Gå til indhold

Studiestøttende kurser

Studerende på Københavns Professionshøjskoles akademi- og diplomuddannelser har mulighed for gratis at deltage i en række studiestøttende aktiviteter i forbindelse med deres studie.

Du kan vælge ét eller flere kurser efter behov på det tidspunkt i studiet, hvor det er relevant for dig. Deltagelse i aktiviteterne kræver, at der er modtaget betaling for anden modulundervisning i det pågældende semester.

Du tilmelder dig kurserne ved at klikke dig ind på linket til det konkrete kursus nedenfor. På næste side finder du tilmeldingslinket, trykker “Ansøg” og udfylder den elektroniske tilmeldingsformular.

Vi optager efter “først-til-mølle”-princippet.

Studiestøtte til afgangsprojekt

Hvis du er studerende på en af følgende uddannelser på Københavns Professionshøjskole, kan du få gratis studiestøtte til dit afgangsprojekt:

  • Den pædagogiske diplomuddannelse
  • Den erhvervspædagogiske diplomuddannelse
  • Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning