligheder til dig i forbindelse med din uddannelse.

Undervisningssted

Undervisningsstedet for hvert enkelt modul fremgår af modulbeskrivelsen.

Hovedparten af vores undervisning finder sted på Tagensvej 18 i København, men du kan også tage nogle akademi- og diplommoduler på Campus Carlsberg i København og på Campus Hillerød, hvor du også kan læse hele diplomuddannelsen i ledelse.

På uddannelsesstedet er der studieområder med læsefaciliteter og gruppearbejdspladser, så I kan rykke ud af undervisningslokalet eller arbejde før eller efter undervisningen.

Videreuddannelsens campus på Tagensvej 18 er udelukkende for studerende på diplom- og akademiuddannelser.

Biblioteket

Biblioteket udlåner og formidler viden om litteratur, og bibliotekets medarbejdere hjælper gerne.

Studiestøttende aktiviteter

KP tilbyder forskellige gratis studiestøttende kurser til akademi- og diplomstuderende.

Hvis du ønsker at tilmelde dig en prøve, som du tidligere har været tilmeldt, men ikke har gennemført, skal du gøre det ved at sende os en mail på stu-vu@kp.dk

I mailen skal du oplyse modulets titel, hvornår du var tilmeldt og dit studienummer.

Du vil herefter blive kontaktet af den studieadministrative koordinator for det pågældende modul med oplysninger om, hvornår du kan komme til en ny prøve.