Videnskabsteori og socialt arbejde
På dette modul arbejdes med de grundlæggende videnskabsteoretiske grundtraditioner.
Dette modul på 10 ECTS er en del af den sociale diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Om modulet
Målet er, at du som studerende lærer at forbinde videnskabelig analyse og refleksion med konkrete socialfaglige problemstillinger i praksis. Modulet er obligatorisk, hvis du ønsker en fuld social diplomuddannelse, og vi anbefaler, at du gennemfører det i starten af uddannelsesforløbet eller som det første af de to obligatoriske moduler på uddannelsen.
Det faglige indhold
- Videnskabsteoretiske grundtraditioner med fokus på socialt arbejdes kundskabsgrundlag
- Videnskab og refleksivitet
- Sammenhænge mellem professionel viden, magt og etik
- Professionsrelevant forskning
Målgruppe
Modulet henvender sig til studerende på den sociale diplomuddannelse såsom sagsbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker eller ergoterapeuter inden for psykiatrien, det specialiserede socialområde eller beskæftigelsesområdet.
Praktiske oplysninger
Modulet udbydes både i foråret og i efteråret.
Tilmelding
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Forår 2024
Videnskabsteori og socialt arbejde
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Ledighed
Nummer
Pris
Hvor
Hvornår
ECTS
Efterår 2024
Videnskabsteori og socialt arbejde
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Ledighed
Nummer
Pris
Hvor
Hvornår
ECTS
Forår 2025
Videnskabsteori og socialt arbejde
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Ledighed
Nummer
Pris
Hvor
ECTS
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.
Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk
Åbningstider
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00
Onsdag: kl. 11.00-14.00