“Tag fat på én ting ad gangen”

Jeg er ansat i Københavns Kommunes SundhedsTeam, som er et udgående sundhedstilbud til hjemløse og socialt udsatte. Teamet fungerer som en lægepraksis, men har ikke nogen klinik, så alt arbejdet udføres, hvor patienten opholder sig.

Min funktion som sygeplejerske er at skabe og forsøge at opbygge en stabil relation til patienterne på gaden. I samarbejde med lægen i teamet varetager jeg forskellige behandlinger. Jeg følger til hospitalsaftaler og arbejder tværfagligt for at hjælpe patienten med at få løst både sociale og sundhedsfaglige problemer.

Min vigtigste opgave er at være vedholdende i kontakten, at være ’den røde tråd’, som vil sige, at jeg er dén, der samler op på forskellige behandlingsforløb og indlæggelser, men jeg er også dén, der bliver ved med at være der, selvom patienten ikke ønsker at få behandling eller at stoppe et skadeligt misbrug. I de tilfælde er det min opgave at give mulighed for at følgerne ved at have en skadelig levevis minimeres mest muligt.

Mine arbejdsdage er stort set aldrig ens. Jeg cykler rundt og møder patienterne, der hvor de er. Det kan være på gaden, på herberger eller i varmestuer. Jeg laver aftaler med patienterne fra gang til gang. I min rygsæk har jeg basale ting som en blodtryksmåler, forbindinger, antibiotika og håndkøbsmedicin.

Jeg startede som gadesygeplejerske i 2005. Før det var jeg på akutafdelinger, og jeg oplevede tit, at de patienter jeg ser nu, var svære at rumme i hospitalssystemet. I skadestuen gik de ofte, før de blev set, og var de indlagt, blev de tit udskrevet før endt behandling. De kom sjældent tilbage til ambulante aftaler.

Min oplevelse var, at det var en patientgruppe med multisygdom, som havde stort behov for kontakt til sundhedssystemet. Jeg var derfor motiveret af at være med til at skabe et sundhedstilbud, der gav tid og mulighed for at tilbyde denne patientgruppe hjælp på gadeplan. På den måde også være med til at sikre, at de fik adgang til sundhedssystemet og de samme rettigheder som resten af befolkningen.

Mit arbejde giver allermest mening, når patienterne holder fast i relationen og vender tilbage også efter lang tid, hvor vi ikke har haft kontakt. På et mere overordnet niveau er det, når det lykkes at finde løsninger, der giver mening for patienten, og som viser sig at være en holdbar helhedsløsning på længere sigt. Det indebærer ofte et samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder.

Medmenneskelighed og værdighed er vigtige begreber i mit arbejde. Det vigtige for mig er at se patienten som et levet liv med, hvad det indebærer af brugbare erfaringer og ressourcer.

Hvis patienterne ikke ’lykkes’, som vi gerne vil have det, er det for mig at se ofte et udtryk for, at vi ikke har fundet et tilbud eller en behandling, der passer ind i deres levevis, eller måske er det fordi, vi har ambitioner på deres vegne.

Min erfaring, fra de 20 år jeg har arbejdet som gadesygeplejerske, er, at det vigtigste, man kan gøre, er at lytte til patienterne. Brug tid på at være nysgerrig og spørg ind til deres liv, og hvad de forestiller sig eller ønsker kunne være anderledes fremover.

Man skal ikke lade sig overvælde af det ofte komplekse billede med multiple problemer, som hjemløse og socialt udsatte patienter har. Tag fat på en ting ad gangen! De har ofte brugt mange år på at komme dertil, hvor de er, når du møder dem. Det er ikke muligt, og heller ikke gavnligt, at man forsøger at løse det hele på én gang. Vær tålmodig og giv tid til forandringerne.