Rusmiddel
Uddannelsesretningen ’Rusmiddel’ styrker dine kompetencer til at håndtere komplekse problemstillinger i arbejdet med dobbeltproblematikker og rusmiddelbrug.
Det får du ud af uddannelsen
Uddannelsesretningen ’Rusmiddel’ under den sociale diplomuddannelse er særlig relevant for dig, som arbejder med udsatte unge og voksne på rusmiddelområdet. Med uddannelsen får du styrket dine teoretiske perspektiver og metoder til at udvikle din pædagogiske og socialfaglige indsats.
Du får konkrete redskaber til at forstå målgruppens sociale problemer og at håndtere arbejdet med mennesker med dobbeltproblematikker og rusmiddelbrug. Du får også redskaber og metoder til arbejdet med rusmiddelbehandling.
På uddannelsen får du indsigt i den nyeste viden på området. Du vil få redskaber til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer på rusmiddelområdet. Og du vil få styrket din evne til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Alle der gennemfører uddannelsen må anvende betegnelsen: Soc.d i rusmiddel.
Uddannelsens opbygning
Hvis du ønsker at tage en hel diplomuddannelse, skal du gennemføre:
- De retningsspecifikke moduler (20 ECTS)
- De obligatoriske moduler (15 ECTS)
- Valgfrit modul (10 ECTS, eller to små valgfrie moduler på hver 5 ECTS)
- Afgangsprojektet (15 ECTS)
Alle moduler kan også tages selvstændigt, hvis du ønsker opkvalificering inden for et afgrænset område.
Moduler
Retningsspecifikke moduler
Obligatoriske moduler
Valgfrie moduler
Du kan frit vælge dit valgmodul fra den sociale diplomuddannelse eller andre diplomuddannelser.