Ungeløftet: Når unge i udsatte positioner skal ind på arbejdsmarkedet
Forskning viser, at IPS-metoden virker, men samarbejdet mellem IPS-konsulenter og arbejdsmarkedet kan indimellem være udfordrende. Få hjælp til, hvordan du som konsulent tager samtalen med virksomheder om ordinære job for unge i udsatte positioner.
19. februar 2026
Kommunerne får nu en ekstra økonomisk håndsrækning på godt 250 millioner kroner over de næste tre år til at styrke Ungeløftet. Pengene skal bruges på arbejdet med IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) og på at få de 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der ikke er i job eller i uddannelse, med i fællesskabet på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
Fakta om IPS
IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er en metode inden for beskæftigelsesrettet rehabilitering målrettet mennesker med psykiske vanskeligheder. Indsatsen har som mål at sikre beskæftigelse på almindelige vilkår for udsatte borgere. Den tager afsæt i rehabilitering, bygger på værdien om inklusion og anerkender, at disse mennesker ønsker og har ressourcer til at arbejde.
Der er flere grunde til, at de 45.000 unge ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet. Psykiske vanskeligheder og svækket selvtillid efter perioder uden job er blot nogle af dem. Derudover gør stigende krav om kompetencer og omstillingsparathed det svært for nogle unge at finde og fastholde job eller uddannelse.
For at de unge kan blive en del af arbejdsmarkedet, skal der skabes et match mellem den unges ressourcer og behov og en virksomhed, som både kan se ressourcerne og tilbyde de rette rammer.
Som IPS-konsulent er kontakten til virksomheder en af dine vigtigste opgaver, men samarbejdet mellem dig og virksomhederne kan være præget af, at du og den ansatte i virksomheden taler ud fra forskellige logikker. Som konsulent har du måske en socialfaglig baggrund med fokus på rehabilitering, mens virksomhedens ansatte har en logik med udgangspunkt i drift og produktion.
Virksomhedskontakten: Dér hvor forskellige forventninger mødes
I mødet med virksomheder kan der opstå usikkerheder om, hvilken rolle og hvilket ansvar arbejdspladsen skal tage.
Fx kan den virksomhedsansatte dreje samtalen hen på mulighed for praktik i stedet for en reel ansættelse, fordi de gerne vil se den unge an, mens du synes, du præsenterer en motiveret arbejdskraft, som skal have løn for sit arbejde.
Hvordan fastholder du ambitionen om et job på ordinære vilkår uden at skræmme virksomheden væk? Og hvordan taler du virksomhedens sprog uden at give køb på IPS-metoden?
Vigtige pointer i samtalen med virksomheder
Olga Shishkina er lektor på Københavns Professionshøjskole og har stor erfaring med kommuners brug af IPS-metoden og IPS-konsulenters kontakt til virksomheder.
Her peger hun på fire vigtige pointer, som du kan bruge i din samtale med virksomheder om ordinære job:
-
Behov for støtte er normalt på arbejdsmarkedet
Vi får alle brug for fleksibilitet i løbet af et arbejdsliv. Det er ikke noget nyt.
Nogle har små børn og har behov for hjemmearbejde eller at kunne gå tidligere. Andre rammes af sygdom eller private kriser, som i en periode kræver forståelse og fleksibilitet på arbejdspladsen. Undersøg virksomhedens erfaringer og eksisterende muligheder for tilpasninger, som også kan bringes i spil i forhold til den unge, du kommer med. På den måde normaliserer du som IPS-konsulent behovet for støtte og fleksibilitet.
-
Hold fast i, at du kommer med en arbejdskraft
Som IPS-konsulent kommer du med en ung, der gerne vil jobbet og med den rigtige støtte kan løse de opgaver, stillingen kræver.
Den unge har et ønske om beskæftigelse, og IPS-indsatsen hjælper unge med at søge de jobs, de gerne vil have. Det er vigtigt, at du som IPS-konsulent holder fast i, at du sammen med den unge undersøger, hvilken tilpasning og støtte der er nødvendig for, at den unge kan være i det ønskede job. Som IPS-konsulent skal du ikke overtale en virksomhed til at ansætte en, men du skal præsentere en arbejdskraft, som gerne vil og kan arbejdet.
-
Tilpasning til én medarbejder kan gavne mange andre
Nogle af de unge trives ikke med lange møder og fungerer bedst, når møder fx har en klar dagsorden. Hvem gør ikke det?
Måske skal arbejdspladsen arbejde med en mere fleksibel tilgang til deres arbejdsprocesser, fx for mødeafholdelse – kortere møder med et tydeligt indhold. De andre medarbejdere på arbejdspladsen bryder sig måske heller ikke om lange møder og oplever også behov for andre tilpasninger, fx muligheder for at arbejde i stillezoner. De tilpasninger, som kan være nødvendige for nogle medarbejdere, kan også være til gavn for flere på arbejdspladsen.
-
Ikke hurtig jobplacering, men job med de rette rammer
Vær opmærksom på, at virksomheder er forskellige, og tag afsæt i, at arbejdspladser også kan forandre sig.
IPS-indsatsen handler ikke om hurtige jobmatches, men om at skabe de rigtige rammer for den unge. Som IPS-konsulent ser du på, hvilke arbejdssituationer den unge møder og – i samarbejde med andre støttepersoner omkring den unge og den unge – undersøger du, hvilke strategier der kan hjælpe med at håndtere de situationer. På den måde bliver viden og erfaring fra andre indsatser bragt i spil. Kan arbejdspladsen ikke tilbyde de nødvendige tilpasninger, søger du videre. IPS-indsatsen fortsætter, så længe den unge har brug for støtte, og indtil rammerne fungerer i praksis.
Løft dit faglige niveau
Bliv endnu bedre kvalificeret til at arbejde med mennesker i udsatte positioner med et af vores moduler i efteråret 2026:
Det er muligt at få skræddersyet diplom- og akademimoduler til jeres organisation. Derudover har KP erfaring med kurser, temadage og sagssupervision ift. IPS-tilgangen. Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne.