Tidligere optaget på uddannelsen?
Har du tidligere gået på en uddannelse, som du gerne vil begynde på igen? Så skal du søge enten genoptagelse eller genindskrivning.
Hvis du søger om at blive optaget på en uddannelse, du tidligere har gået på – enten på KP eller en anden uddannelsesinstitution – kan du søge om genoptagelse eller genindskrivning:
OBS: På grund af 5-månedersreglen, kan du tidligst blive genoptaget eller genindskrevet på samme uddannelse fem måneder efter, at du udmeldte dig, eller blev udmeldt af institutionen/KP.
Genoptagelse
Hvis du tidligere har været indskrevet på uddannelsen, enten på KP eller en anden uddannelsesinstitution, men ikke har bestået første studieår, skal du søge om genoptagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding via www.optagelse.dk.
Du skal i din ansøgning oplyse, at du tidligere har været optaget på uddannelsen samt dokumentere evt. beståede dele af uddannelsen ved en studiejournal fra uddannelsesstedet.
Du skal opfylde de gældende adgangskrav til uddannelsen og i øvrigt følge de generelle retningslinjer for ansøgning.
Ansøgningsperiode for genoptagelse
Du kan søge genoptagelse i perioden 1. februar – 15. marts kl. 12 på www.optagelse.dk.
Hvis der er ledige pladser til vinterstudiestart 2026, vil det være muligt at søge genoptagelse i perioden 20. oktober til 11. november via portalen www.nemstudie.dk.
Genindskrivning
Hvis du tidligere har været indskrevet på uddannelsen – og har bestået, hvad der minimum svarer til første studieår – skal du søge om genindskrivning via vores online formular:
Du skal vedhæfte relevant dokumentation for evt. beståede dele af uddannelsen ved en studiejournal fra uddannelsesstedet.
Bemærk: du skal opfylde de gældende adgangskrav til uddannelsen.
Ansøgningsperiode for genindskrivning
Du kan søge om genindskrivning i perioderne:
- 1. maj for indskrivning til efterårssemesteret
- 1. november for indskrivning til forårssemesteret
Efter fristerne behandler vi din ansøgning.
Du kan forvente svar hurtigst muligt herefter – dog ikke tidligere end 14 dage efter fristerne. I nogle tilfælde kan vi først give svar få uger før studiestart.
Du modtager svar på ansøgningen i din postkasse til Digital Post.
Dispensation
Du kan være nødt til at søge dispensation, hvis:
- Du søger genoptagelse – og i forbindelse med din tidligere optagelse på uddannelsen har opbrugt prøveforsøg til en eksamen.
- Du søger indskrivning – og du blev udmeldt, eller kunne du være blevet udmeldt af uddannelsen, da du sidst var indskrevet.
I dispensationsskemaet skal du redegøre for, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede siden din udmeldelse.
Sådan søger du dispensation
- Udfyld dispensationsskemaet.
- Uddyb i skemaet med årsagen/årsagerne til, at du blev udmeldt under dit sidste studieforløb – og redegør for, hvordan du har bedre muligheder for at gennemføre uddannelsen.
- Vedhæft dispensationsskemaet og relevant dokumentation, der understøtter din redegørelse for dine forberede forhold, som bilag til din ansøgning.
Hvis du søger genoptagelse, skal skemaet vedhæftes som bilag til din ansøgning i www.optagelse.dk.
Hvis du søger genindskrivning, skal skemaet vedhæftes som bilag til din ansøgning via vores formular til genindskrivning.
Dokumentation for dispensation
Dokumentation for at du har bedre muligheder eller betingelser for at gennemføre uddannelsen, kan være:
- En lægeerklæring angående raskmelding eller behandling af sygdom, som besværede dig under dit sidste studieforløb.
- En udtalelse fra arbejdsgiver, hvor arbejdsopgaver er beskrevet.
- Anden relevant dokumentation, der kan understøtte din ansøgning.
Dispensationsansøgningen og relevant dokumentation skal vedhæftes din ansøgning om genoptagelse
Når du søger
Når du ansøger om genoptagelse / genindskrivning, skal du være opmærksom på en række forhold, inden du søger:
-
Ny studieordning?
Der kan være forskel på din tidligere og den nuværende studieordning.
Før du søger genindskrivning/genoptagelse er det derfor en god idé at orientere dig om uddannelsens nuværende opbygning – og om den har ændret sig siden sidst.
-
Uhensigtsmæssigt studieforløb?
Er du ok med, at genindskrivning eller genoptagelse kan give dig et lidt uhensigtsmæssigt studieforløb?
Du kan fx opleve at komme på hold, hvor undervisningen har været i gang i en periode. Vi forventer derfor, at du yder en stor selvstændig indsats for at samle stoffet op, hvis du begynder senere end de øvrige studerende.
-
Uhensigtsmæssigt studieforløb?
Det kan være nødvendigt for dig at deltage i undervisning på to årgange samtidig.
Undervisning på to årgange har også den ulempe, at dine praktikperiode ligger forskudt. Praktikperioderne vil derfor ikke nødvendigvis passe med et hold, hvor du følger undervisning – og du kan komme til at gå glip af en del af undervisningen.
Studerer du i et andet nordisk land?
Studerer du på en tilsvarende uddannelse i et andet nordisk land?
Hvis du søger indskrivning på Københavns Professionshøjskole, skal du søge via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på www.optagelse.dk inden d. 15. marts.
Hvis du bliver optaget på uddannelsen, udfører vi en meritvurdering af din uddannelse og godskriver den del, som svarer til den danske uddannelse.
Regelgrundlag
Regler og lovgivning for genindskrivning og genoptagelse er beskrevet i ‘Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser’.
Kontakt
Genoptagelse / genindskrivning
Hvis du ikke har gennemført 1. studieår, skal du kontakte Optagelsen.
Genindskrivning for lærere / pædagoger
Hvis du søger genindskrivning på lærer- eller pædagoguddannelsen, skal du kontakte den studieadministrative koordinator: