Demens
På uddannelsesretningen ’Demens’ styrker du din faglighed i arbejdet med borgere med demens, pårørende og samarbejdspartnere.
Det får du ud af uddannelsen
Er du demenskoordinator – eller ønsker du at blive det? Arbejder du på demensområdet og ønsker du at videreudvikle dine kompetencer inden for området?
Så er den sociale diplomuddannelse ’Demens’ noget for dig. Her udvikler du din faglighed i arbejdet med borgere med demens og tilegner dig specialviden til at kunne indgå som demenskoordinator og/eller ressourceperson.
Med uddannelsen udvikler du dine færdigheder og kompetencer til:
- at varetage opgaver og udviklingsfunktioner i arbejdet med borgere med demens, pårørende og samarbejdspartnere.
- At arbejde med personcentreret omsorg, rehabilitering og borgerinddragelse
- At analysere og håndtere komplekse situationer i praksis
- At anvende etiske og juridiske perspektiver i arbejdet med borgere med demens, fagpersoner og de pårørende.
- At koordinere og udvikle tværsektorielt samarbejde
Alle der gennemfører uddannelsen må anvende betegnelsen: SocD i demens
Uddannelsens opbygning
Hvis du ønsker at tage en hel diplomuddannelse, skal du gennemføre:
- De retningsspecifikke moduler (20 ECTS)
- De obligatoriske moduler (15 ECTS)
- Valgfrit modul (10 ECTS, eller to små valgfrie moduler på hver 5 ECTS)
- Afgangsprojektet (15 ECTS)
Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset område.
Når du gennemfører de to retningsspecifikke moduler, kvalificerer du dig til optagelse i demenskoordinatorforeningen DKDK.
Moduler
Retningsspecifikke moduler
Obligatoriske moduler
Valgfrie moduler
Vi anbefaler nedenstående valgfrie modul, men du kan vælge frit blandt alle valgfrie moduler på den sociale diplomuddannelse eller andre diplomuddannelser. For mange studerende giver det også mening at kombinere med moduler fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse.