Gå til indhold
Studerende i musiklokale

Uddannelser

Tag en uddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP).

Uddannelser

Hvilken uddannelse skal du vælge?

På Københavns Professionshøjskole har vi 23 forskellige uddannelser til dig, der gerne vil kombinere teori med praktik.

Kvote 1 eller kvote 2

Her ser du vores videregående uddannelser, som du kan søge optagelse på via kvote 1 eller kvote 2.

Andre adgangskrav

Her ser du vores uddannelser – overbygning, merit- og erhvervsuddannelse (EUD) – med andre adgangskrav end i kvote 1 og kvote 2.

Studieliv på KP

Ofte stillede spørgsmål

Når du tager en professionsbacheloruddannelse, uddanner du dig til den virkelige verden, og du er klar til job, når du er færdig.

Det tager 3½ år at gennemføre en professionsbachelor. Dog tager læreruddannelsen 4 år.

En professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, som kombinerer teoretisk undervisning med praktik.

En professionsbachelor er typisk rettet mod en bestemt profession for eksempel lærer, sygeplejerske, jordemoder og lignende.

Med en professionsbachelor kan du desuden læse videre på en overbygning, f.eks en kandidatuddannelse.

Dimittender fra professionshøjskoler bliver både ansat i offentlige og private stillinger.

I løbet af studiet kommer alle studerende ud i praktik én eller flere gange.

Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Du får testet din viden, og du bliver klogere på den verden, der venter på dig efter studiet.

På flere af vores uddannelser kommer du i praktik allerede tidligt i din studietid. Du får altså hurtigt en fornemmelse af, hvordan dit arbejdsliv bliver.

Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til.

Den praksisnære undervisning er en forudsætning for et godt studieliv, og derfor foregår en del af undervisningen på Københavns Professionshøjskole i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler.

Du kommer næppe til at kede dig på Københavns Professionshøjskole – heller ikke når du får fri. På dit studiested er der masser af sociale og faglige aktiviteter, som du kan deltage i.

Uddannelserne holder hver især en række traditionsrige fester i løbet af studieåret, fx semesterstartsfest og dimissionsfester, og hvert efterår afholdes en stor, fælles campusfestival for alle studerende på Københavns Professionshøjskole.

Sociale netværk og klubber

Der findes en lang række sociale netværk og klubber, som du som studerende kan blive en del af, f.eks.

  • socialudvalg
  • sportsudvalg
  • LGBTQ-forening
  • cafeudvalg
  • dramaklub
  • forum for religiøse minoriteter,
  • friluftsudvalg
  • osv.

Klubberne arrangerer events, som alle studerende kan deltage i, fx foredrag, juleklip, filmklub og loppemarkeder.

Kan du ikke lige få øje på en klub, der rammer netop dit behov? Så start en ny klub! Om der skal være basketballturnering i hallen eller fagligt foredrag i auditoriet, er op til dig som studerende.

Københavns Professionshøjskole støtter op om studenterinitiativer, så der altid er plads til socialt samvær uden for undervisningslokalet.

Studiefaciliteter

Alle studerende har et nøglekort, som giver adgang til studiefaciliteterne alle ugens dage. Det giver bl.a. mulighed for at arbejde i grupper, øve sig på instrumenter, at tegne og male eller spille badminton uden for almindelig undervisningstid.

Om sommeren hænger mange studerende ud i studiestedernes gårdhaver eller andre udendørsarealer for at slappe af eller arbejde sammen.

Studiecafé

Hvert studiested har sin egen studiecaféen, og som studerende på Københavns Professionshøjskole er du selvfølgelig velkommen til at besøge studiecaféerne alle KP’s adresser.

Om fredagen er studiecaféen et naturligt omdrejningspunkt, når ugens forløb på studiet skal vendes. Baren har åbent de fleste fredage, og her kan du hygge med dine medstuderende, lytte til god musik, tage et slag kort eller bordfodbold og tale sammen om stort og småt.

Studiecaféerne drives af de studerende, og udover fredagsbar byder de også på en masse events, fx comedyaftener, quiz nights, gamingdage, koncerter og debatoplæg.