Styrk samarbejdet om sprog i overgangen mellem daginstitution og skole

Tekst: Peter Holm Andersen, nyhedsbrevsredaktør for KP’s nyhedsbrev.

Mange børn og unge oplever en stejl læringskurve i deres skoletid; fra de begynder i 0. klasse til de står med afgangsbeviset i hånden 10 år efter. Men der findes selvfølgelig også elever, som føler sig mere udfordret end gennemsnittet, når de i indskolingen skal fortælle, hvad de har lavet i weekenden, eller hvordan de har regnet et regnestykke ud. Det er der ikke noget nyt i.

Men at størrelsen af børns ordforråd i vuggestuealderen er en god indikator på, hvilke karakterer han eller hun ender med at få i 9. klasse; “det er en viden som er værd at bemærke og planlægge ud fra som kommune eller som leder på en skole eller i en daginstitution. Det handler om at sætte ind tidligt med sprogligudvikling – dvs. samarbejde på tværs af daginstitutioner og skoler og have en strategi på området, så flere børn og unge får de mest optimale læringsbetingelser i skolen,” siger Charlotte Øhrstrøm, lektor på Københavns Professionshøjskole.

Jo større ordforråd, jo bedre karakterer

Forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at pædagoger i daginstitutioner har gode muligheder for at se, hvilke børn der kommer til at klare sig bedre end andre i grundskolen. Børns ordforråd i vuggestuealderen kan nemlig forudsige, hvor gode karakterer de får i 9. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Jo større ordforråd, jo bedre karakterer.

Et godt ordforråd betyder, at det er nemmere for den enkelte at forstå og tilegne sig ny viden om verden og dermed at følge med i undervisningen. Et godt ordforråd giver også bedre mulighed for at udvikle sociale kompetencer og dermed at indgå i forskellige fællesskaber i både daginstitutionen og i skolen– og det har en betydning for trivslen.

Med den viden i tankerne: Hvordan skaber vi så et godt sprogudviklende samarbejde mellem lærere og pædagoger – mellem skolen og daginstitutionen? Et samarbejde, der skaber et sprogmiljø, som stimulerer børnene i daginstitutionen og gør det nemmere for lærerne at tage over og fortsætte arbejdet, når de begynder på fx Søndermarksskolen i Slagelse.

Lavt ordforråd blandt elever i 0. klasse

Spørgsmålet for oven har Henrik Hallig – skoleleder på Søndermarksskolen – i en længere periode drøftet og samarbejdet med lærere og pædagoger fra indskolingen om, da de for nogle år tilbage begyndte at erfare, at noget havde forandret sig på skolen: Børnene, som de fik ind i 0. klasse og i SFO’en, havde et ordforråd og sproglige evner, som var mindre udviklet end tidligere.

”Lærerne og pædagogerne begyndte at bruge mere tid på at arbejde med børnenes sprog. De var nødt til at prioritere det. Vi fik dårligere sprogtests, når vi udførte vores screeninger, og lærerne var oftere udfordrede, når de skulle forklare gruppen af elever helt basale begreber og vendinger. Vi var nødt til at gøre et eller andet for at flytte de her børn, og vi forstod hurtigt, at det måtte gøres i et samarbejde med dem, der leverer dem til os – altså daginstitutionerne”, siger Henrik Hallig.

Nyt tværgående samarbejde om sproglig udvikling

Erfaringen fra praksis og screeningerne blev startskuddet for et nyt samarbejde mellem Søndermarksskolen, daginstitutioner og SFO’en om, hvordan de på tværs kan arbejde mere struktureret med sprogudvikling. De ville have en bedre overgang fra daginstitution til skole, så børnene kunne opleve en kontinuitet. Dvs. det sprogmiljø, som børnene oplever i daginstitutionen, skal de også have i skolen og i SFO’en.

Pædagogerne i børnehaverne har tidligere arbejdet med sprogudvikling, men det var ikke synkroniseret med skolens måde at arbejde med emnet på. Det var derfor nødvendigt at formalisere arbejdet, så det var en struktureret del af brobygningsarbejdet mellem institutionerne.

”Vi skulle have en fælles viden og forståelse for hinandens virkeligheder. Vi skulle som skole have en forståelse for de vilkår, der er i daginstitutionen. Daginstitutionen skulle have en forståelse for den virkelighed, der er, når børnene lander i 0. klasse hos os. Hvordan vi i grundskolen arbejder videre med sproget og med børnene. Og sammen skulle vi finde ud af, hvordan vi gør det mere synkroniseret fremadrettet”, forklarer Henrik Hallig.

Vi har en fælles forståelse for, hvad der virker

Det tværinstitutionelle samarbejde om sprogligudvikling begyndte i 2022, og skolelederen fra Søndermarksskolen kan i dag se, at der er sket en udvikling. De er ikke kommet i mål, men de er på vej.

Der er blevet skabt et sprogmiljø og en kultur på tværs af institutionerne, som har en mere systematisk tilgang til sproglig udvikling end tidligere, og der er kommet et stærkt fokus på overgangen mellem institutionerne.

”Der er en enorm energi i at involvere daginstitutionerne – sætte pædagogerne, som arbejder med børns sproglig udvikling, sammen med indskolingslærerne og pædagogerne fra SFO’en. Vi opnår væsentligt mere ved at synkronisere indsatsen. Der er fx ikke et videnstab på samme måde, som jeg tidligere har oplevet det. Børnene oplever ikke, at nu skal de begynde forfra, når de begynder i skole – at dér gør de tingene på en anden måde. Der er en kontinuitet i det sproglige arbejde fra daginstitutionen og ind i skolen. Vi har i dag et fælles og professionelt sprog og en fælles faglighed om sproglig udvikling. Vi har en fælles forståelse for, hvad der virker.” afslutter Henrik Hallig.