At få unge med psykosociale vanskeligheder i job kræver mere end politiske beslutninger og penge

Beskæftigelsen i Danmark er høj, og alligevel er der en gruppe unge med psykosociale vanskeligheder, som ikke er kommet med på vognen. Det siger noget om, hvor kompleks opgaven er. En stor del af de 43.000 unge, som står uden for uddannelse og arbejde har psykiske problemer eller forskellige former for funktionsvariation – i nogle tilfælde også et rusmiddelbrug.

Der er brug for en faglig prioritering af området, for pengene og politik gør det ikke alene. Hvis ikke fagpersonerne, der skal hjælpe de unge, har de rette kompetencer og tilgange til arbejdet, kommer vi ikke særlig langt med indsatsen.

At få unge med psykosociale vanskeligheder ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem i beskæftigelse kræver viden om meget mere end beskæftigelse. Nye tilgange og nye former for samarbejde med andre aktører omkring den unge er afgørende for, at jobcentrene og andre aktører lykkes med opgaven.

Forskning peger på effektiv metode

I forskningsprojektet Reconnect har man konkluderet, at tilgangen IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte – virker rigtig godt på målgruppen af unge med psykosociale vanskeligheder, der har brug for hjælp til at finde et job, starte en uddannelse og få bedre mental trivsel. IPS er oprindeligt målrettet voksne med svære psykiske lidelser og er i Reconnect anvendt i en tilpasset version.

I projektet har forskerne afprøvet og evalueret en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats, der er målrettet unge med tegn på angst eller depression. Tilgangen har vist sig mere effektiv og billigere end de tilbud, en sammenlignelig gruppe af unge er blevet tilbudt. IPS-metoden implementeres aktuelt i alle landets kommuner, som del af Ungeløftet. Der er derfor brug for at sætte det lange lys på og sikre en faglig forankring, med afsæt i de grundlæggende værdier og metoder, som ligger bag IPS, for at opnå de gode resultater.

De rette kompetencer er afgørende

Det er vigtigt, at de unge bliver mødt af medarbejdere, der har en forståelse af psykiatriske diagnoser som depression, angst, ADHD, autisme og skizofreni – og disse diagnosers betydning for den unges funktionsniveau og arbejdsevne.

De kommunale jobkonsulenter har brug for at blive bredt klædt på til opgaven. De skal have indsigt i at arbejde ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på den unges styrker, ressourcer og drømme – frem for begrænsninger. Også viden om og respekt for varierende værdier og normer er centralt, når indsatsen tilpasses den enkelte unges ønsker og præferencer.

For at opnå et godt samarbejde, der får den unge til at føle sig set, hørt og respekteret, er det afgørende, at der etableres en tillidsfuld relation mellem den unge og jobkonsulenten. Empati, evnen til at lytte aktivt og at få den unges egen motivation frem i lyset, stiller krav til jobkonsulentens kommunikative kompetencer.

Indsatsen handler også om et godt samarbejde på tværs af sektorer og tæt koordinering mellem fx psykologer, psykiatere, socialrådgivere og uddannelsesinstitutioner – noget, en jobkonsulent skal kunne mestre. Derudover handler det om, at jobkonsulenten har en udadgående og opsøgende funktion i samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at finde frem til det arbejde eller den uddannelse, som passer til den enkelte unge, og i nogle sammenhænge tilpasset krav og forventninger i jobbet til den unges funktionsniveau.

Pas på medarbejderne

Jobkonsulenterne arbejder under høj politisk bevågenhed og med store forventninger til at lykkes med at få de unge i job, uddannelse og ind i andre former for fællesskaber.

Udover nye kompetencer inden for det psykiatriske, sociale og kommunikative område kan jobkonsulenterne også have brug for løbende supervision, sparring og redskaber, som gør, at de bedre kan lykkes med opgaven.

Det handler også om, at vi skal passe godt på medarbejderne.

Vil du vide mere?

Det kan være udbytterigt for en hel kommune at få et samlet skræddersyet kompetenceløft. Men det kan også være nyttigt for de enkelte medarbejdere, der arbejder med ungeløft i en kommune, at mødes med kolleger fra andre kommuner på blandede kompetenceudviklingshold.

Læs om, hvad Københavns Professionshøjskole kan tilbyde af kompetenceudvikling på området:

• Lær om metoderne IPS og Supported Employment: Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen – Supported Employment og IPS – Københavns Professionshøjskole
• Uddannelsesretning: Unge i sårbare positioner
• Modul: Unge med et problematisk rusmiddelbrug – Københavns Professionshøjskole

Læs andre artikler om emnet:

• Ny forskning: Flere unge i psykisk mistrivsel kommer i job og uddannelse for færre penge.