Gå til indhold

Komplekse kommunikationsindsatser vedrørende mennesker med funktionsnedsættelser

Få viden om kommunikationsteori, -færdigheder og -muligheder for mennesker med komplekse kommunikationsbehov.

Dette modul på 10 ECTS er en del af uddannelsesretningen vejleder i alternative og supplerende kommunikationsformer (ask-vejleder)den pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om modulet

For mennesker med komplekse kommunikationsbehov gælder at de fleste;

  • skal lære at udtrykke sig gennem andre kommunikationsformer end tale
  • har brug for alternative løsninger også i forhold til skriftsproget
  • er livslangt afhængige af støtte fra deres nære omgivelser – som skal kunne afklare deres kommunikationsbehov, kende til alternative løsninger samt give livslang støtte til så selvstændig kommunikation som muligt.

Modulet har fokus på det flerfaglige samarbejde med inddragelse af netværk omkring børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, herunder også kognitive vanskeligheder.

Der vil blive arbejdet med både den bagvedliggende kommunikationsteori, udvikling af kommunikative færdigheder, samt støttende og alternative kommunikationsmuligheder.

Du vil blive i stand til at indgå i afdækning af behov og muligheder med bla. videoanalyse, planlægning og igangsætning af en indsats omkring den enkelte og i miljøet, samt overordnet at kunne vurdere indsatser, metoder og behov.

Modulet kan efterfølges af et uddybende modul: “Kommunikationskompetencer – i arbejdet med mennesker med komplekse kommunikationsbehov” – hvor der arbejdes med den professionelles kompetencer i at indgå i udviklende kommunikative relationer for samme målgruppe.

Læringsmål

Den studerende

  • kan indgå i det tværprofessionelle og/eller tværsektorielle samarbejde med inddragelse af netværk omkring børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, og kan påtage sig ansvaret for et dialogbaseret samarbejdende procesforløb i et relationelt perspektiv
  • har viden om grundlæggende kommunikationsteori, herunder samspil og kommunikation i et socio-kognitivt perspektiv
  • har viden om supplerende, støttende kommunikationsformer, herunder viden om understøttende it-programmer, arbejdsformer, metoder, hjælpemidler og materialer i forhold til udvikling, habilitering og kompensation.
  • har kendskab til relevant lovgivning på området.
  • har kendskab til relevante teorier og forskningsresultater om kommunikativ typisk og atypisk udvikling, herunder relationelle og kognitive forhindringer.
  • har færdigheder og metoder i relation til observation, analyse, vurdering, planlægning og iværksættelse af pædagogiske forløb i et individuelt og kontekstuelt perspektiv, samt vurdering af disse.
  • kan reflektere over kommunikative vanskeligheder set i et livsperspektiv i relation til deltagelse i sociale sammenhænge, familieliv, eventuel uddannelse, fritidsliv eller arbejde.

Målgruppe

Lærere, pædagoger og talepædagoger, IKT konsulenter, PPR-konsulenter og ergo- og fysioterapeutisk personale, der arbejder direkte eller indirekte med mennesker med kommunikationsvanskeligheder.

Ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.

Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

Framelding til et modul skal ske skriftligt til:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Gratis pladser

Der er 25 gratis pladser til dette modul til medarbejdere fra det specialiserede socialområde. Dette finansieres af Social- og Boligstyrelsen, som led i en bevilling rettet mod opkvalificering af medarbejdere på det specialiserede socialområde.

Du kan få tilskuddet hvis du arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Det omfatter børn, unge og voksne, der har nedsat funktionsevne eller særlige sociale og psykiatriske problemer. Du er således tilskudsberettiget hvis du arbejder i fx:

  • Specialbørnehave- eller skole
  • Botilbud, bofællesskab mv. for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Opholdssteder
  • Socialpsykiatrien
  • Rusmiddelbehandling
  • Krisecentre eller herberg
  • Aktivitetstilbud

Du er ligeledes tilskudsberettiget, hvis du arbejder i en funktion, hvor du ikke arbejder direkte på et tilbud, men har dine primære arbejdsopgaver i direkte kontakt med borgere, der er tilknyttet et af ovennævnte tilbud. I tvivlstilfælde vil vi kontakte dig og bede om at dine arbejdsgiver bekræfte, at det forholder sig sådan.

For at få en gratis plads skal du i feltet ’Bemærkninger til uddannelsesinstitutionen’ skrive; “Jeg ønsker at søge gratis deltagelse” og angive, hvor du arbejder. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”-princippet.

Hvis du arbejder i fx det almene skolesystem, behandlingspsykiatrien eller på beskæftigelsesområdet, eller sidder med rene myndighedsopgaver, er du som udgangspunkt ikke omfattet af bevillingen.

Forår 2026

Komplekse kommunikationsindsatser vedrørende mennesker med funktionsnedsættelser

Start- og slutdato

01.02.26 - 30.06.26

Tilmeldingsfrist

15.11.25

Nummer

1055414

Ledighed

Ledige pladser

Pris

15.400 kr.

Der er 25 gratis pladser til medarbejdere på det specialiserede socialområde. For at få en gratis plads skal du i bemærkning angive: Dit ansættelsessted og 'Jeg ønsker at søge gratis deltagelse’

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

ECTS

10

Hvornår

Se alle datoer

2. + 3. februar

23. februar online

9. + 10. marts

7. april online

27. + 28. april

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Ida Marie Mundt

Lektor

+45 41 89 74 80