Gå til indhold
Undervisning i klasselokale

Sådan hjælper du ukrainske elever ind i skolens fællesskaber

Ny rapport viser, at mange ukrainske elever oplever ensomhed og mobning i skolen, og overgangen til almenklassen er for mange en sårbar proces. Som lærer spiller du en vigtig rolle i dine elevers trivsel og læring. Få her små greb til din undervisning, der gør en stor forskel for dine flersprogede elever.

Næsten hver fjerde ukrainske skoleelev mistrives i folkeskolen. Det er markant flere end de øvrige elever. I skoleåret 2024/2025 havde 22,5 pct. af de ukrainske elever i udskolingen lav skoletrivsel, mens det gjaldt 14,5 pct. af de andre elever. Og billedet gentager sig, uanset om man ser på mellemtrinet eller udskolingen.

Det er en af de triste konklusioner, som Børns Vilkår serverer i rapporten ’Trives unge ukrainske skoleelever?’, som udkom tidligere i år.

Skolen må gøre noget ved det. Politikerne må gøre noget ved det. Men du som lærer kan også gøre den store forskel i din undervisning. Det er helt afgørende for den enkelte elev, hvad der foregår i undervisningen. Har eleverne deltagelsesmuligheder? Føler de sig set og hørt med alt det de bringer ind i klassen: Flersproglige kompetencer, deres interesser, viden om verden og forventninger til deres liv? For at de flersprogede elever kan trives og lære, er det nødvendigt at bliver set og hørt.

Rapporten giver gode råd til politikere, kommuner og skoleledere. Men hvad med dig, der står i klasselokalet og møder de ukrainske elever hver eneste dag, når du underviser? Det er jo dér mange af deltagelsesmulighederne opstår.

Portræt af Sophie

Dansk som andetsprog

Uddannelsesretningen ’Dansk som andetsprog’ er for dig, der vil arbejde professionelt med flersprogede børn, unge og voksnes læring.

Tag diplomretningen

Hvis du selv underviser flersprogede elever og nogle gange kan føle dig lidt alene med opgaven eller i tvivl om, hvordan du bedst griber den an, så håber vi, du ved, at:

  1. Svære opgaver løses i fællesskab

    Det er en svær opgave! Der er mange faktorer der spiller ind, og gør det svært for elever fra krigsramte områder eller med andre former for migrationsstress i familien at gå i skole i Danmark. Det er ikke din skyld. Men der er hjælp at hente gennem faglig opkvalificering, samarbejde med dansk som andetsprogsvejledere eller andre resursepersoner på din skole eller i kommunen. Det er ikke en opgave, du kan løse alene.

  2. Små tiltag kan have stor effekt

    Der er meget, du kan gøre. Start med at lukke flere sprog gradvist ind i din praksis. Det er afgørende for eleverne at udnytte – og ikke undertrykke – resurser i læringen. Skab jævnligt stilhed i klassen, så eleverne får mulighed for at tænke over det, der er sagt eller sket. En tænkepause skaber plads til at bruge alle sine sprog. Sæt gerne elever med samme sprog sammen. Eleverne kan gentage med egne ord, hvad de netop har hørt og tale om indholdet på deres stærkeste sprog. De kan dele deres egne tanker eller eksempler, eller de kan formulere spørgsmål til dig, hinanden eller en tekst. Støt eleverne i at notere relevante ord og forklaringer på en måde, som hjælper dem til at forstå og fastholde stoffet.

  3. Det vigtigste er at være en del af et fællesskab

    Du kan støtte både de nyankomne og de øvrige elever ved at definere makkerpar, grupper, buddies osv. og tydeliggøre den opgave, man er fælles om. Giv en afgrænset tid og en klar opgave, og lad eleverne arbejde sammen om noget, der er relevant for dem. Tal med den nyankomne elev hver dag.

Få inspiration til skole og læring

Alle artikler om skole og læring

Læs flere faglige artikler – og hold dig opdateret med ny viden inden for dit fagområde:

Kontakt

Mette Ginman

Lektor

+45 41 89 71 63

Helene Thise

Lektor

+45 41 89 85 75