“Du skal nok finde din rette hylde”

Jeg blev færdiguddannet som sygeplejerske i 2019, og har arbejdet som sygeplejerske siden da. Mit næste skridt er kandidatuddannelsen Pædagogisk antropologi, en uddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet, som jeg starter på efter sommerferien. Det glæder jeg mig til – jeg kan rigtig godt lide at lære og blive klogere. Nu har jeg viden om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer indefra og en masse viden inden for psykiatrien. Det vil jeg gerne bygge ovenpå og lære om, hvordan det hænger sammen med samfundsstrukturerne, og hvordan man kan være med til at påvirke dem i en retning, der kan hjælpe mennesker bedre, især dem, som er sårbare.

Jeg har arbejdet som sygeplejerske med kontaktpersons-funktion på et alment åbent psykiatrisk sengeafsnit og som klinisk vejleder på afdelingen. Jeg har også været implementeringsansvarlig, hvor jeg sammen med to andre kollegaer har været med til at implementere kognitiv adfærdsterapi (KAT) som et mere systematisk arbejdsredskab på vores afsnit. Så udover, at hele afsnittet har været på kurser i tilgangen og de konkrete redskaber, så har vores rolle været at holde tilgangen ved lige, planlægge og strukturere implementeringsprocessen og motivere vores kollegaer til at arbejde med det og holde færdighederne ved lige.

Jeg blev interesseret i psykiatrien, da jeg var i praktik under uddannelsen. Jeg kan rigtig godt lide de længere patientforløb, hvor man har mulighed for at danne nogle andre relationer end ved de korte forløb – hvilket gør en stor forskel i forhold til, hvordan vi hjælper og støtter patienterne under indlæggelse. Derudover kan jeg godt lide, at man som sygeplejerske i psykiatrien arbejder meget helhedsorienteret med patienten og deres forskellige problemstillinger sammen med de andre fagpersoner, der også kommer ind over patientens forløb.

Det motiverer mig meget, når jeg kan mærke på patienten, og de selv giver udtryk for, at de har fået det bedre, siden vi sidst så hinanden. Når patienter takker for, at vi ser dem som menneske først og fremmest og oplever en respektfuld og ligeværdig behandling. Når patienter ved udskrivelse fortæller, at de har det bedre, end de har haft meget længe – når de har lyst til og mod på at gå ud og fortsætte deres liv uden for afdelingen.Et kernebegreb for mig er ligeværd – det er vigtigt at behandle folk ligeværdigt, uanset om det er patienter, kollegaer, studerende eller andre, man møder i sit arbejdsliv. De mennesker som er indlagte, har brug for at være indlagte, men de er ikke bare patienter. Det er vigtigt at se og anerkende mennesket bag sygdom og diagnose, og se deres ressourcer og alle de punkter, hvor vi er ens.

Til de nye sygeplejerskestuderende og nyuddannede sygeplejersker vil jeg gerne sige: Det er helt normalt at føle sig usikker og uvidende i starten. Du skal nok finde din rette hylde og finde ud af, hvor du trives, og hvad du er rigtig dygtig til. Hav tålmodighed, det skal nok komme. De begrænsninger, du (måske) selv oplever, er sjældent det, som andre ser.