Gå til indhold

Ansøgning om genindskrivning / indskrivning

Udfyldes hvis du tidligere har været indskrevet på samme uddannelse enten på KP (Metropol eller UCC) eller en anden professionshøjskole i Danmark.

Ansøgningsperioder

  • 1. maj for indskrivning til efterårssemestret
  • 1. november for indskrivning til forårssemestret

Hvis fristerne ikke overholdes, kan vi ikke garantere, at din ansøgning bliver imødekommet eller behandlet rettidigt.​

Vi behandler ansøgninger efter fristen. I nogle tilfælde kan vi først give svar få uger før studiestart. ​

OBS: Det er vigtigt, du løbende tjekker den mail, du har informeret os om her i formularen, i perioden mellem du har indsendt ansøgning og studiestart.

Du modtager endeligt svar på ansøgningen i din postkasse til Digital Post.​

Dispensation ved genindskrivning

Når du søger om genoptagelse, kan du være nødt til at søge dispensation, hvis:

  • Du ikke har bestået studiestartsprøven ved din tidligere indskrivning
  • Du har opbrugt dine eksamensforsøg
  • Du har ikke deltaget i eller bestået førsteårsprøven
  • Du har ikke opfyldt et studieaktivitetskrav
  • Du har været afskåret fra at forsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler (fx reglen om maksimal studietid).

I dispensationsskemaet skal du redegøre for, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede siden din udmeldelse.

Sådan søger du dispensation

  1. Uddyb i dispensationsansøgningen med årsagerne til at du ikke overholdte reglerne på din tidligere uddannelse – og redegør for, hvordan du har bedre muligheder for at gennemføre uddannelsen.
  2. Vedhæft relevant dokumentation, der understøtter din redegørelse for dine forberede forhold, som bilag til din ansøgning.

Dokumentation for dispensation

Dokumentation for at du har bedre muligheder eller betingelser for at gennemføre uddannelsen, kan være:

  • En lægeerklæring angående raskmelding eller behandling af sygdom, som besværede dig under dit sidste studieforløb.
  • En udtalelse fra arbejdsgiver, hvor arbejdsopgaver er beskrevet.
  • Anden relevant dokumentation, der kan understøtte din ansøgning.

Dispensationsansøgningen og relevant dokumentation skal vedhæftes din ansøgning om genoptagelse

Når du søger

Når du ansøger om genoptagelse / genindskrivning, skal du være opmærksom på en række forhold, inden du søger:

  1. Ny studieordning?

    Der kan være forskel på din tidligere og den nuværende studieordning.

    Før du søger genindskrivning/genoptagelse er det derfor en god idé at orientere dig om uddannelsens nuværende opbygning – og om den har ændret sig siden sidst.

  2. Uhensigtsmæssigt studieforløb?

    Er du ok med, at genindskrivning eller genoptagelse kan give dig et lidt uhensigtsmæssigt studieforløb?

    Du kan fx opleve at komme på hold, hvor undervisningen har været i gang i en periode. Vi forventer derfor, at du yder en stor selvstændig indsats for at samle stoffet op, hvis du begynder senere end de øvrige studerende.

  3. Uhensigtsmæssigt studieforløb?

    Det kan være nødvendigt for dig at deltage i undervisning på to årgange samtidig.

    Undervisning på to årgange har også den ulempe, at dine praktikperiode ligger forskudt. Praktikperioderne vil derfor ikke nødvendigvis passe med et hold, hvor du følger undervisning – og du kan komme til at gå glip af en del af undervisningen.

Ansøg

I tvivl om ansøgningen?

Er du i tvivl om hvordan du skal udfylde ansøgningen? ​

Kontakt studievejledningen med spørgsmål til:​

  • Din ansøgning​
  • Din dispensationsansøgning og dokumentation​