Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration – for lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere
Akademiuddannelse for dig, der er lægesekretær eller sundhedsadministrativ medarbejder på f. eks. hospital, i specialpraksis eller i sundhedshus.
Bliv klædt på til fremtidens sundhedsvæsen
Fremtidens sundhedsvæsen stiller store krav til koordination og administration, som kræver bred faglighed inden for administration, kommunikation og data kombineret med viden om sundhed og udviklingen inden for sundhedsvæsnet.
Det får du ud af uddannelsen
Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration – for lægesekretærer og sundhedsadministrative medarbejdere giver dig et fagligt løft.
- Du får en bred viden om relevante teorier og metoder
- Du kan reflektere over og arbejde med faglige områder i en sundhedsfaglig kontekst
- Du får et fagligt fundament til at vejlede praktikanter fra den sundhedsfaglige koordinatoruddannelse.
Om uddannelsen
Uddannelsen er en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration, der er tonet til dig, der er lægesekretær eller sundhedsadministrative medarbejder.
Det faglige indhold på uddannelsen er tonet, så det giver dig en forståelse for sundhedsvæsenet, fx inden for jura, kommunikation, projektkoordinering og digitalisering.
De cases, materialer og eksempler, du kommer til at arbejde med, tager primært udgangspunkt i det offentlige sundhedsvæsen.
Uddannelsen består af
- 2 obligatoriske moduler
- 3 valgmoduler
- 1 afgangsprojekt
Uddannelsen er normeret til 1 årsværk (60 ECTS-point) tilrettelagt som en deltidsuddannelse. Du kan også vælge at læse enkelte moduler ud fra, hvad du har brug for her og nu.
Fleksibel akademiuddannelse
Hvis du ønsker at undersøge muligheden for at sammensætte en fleksibel akademiuddannelse med et særligt fagligt fokus, men hvor det samlede indhold ikke opfylder kravene til en bestemt akademiuddannelse, skal du kontakte studieadministrationen på evu@kp.dk for at få udarbejdet en personlig uddannelsesplan i samarbejde med en studievejleder.
Bemærk pr. 1. marts 2023 koster det 1000 kr. at få udarbejdet en fleksibel uddannelsesplan
Skræddersyet kompetenceudvikling
Vi skræddersyr kompetenceudviklingsforløb, så de passer til jeres behov. Fra korte kurser og oplæg til forløb over længere tid med sparring helt tæt på jeres praksis.
Læs mere om vores konsulentydelser for ungdoms- og voksenpædagogik
Moduler
Obligatoriske moduler
Valgfrie moduler
Kursus uden for studieordning
Der er pt. ingen aktive udbud
Praktiske oplysninger
Kontakt
Kontakt KP, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding eller optagelse, eller hvis du har brug for yderligere information om en uddannelse.
Kontakt os på:
Ansøgning og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse
- Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med en relevant erhvervsuddannelse, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os på:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Tilmeld” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart. Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Betaling og priser
Betaling
Når du er blevet optaget på den uddannelse, du har søgt, sender vi en faktura til den betaler, du har opgivet på din ansøgning. Fakturaen skal betales i henhold til den betalingsfrist, som står på fakturaen.
Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen, få vejledning, gå til eksamen og deltage i studiestøttende aktiviteter.
Priser
Akademiuddannelserne udbydes under Lov om Åben Uddannelse med deltagerbetaling.
Prisen fremgår af beskrivelsen af hver enkelt modul. Prisen dækker undervisning, vejledning og eksamen i det semester, hvor du er tilmeldt modulet.
Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger.
Den regionale kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond kan støtte med op til 30.000 kr., fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse, hvis du er medarbejder ansat på overenskomst/aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og
- Dansk Socialrådgiverforening
- FOA – Fag og Arbejde
- HK Kommunal
- Dansk Metal/håndværkerorganisationerne,
- Socialpædagogerne
- Teknisk Landsforbund
- 3F Fagligt Fælles Forbund
- Maskinmestrenes Forening
- Konstruktørforeningen.
Den statslige kompetencefond
Du kan søge den statslige kompetencefond, hvis du er omfattet af fællesoverenskomsterne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) eller Finansministeriet og Akademikerne.
Du kan også søge, hvis du er ansat i staten på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.
Omstillingsfonden
Du kan søge Omstillingsfonden om op til 10.000 kr. årligt til at opkvalificere dig.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Få oplysninger og vejledning om SVU på www.svu.dk
Merit
Merit kan søges på baggrund af dokumenterede beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse.
Uddannelseselementerne skal svare til hinanden med hensyn til omfang, indhold og niveau.
Du kan kun søge merit for et helt modul og du kan ikke søge merit for et afgangsprojekt.
Du kan først søge om merit når du er optaget på en akademi- eller diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole.
Hvis du er optaget på en uddannelse kan du få mere information på intranettet.
Udenlandske uddannelser
Hvis der er tale om udenlandske uddannelser, henvises til Styrelsen for International Uddannelse på www.fivu.dk. Vi kan ikke behandle en meritansøgning vedrørende en udenlandsk uddannelse, uden at denne først er blevet vurderet af Styrelsen for International Uddannelse.
Realkompetencevurdering (RKV)
En realkompetencevurdering (RKV) er en proces bestående af en række forskellige trin, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse eller et modul i uddannelsen.
Dine reelle kompetencer består af de færdigheder, som du har fra dit arbejdsliv, din skolegang, dine kurser og dit fritidsliv. Du kan få vurderet dine reelle kompetencer på tre måder:
- I forhold til få adgang til en uddannelse (adgangsbevis)
- I forhold til at få godskrevet et modul (kompetencebevis)
- I forhold til at få godskrevet en hel uddannelse (uddannelsesbevis)
Dispensation fra 6-årsreglen
En akademi- eller diplomuddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette jævnfør gældende bekendtgørelse.
Du kan tidligst søge om dispensation efter dit 5. studieår – forudsat, at der reelt ikke længere er mulighed for, at du kan gennemføre inden for de 6 år.
I vurderingen indgår om en evt. dispensation kan imødekommes uden, at uddannelsens aktualitet og kvalitet forringes, samt om der er tale om usædvanlige og uforudsete omstændigheder, der er uden for din kontrol.
Eksempler på omstændigheder, der kan begrunde en dispensation kan være sygdom, ulykke, barsel eller dødsfald.
Det er gratis at søge om dispensation fra 6 års reglen, og du skal forvente en sagsbehandling på ca. 4 uger fra vi har modtaget din ansøgning. Bemærk dog, at der i forbindelse med helligdage og ferier kan være længere sagsbehandlingstid.
Studiet
Studiestart
Startdatoen for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk
Hvad er ECTS?
ECTS-point er en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbyrden og ikke uddannelsesforløbets sværhedsgrad.
Hvert modul i en uddannelse tildeles et antal point, som udtrykker den arbejdsindsats, vi vurderer, at du som studerende skal yde for at gennemføre det enkelte modul.
- 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår.
- 10 ECTS-point svarer til 275 timers arbejde.
- 5 ECTS-point svarer til 137,5 timers arbejde.
Studiestøttende aktiviteter
Som studerende på Københavns Professionshøjskoles akademi- og diplomuddannelser har du mulighed for gratis at deltage i en række studiestøttende aktiviteter i forbindelse med dit studie.
Du kan vælge ét eller flere kurser efter behov på det tidspunkt i studiet, hvor det er relevant for dig.
Du må deltage på en hvilken som helst af de mulige lokationer, uanset hvor du normalt har undervisning.
Deltagelse i aktiviteterne kræver, at vi har modtaget betaling for din deltagelse i modulundervisningen i det pågældende semester.
Studiemiljø
På KP tilbyder vi en lang række faciliteter og muligheder til dig i forbindelse med din uddannelse.
Undervisningssted
Undervisningsstedet for hvert enkelt modul fremgår af modulbeskrivelsen.
Hovedparten af vores undervisning finder sted på Tagensvej 18 i København, men du kan også tage nogle akademi- og diplommoduler på Campus Carlsberg i København og på Campus Hillerød, hvor du også kan læse hele diplomuddannelsen i ledelse.
På uddannelsesstedet er der studieområder med læsefaciliteter og gruppearbejdspladser, så I kan rykke ud af undervisningslokalet eller arbejde før eller efter undervisningen. Videreuddannelsens campus på Tagensvej 18 er udelukkende for studerende på diplom- og akademiuddannelser.
Biblioteket
Biblioteket udlåner og formidler viden om litteratur, og bibliotekets medarbejdere hjælper gerne.
Studiestøttende aktiviteter
KP tilbyder forskellige gratis studiestøttende kurser til akademi- og diplomstuderende.
Tilmelding til reeksamen
Hvis du ønsker at tilmelde dig en prøve, som du tidligere har været tilmeldt, men ikke har gennemført, skal du gøre det ved at sende os en mail på evu@kp.dk.
I mailen skal du oplyse modulets titel, hvornår du var tilmeldt og dit studienummer.
Du vil herefter blive kontaktet af den studieadministrative koordinator for det pågældende modul med oplysninger om, hvornår du kan komme til en ny prøve.