At få unge med psykosociale vanskeligheder i job kræver mere end politiske beslutninger og penge
43.000 unge står uden job eller uddannelse. Nu får de endelig en håndsrækning, men de medarbejdere, som skal hjælpe de unge, har samtidig brug for nye kompetencer.
11. december 2024
Af Pauline Hagensen, chefkonsulent på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse – Social og Beskæftigelse
Jeg blev meget glad, da regeringen her i efteråret afsatte 1,3 mia. kroner til et ungeløft. Pengene skal bruges til at hjælpe de 43.000 unge, som hverken er i arbejde eller under uddannelse, ind på arbejdsmarkedet og i det hele taget ind i de fællesskaber, som de fleste andre er en naturlig del af. Det er på høje tid, at der sættes ind med en samlet, seriøs strategi på dette område. Men pengene og politikken er ikke nok: Det er essentielt at dem, der skal hjælpe de unge, har de rette kompetencer, værktøjer og tilgange.
De fleste af de 43.000 unge kæmper med psykiske og sociale problemer og i nogle tilfælde også misbrug og kriminalitet. Beskæftigelsen i Danmark har aldrig været højere, og alligevel er det ikke lykkes at få flere af de unge med psykosociale vanskeligheder med på vognen. Det siger noget om, hvor kompleks en opgave det er.
At få unge med psykosociale vanskeligheder ind på arbejdsmarkedet og fastholde dem i beskæftigelse kræver viden om meget andet end beskæftigelse. Nye tilgange og nye former for samarbejde med andre aktører rundt om den unge bliver afgørende for, at jobcentrene lykkes med denne opgave.
Forskning peger på effektiv metode
I forskningsprojektet Reconnect har man for nylig slået fast, at tilgangen IPS – Individuel Planlagt job med Støtte – virker godt på målgruppen af unge med psykosociale vanskeligheder, som skal hjælpes i job og trivsel. IPS er oprindeligt målrettet voksne med svære psykiske lidelser og er i Reconnect anvendt i en tilpasset version.
I Reconnect har forskerne afprøvet og evalueret en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge med tegn på angst eller depression, og tilgangen har vist sig både mere effektiv og billigere end andre tidligere anvendte tilgange. Københavns Kommune har deltaget i Reconnect og har efter projektets afslutning besluttet at skalere op, så langt flere unge hjælpes i job og trivsel via Reconnect-tilgangen.
Et rigtig godt sted at starte, når unge med psykiske eller sociale vanskeligheder skal hjælpes i job, er altså Reconnect.
De rigtige kompetencer er afgørende
De kommunale jobkonsulenter har brug for at blive bredt klædt på til den nye store opgave. De unge skal mødes af medarbejdere med en grundlæggende forståelse af psykiatriske diagnoser som depression, angst, ADHD, autisme og skizofreni og disse diagnosers betydning for den unges funktionsniveau og arbejdsevne.
Jobkonsulenten skal have indsigt i socialt udsatte miljøer og viden om barrierer som fattigdom, misbrug og hjemløshed og være i stand til at arbejde ud fra en recoveryorienteret tilgang med fokus på den unges styrker, ressourcer og drømme frem for begrænsninger. Også viden om og respekt for forskellige værdier og normer er centralt og særligt aktuelt, hvis den unge kommer med en anden etnisk baggrund end dansk.
For at opnå et godt samarbejde skal den unge føle sig set, hørt og respekteret, og det er afgørende, at der etableres en tillidsfuld relation mellem den unge og jobkonsulenten. Empati, evnen til at lytte aktivt og at få den unges egen motivation frem i lyset, stiller krav til jobkonsulentens kommunikative kompetencer.
Indsatsen for at få sårbare unge i job handler altså om meget andet end selve jobbet, og derfor er samarbejde på tværs af sektorer og koordinering mellem fx psykologer, psykiatere, socialrådgivere og uddannelsesinstitutioner noget, man som jobkonsulent skal mestre.
Pas på medarbejderne
Skal det nyligt besluttede ungeløft have en lykkelig slutning, stiller det altså meget høje krav til de medarbejdere, der skal løfte opgaven ude i kommunerne. Og derfor bliver det også ekstremt vigtigt, at vi husker at passe godt på jobkonsulenterne. De skal arbejde under høj politisk bevågenhed og med tårnhøje forventninger om, at de lykkes med at få de unge i job og ind i andre former for fællesskaber. Udover nye kompetencer inden for det psykiatriske, sociale og kommunikative område har jobkonsulenterne brug for løbende supervision og sparring og redskaber, som kan værne dem mod at brænde ud.
Vil du vide mere?
Eksempler på relevant videreuddannelse hos KP:
Kontakt
