AI er ikke længere et eksperiment – det er et ledelsesansvar

Siden 2. februar 2025 har EU’s AI-forordning gjort én ting krystalklar: Offentlige organisationer har pligt til at sikre, at deres medarbejdere besidder tilstrækkelige AI-kompetencer.

Det er ikke et tilbud. Det er ikke et udviklingsprojekt. Det er et juridisk ansvar, og alligevel er billedet i dag alt andet end klart.

Lovgivningen siger ikke præcist, hvilke kompetencer medarbejdere skal have, eller hvordan organisationer skal løfte opgaven. Men det fritager ikke ledelserne for ansvar – tværtimod. For i praksis betyder det, at organisationerne selv skal definere niveau, retning og tempo. Og her begynder udfordringerne.

Min erfaring fra undervisning i offentlige organisationer viser et meget broget landskab. Nogle steder er AI-indsatsen placeret i it-afdelingen, som styrer adgang og tilbyder interne kurser. Andre steder går man længere og lærer medarbejdere at udvikle egne AI-agenter. Samtidig findes der organisationer, der helt forbyder brugen af AI – og andre, hvor det reelt er det vilde vest, hvor medarbejdere optager møder på private enheder og anvender AI uden blik for forvaltningsret, databeskyttelse og gældende regler.

Det er ikke holdbart. For AI-kompetencer handler ikke kun om teknik. Det handler om dømmekraft. Medarbejdere skal kunne forstå, hvad AI er – og hvad det ikke er. De skal kunne gennemskue bias, forholde sig kritisk til output, navigere i juridiske rammer og håndtere etiske dilemmaer. Samtidig skal de kunne bruge teknologien konkret i deres faglige praksis.

Det kræver ledelse. Derfor bør offentlige organisationer nu tage næste skridt og etablere en tydelig AI-governance. Ikke som et it-projekt, men som en organisatorisk prioritet. Det kan begynde enkelt: Udpeg AI-ambassadører, formulér klare retningslinjer og gør AI-kompetencer til en del af den løbende kompetenceudvikling – fx i MUS-samtaler. Og vigtigst: Gør det praksisnært.

Når medarbejdere arbejder konkret med fx promptskrivning i deres egne opgaver, bliver det tydeligt, at generativ AI ikke kommer til at erstatte dem, men derimod kommer til at fungere som et støtteværktøj i medarbejdernes løsning af arbejdsopgaverne.

For AI erstatter ikke den offentligt ansattes dømmekraft. Men uden de rette kompetencer risikerer vi, at den underminerer den. Det er dét, AI-forordningen i sidste ende forsøger at forhindre. Spørgsmålet er, om de offentlige organisationer er klar til at tage ansvaret på sig.