Traumebevidst tilgang giver mennesker i udsatte positioner flere livsmuligheder
Ved at tage højde for, hvordan traumer påvirker mennesker, kan du i dit sociale arbejde skabe bedre muligheder for trivsel og deltagelse i hverdagslivet for mennesker i udsatte positioner.
19. marts 2026
En socialt udsat borger udebliver igen fra sin aftale med sin bostøtte. Da personalet får kontakt til ham, råber han ad dem og afviser hjælpen. Ved første møde kan borgeren let fremstå som svær at samarbejde med. Men adfærden har sine årsager. Den kan være formet af mange år med vold og svigt i nære relationer eller oplevelser af, at ’ansatte i systemet’ ikke altid er til at stole på.
”Det kan være mennesker, der har været i mange langvarige behandlinger – fx i psykiatrien – som har taget kontrollen fra dem. Det kan også være traumatiserende. Det at lave en aftale kan godt være påvirket af de her tidligere oplevelser. Derfor kan de have svært ved at lave aftaler. De ønsker ikke at miste kontrollen en gang til,” forklarer Maria Emmeluth, der er koordinator på et botilbud for voksne med spiseforstyrrelser i Københavns Kommune.
Se bag om adfærden: Hvad er der sket med borgeren?
Netop i møder med borgere, som er udadreagerende eller har en atypisk adfærd, kan en traumebevidst tilgang gøre en forskel. En traumebevidst tilgang ser bag om adfærden og forsøger at forstå, hvordan tidligere traumer former borgerens reaktioner her og nu.
En traumebevidst forståelse flytter fokus fra ’hvad er der galt med borgeren?’ til ’hvad er der sket med borgeren? Det gør det lettere for dig som socialfaglig medarbejder at møde borgeren med støtte og forståelse og dermed give den hjælp, der kan åbne for et mere stabilt liv med bedre muligheder for trivsel og deltagelse i hverdagslivet.
For når du forstår borgernes reaktioner, er det nemmere at bevare empatien – også i situationer, hvor adfærden kan være svær at håndtere.
Råd til at arbejde traumebevidst
I det traumebevidste arbejde er det vigtigt, at borgeren oplever kontrol, tryghed og tillid i samarbejdet. Men hvordan skaber du som socialfaglig medarbejder bedst tryghed og tillid i relationen med borgeren?
Steen Holst Sørensen, psykolog og lektor på KP’s Institut for Livslang Læring, deler her nogle af sine bedste råd til den del af det traumebevidste arbejde:
-
Vær nysgerrig på borgerens historie
I stedet for at fokusere på adfærden her og nu, kan du spørge ind til, hvordan borgeren selv ser sammenhængen mellem tidligere oplevelser og livet i dag. Her kan viden om, hvad traumer er, og hvordan de påvirker mennesker, gøre det lettere at forstå og være nysgerrig på borgerens livshistorie og erfaringer. Det ligger også i tråd med Social- og Boligstyrelsens anbefaling om, at medarbejdere skal have viden om traumer og forståelse for, hvordan de kan påvirke borgerens reaktioner og livssituation.
-
Se reaktioner som mulige traumereaktioner
Vrede, modstand eller tilbagetrækning kan være forsvarsreaktioner på tidligere traumer og ikke nødvendigvis noget, der er rettet mod medarbejderen. Når du kan skille reaktionen fra relationen, bliver det lettere at bevare empatien og fastholde samarbejdet.
-
Skab trygge og tydelige rammer
Et centralt element i traumebevidst arbejde er at skabe et trygt rum, hvor borgeren har så meget indflydelse som muligt. Det kan blandt andet ske ved at arbejde med klare rammer og tydelige formål: Hvad skal vi? Hvorfor skal vi det? Hvad kan du forvente af mig?
Giv borgeren mest mulig medbestemmelse og vær fleksibel, når situationen kræver det. Måske er der brug for ekstra tid, så borgeren kan gøre sig tanker om, hvad han eller hun vil. Formålet er at berolige et nervesystem i konstant alarmberedskab og skabe en oplevelse af kontrol og forudsigelighed.
-
Arbejd responsivt
Traumebevidst arbejde kræver ofte en løbende afstemning med borgeren. Det kan handle om at forsøge at se verden fra borgerens perspektiv og spørge ind til, om man forstår situationen på samme måde som borgeren. Ved at arbejde responsivt og feedback-orienteret kan man løbende opklare og justere samarbejdet.
-
Spørge ind til traumer – med respekt
Forskning og erfaringer peger på, at mange borgere faktisk ønsker at blive spurgt om traumatiske erfaringer. Det kan hjælpe dem til at forstå deres reaktioner og reducere et selvstigma.
Samtidig kræver det, at du er opmærksom på, at både det at fortælle og det at lytte kan være følelsesmæssigt krævende for borgeren.
Når du som fagperson møder borgerens adfærd med forståelse, er det lettere at skabe tryghed og tillid i relationen. Det er helt centralt for det traumebevidste arbejde, og det kan samtidig være det første skridt for borgeren mod et liv med flere livsmuligheder.
Traumebevidst praksis opstår ikke af sig selv. Det kræver, at ledelsen prioriterer og støtter tilgangen, at medarbejderne har fået den nødvendige uddannelse, og at der i teamet er et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad det vil sige at arbejde traumebevidst.
Bliv klogere på traumer
Styrk din viden om traumers betydning for adfærd og udvikling. På nedenstående modul får du en grundig forståelse for, hvordan traumer kan påvirke mennesker.
Få inspiration til social- og beskæftigelsesområdet
Alle artikler om social- og beskæftigelsesområdet
Læs flere faglige artikler – og hold dig opdateret med ny viden inden for dit fagområde: