Vi har brug for de allerdygtigste unge

39 procent. 37 procent. 27 procent. Så stort er faldet siden 2015 i antallet af unge mennesker, der vælger henholdsvis pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen som deres første prioritet. I stedet stormer de unge ind på landets universiteter. Alt imens manglen på kvalificerede medarbejdere i landets vuggestuer, børnehaver, skoler, bosteder, plejehjem og hospitaler bliver større og større.

Den 1. januar i år tiltrådte jeg som ny rektor på Københavns Professionshøjskole, der uddanner netop pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og alle de mange øvrige praktikbaserede mellemlange videregående uddannelser. Jeg kommer selv fra en stilling i en kommune, hvor vi ansætter dimittenderne fra KP. Derfor vidste jeg godt, at arbejdskraftsmanglen var alvorlig. Til eksempel er omtrent 3 ud af 10 forsøg på at rekruttere en pædagog i hovedstadsområdet forgæves.

Vores dimittender skal være med til at løse nogle af de mest komplekse samfundsmæssige problemstillinger, vi har: Stigende mistrivsel iblandt børn, unge og deres forældre. Udfordringen med at skabe sammenhængende borgerforløb. Hvordan vi bruger ny teknologi på en begavet måde. Lige som vejen til ledelse også er kort for de professionsuddannede.

Efter gennem mange år at have været arbejdsgiver for pædagoger, socialrådgivere og lærere vil jeg i denne kronik beskrive de seks hovedudfordringer, der gør, at vi har brug for flere af de dygtigste unge.

1.

Den første udfordring handler om stigende mistrivsel i en generation af børn, unge og deres forældre. Et emne som også er flittigt beskrevet her i Kristeligt Dagblad. Det er uden nogen form for konkurrence den største udfordring, jeg sad med som direktør på børneområdet i en mellemstor dansk kommune. Som en skoleleder udtrykte det: Mere end halvdelen af danske børns forældre bliver skilt. Så vi har rigtig mange børn, der på et eller andet tidspunkt i deres liv er i krise. Dertil kommer stigningen i antallet af børn, der får en psykiatrisk diagnose. Det gør 37 procent flere i dag, end for ti år siden.

Og så er vi slet ikke begyndt at tale om ensomhed og vanskelige sociale fællesskaber. Psykologifaget er et af de meste søgte valgfag i gymnasiet. Den stigende mistrivsel i samfundet optager altså vores unge mennesker. Det kunne synes oplagt så at læse til pædagog, lærer eller socialrådgiver, hvor psykologifaget spiller en rigtig stor rolle.

2.

Den anden hovedudfordring hænger temmelig tæt sammen med den første. Den handler om sammenhængende borgerforløb. Alle, der har prøvet at skulle koordinere et samarbejde mellem flere fagligheder, ved at det er lettere sagt end gjort. Hver enkelt profession kommer med sit lovgivningsmæssige udgangspunkt, sine økonomiske forudsætninger og sin kulturelle rygsæk. De stemmer ofte ikke overens. Det kan føre til meget uheldige situationer for borgeren.

Tag for eksempel en udsat familie, hvor den enlige mor er arbejdsløs, og datteren har det svært socialt og derfor ikke kommer i skole. Der nytter det ikke noget, at skolen lægger møder med mor, samtidig med at jobcenteret sender hende i arbejdsprøvning. Det er helt nødvendigt at få koordineret godt.

Københavns Professionshøjskole har udviklet et forløb, hvor socialrådgiverstuderende, lærerstuderende, pædagogstuderende mv. har fælles, faglige forløb. Formålet er, at de studerende med forløbet i rygsækken lykkes bedre med de sammenhængende borgerforløb, når de kommer ud i virkeligheden. Det er der brug for.

3.

Den tredje hovedudfordring, jeg vil nævne, handler om krydspres i den offentlige sektor. Tag nu fx socialrådgiveren i en kommune. Hun skal være rigtig god til at lytte til borgeren på en empatisk måde. Hun skal være stærk i det socialfaglige felt. Hun skal have styr på jura og god forvaltningsskik, så retssikkerheden er i orden og løsningerne er i overensstemmelse med loven. Og endelig husker hun at tænke i omkostninger og ikke vælge unødigt dyre løsninger i en tid.

Hvis det ikke kræver dygtige studerende, så ved jeg faktisk ikke, hvad der gør.

4.

Den fjerde hovedudfordring handler om klimaet. De færreste kan vel være i tvivl om klimakrisens væsentlighed. Men måske er de professionsuddannedes mulige bidrag til løsningen alligevel lidt overset.

Her på Københavns Professionshøjskole har vi fx en profil i natur og bæredygtighed på pædagoguddannelsen. Her arbejder de studerende med bæredygtig dannelse i forhold til små børn. Der er også et stort potentiale på vores sundhedsuddannelser og teknologiske uddannelser. Tænker laboranten over brugen af kemikalier? Hvordan forholder sygeplejersken og jordemoderen sig til brugen af engangsemballage i sundhedsvæsenet? De velfærdsuddannedes viden om bæredygtige valg har en kæmpe betydning.

5.

Det at bruge ny teknologi på en meningsfuld måde, er den femte hovedudfordring. Her er folkeskolen et godt eksempel. For 15 år siden kunne det ikke gå stærkt nok med at benytte ny teknologi i undervisningen. Lige indtil teknologiens potentielt mindre heldige effekter blev identificeret. For var det alligevel ikke sådan, at man blev en stærkere læser af at have en rigtig bog mellem hænderne?

Lærerens opgave er lige så klar, som den er svær i praksis: Hun skal foretage et kritisk og reflekteret valg og funderet i viden tage stilling fra sag til sag, hvad angår anvendelsen af nye teknologier i undervisningen. Det er også derfor, at vi her på Københavns Professionshøjskole har indført digital teknologiforståelse som undervisningsfag på læreruddannelsen. For at sikre at vores dimittender er klædt på til den virkelighed, der venter. Samme type af eksempler kunne jeg have fundet frem på flere af de øvrige velfærdsuddannelser.

6.

Den sjette og sidste hovedudfordring handler om ledelse. Vores mange vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem og sociale botilbud har brug for ledere. I takt med at der bliver en større mangel på pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, bliver deres vej til at blive ledere kortere. Der mangler simpelthen dygtige ledere.

Det er min påstand, at kvaliteten af den lokale ledelse er fuldstændig afgørende for, hvor godt de enkelte steder fungerer. Skolelederforeningen, BUPL’s Lederforening og Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd kan tilsammen mønstre over 12.000 medlemmer. 12.000 altafgørende skoleledere, daginstitutionsledere, ledende sygeplejersker osv., som vi er dybt afhængige af.

Derfor min appel til landets unge og deres forældre: Lad være med at vælge uddannelse på autopilot. Kom til åbent hus hos os på professionshøjskolerne rundt omkring i Danmark her i februar, inden I skal vælge. Se hvor god en undervisning, der finder sted. Se hvordan der undervises i laboratorier og tæt på praksis. Se studiemiljøerne og fællesskaberne mellem de studerende. Det er ikke tilfældigt, at Københavns Professionshøjskole meritpædagoguddannelse som sporskifte målrettet akademikere på ganske få år er blevet en voldsom succes – og har bredt sig til hele landet. Vores meritstuderende er engagerede og motiverede og har omsider fundet et meningsfuldt fag.

Professionsuddannelserne har brug for de allerdygtigste unge. For de kommende pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere står over for både spændende arbejdsliv og store samfundsudfordringer.